Danmark er med et trylleslag blevet 23 milliarder rigere

Danmarks Statistik opjusterer økonomiske nøgletal. Men det gør det også dyrere at være medlem af EU og Nato, påpeger økonom.

Det er især virksomhedernes udenlandske aktiviteter, som Danmarks Statistik har svært ved at få styr på. (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

Dansk økonomi har i de seneste tre år klaret sig bedre end ventet, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik.

Derfor bliver væksten i bruttonationalproduktet, bnp, som er summen af varer og tjenester, opjusteret til 2,4 procent fra den tidligere beregning på 1,5 procent. Det svarer til 23 milliarder kroner.

- Det er en helt vildt stor revision. Og set med de positive briller skyldes det i bund og grund, at danske virksomheder klarer sig godt i udlandet, siger cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen.

Danmarks Statistik forklarer selv, at det foruden salget af et dansk patent i 2017, er mere sikre data fra danske virksomheder i udlandet, der ligger til grund for opjusteringen af tallene.

Der er tale om oplysninger, som ikke uden videre kan læses ud af momsindbetalinger og regnskaber for virksomhederne, men som tæller med i beregningen af bruttonationalproduktet.

For eksempel hvis en dansk virksomhed laver et stort investeringsprojekt i udlandet, som tidligere ikke ville have talt med i det nationale regnskab.

- Danmarks Statisik er længere med det end i mange andre lande. Men det betyder, at man får oplysningerne i klumper, som skaber de her hop i tallene, forklarer Las Olsen.

Større økonomi - større regninger

På papiret svarer justeringen til, at hver enkelt dansker er blevet 4.000 kroner rigere.

Men det er en sandhed med modifikationer, forklarer Las Olsen.

Væksten i bruttonationalproduktet er traditionelt blevet brugt som en målestok for den danske velstand, men for den enkelte dansker er der ikke meget, der har ændret sig med dagens opjustering.

- Man bliver ikke rigere af at tælle sine penge. Og de penge, vi havde i går, har vi stadig i dag. Men de her tal giver nogle nuancer til at forstå, hvad det er der foregår i dansk økonomi i forhold til verdensøkonomien.

Til gengæld får nyheden kontant betydning for statskassen.

For Danmark kommer til at betale mere i de bidrag, som bliver regnet i procent af udviklingen i økonomien.

Det gælder for eksempel forskningsmidler og ulandsbistand, men også bidragene til Nato og EU.

- Så en af ulemperne er, at vi altså har nogle regninger, der nu bliver endnu større, fastslår Las Olsen.

Dansk Erhverv træt af upræcise tal

Hos interesseorganisationen Dansk Erhverv er det med følelsen af deja-vu, at opjusteringen bliver modtaget - og ikke af den positive slags.

Det er nemlig langt fra første gang i de seneste par år, at Danmarks Statistik har måttet ændre på de økonomiske nøgletal.

I 2016 blev bnp-niveauet opjusteret med 42 milliarder kroner. For et år siden kom der en opjustering på 28 milliarder kroner. Og nu er der tale om 23 milliarder kroner, som bnp-tallet er steget med.

- Der betyder, at bnp alt i alt er blevet opjusteret med 93 milliarder kroner siden efteråret 2016. Og det er vildt. Det er uden fortilfælde i dansk økonomisk historie, siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer.

Selvom det er positivt med mere vækst end regnet, så er der i den grad også udfordringer med de upræcise opgørelser.

- Det gør jo, at vi har fejllæst Danmarks økonomi ganske eftertrykkeligt, og det er en udfordring, fordi det øger risikoen for, at politikerne overser nogle problemer og udfordringer i den danske økonomi, siger Tore Stramer.

Han har noteret sig, at Danmarks Statistik har problemer med at tælle den del af eksporten, som ikke krydser den danske grænse, og hvor meget af virksomhedernes værdiskabelse, der kommer fra den indenlandske og udenlandske aktivitet.

- Det gør, at de løbende finder penge i systemet og er nødt til at lave de her meget store efterjusteringer af bnp-tallene.