Dagpengene bliver mindre værd år for år: Overvismand advarer mod udviklingen

Hvis udviklingen fortsætter, udgør dagpengene kun 44 procent af en gennemsnitsløn i 2025.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer er formand for De Økonomiske Råd - og dermed såkaldt overvismand. (© DR Nyheder)

Dagpengenes værdi for en gennemsnitlig dansk lønmodtager bliver ringere og ringere, som årene går - og dermed risikerer flere ledige danskere at få svært ved at betale regningerne med dagpenge alene.

I 1980 udgjorde dagpengesatsen 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I dag udgør dagpengene kun 47 procent af en gennemsnitsløn. Og i 2025 vil dagpengene kun udgøre 44 procent af en gennemsnitsløn i industrien, viser De Økonomiske Råds fremdatering af tal fra Danmarks Statistik.

- Over en årrække er dagpengenes kompensationsgrad, altså hvor stor en del af lønnen, man får, hvis man mister sit job, faldet. Den generelle arbejdsløshedsforsikring for en gennemsnitsarbejder er simpelt hen faldet, siger overvismand Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Faldet i dagpengenes værdi skyldes, at dagpengesatsen ligesom andre overførselsindkomster som folkepension og kontanthjælp hvert år bliver reguleret med 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.

Desuden stiger indkomsten for flere danskere samtidig med, at kompensationen bliver mindre.

Hold øje med kernetropperne på arbejdsmarkedet

Omkring to millioner lønmodtagere er medlem af en a-kasse og har dermed dagpengene som deres eneste eller primære arbejdsløshedsforsikring.

Ifølge Michael Svarer er der endnu ikke tegn på, at danskerne melder sig ud af a-kasserne som konsekvens af dagpengenes faldende værdi. Men det vigtigt at holde øje med.

- Hvis folk begynder at forlade dagpengesystemet, så er der grund til at se på kompensationsgraden. Især for dem, som er arbejdsmarkedets kernetropper, og som nu har en relativt dårlig forsikring, siger han.

Hvis arbejdstagerne føler, at kompensation for at være forsikret mod arbejdsløshed er for dårlig, så vil de begynde at kræve mere jobbeskyttelse, siger Michael Svarer. Og så bliver der rokket ved fleksibiliteten i den danske flexicurity-model, hvor det er let at hyre og fyre medarbejdere.

- Hvis man reducerer generøsiteten i dagpengesystemet, så kan det betyde noget for, hvor villige arbejdstageren er i forhold til at acceptere de her fleksible afskedigelsesregler. Så kan vi få en situation, hvor arbejdstageren begynder at kræve længere opsigelsesvarsler som kompensation for en ringere dagpengedækning, siger han.

Ringere dagpenge kan medføre teknologi-modstand

Hvis faldet i dagpengesatsens dækningsgrad fortsætter, så kan det få den yderligere konsekvens, at befolkningen bliver mindre tolerant over for den teknologiske udvikling, som Danmark skal leve af, mener Michael Svarer.

For kombinationen af, at det bliver dyrere for virksomhederne at afskedige medarbejdere for at tage ny teknologi og globalisering til sig, der kan gøre virksomhederne stærkere og mere produktive, er en rigtig dårlig cocktail.

- Derfor kan et velfungerende understøttelsessystem være med til at være en katalystator for, at den teknologiske udvikling hilses velkommen og skaber rigdom til Danmark og velfungerende virksomheder.

Michael Svarer mener ikke, at flexicurity-modellen, hvor det er let at hyre og fyre medarbejder, er i fare lige nu. Men på sigt kan en udhuling af dagpengesystemet blive dyr.

- Man er i hvert fald nødt til at se på balancen. Hvis sikkerhedsdelen for arbejdstagerne bliver forringet, så kan det få betydning for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Der skal man så opveje, om man er villig til at betale prisen. Men det er svært at vide, hvor grænsen går.