På Rema-posen står der, at den er lavet af 90 procent genbrugsplast. Det samme gælder for Tulip-leverpostejen, hvis låg består af 85 procent genanvendt plastik.

Og sådan kan det fortsætte, når du handler i supermarkedet. Dertil sorterer vi affald, hvor vi adskiller alt fra mælkekartoner til dåser fra madaffald.

Alligevel er det langt fra nok, når vi ser på Danmarks cirkulære økonomi. Sådan lyder det i en ny rapport fra Industriens Fond i samarbejde med blandt andre DTU, DI, Dansk Designcenter, Teknologisk Institut og fagforeningen IDA.

Ifølge rapporten er det kun fire procent ud af det samlede materialeforbrug, som bliver genanvendt hvert år i Danmark. Resten kommer fra nye materialer.

Det svarer til, at hver indbygger i Danmark forbruger knap 24,5 ton nye materialer hvert år, hvis man tæller al produktion, forbrug og byggeri med i landet, mens kun knap ét ton bliver genanvendt i produktionen af nye ting.

Det er langt mindre, end hvis vi sammenligner os med det europæiske gennemsnit, som ligger på 7,2 procent, hvor hver indbygger forbruger cirka 17,8 ton materialer hvert år.

- Hvis alle i verden havde samme forbrug, som vi har i Danmark, skulle vi bruge flere jordkloder. Det er simpelthen på tide, at vi får en strategi for cirkulær økonomi i Danmark, så vi kan komme problemet til livs. For vi har kun én jordklode, som vi skal passe på, siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Det er heller ikke første gang, at Danmark er i skudlinjen for sit overforbrug. Ifølge opgørelsen fra Earth Overshoot Day skal vi bruge, hvad der svarer til 4,82 jordkloder i 2022, hvis alle indbyggere i verden havde samme forbrug som danskerne.

Byggeriet fylder særligt meget

Men det er vigtigt, at vi ikke alene fokuserer på den cirkulære økonomi. Det fortæller Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor i bæredygtig innovation på AAU.

- Det handler også om, hvor mange ton vi bruger, klimabelastningen af materialerne, og så er der den cirkulære økonomi. Det er de tre ting tilsammen, der kan sige noget.

For der er stor forskel på, hvad der netop indgår i ordet 'materialer', når vi ser på statistikkerne, og hvor meget det fylder i ton.

- Det, der fylder meget i ton, er byggeriet og fødevareproduktionen, og derfor ligger vi meget lavt på genanvendelse. Alle de liter af fossile brændstoffer, som vi bruger i bilerne, bliver jo heller ikke genanvendt. Derfor kommer genanvendelsesprocenten langt ned, siger Michael Søgaard Jørgensen.

Særligt på byggeområdet halter det med at genanvende materiale. Branchen står for nemlig hele 31 procent af det samlede materialeforbrug i Danmark.

- Der er ikke er særligt meget af de byggematerialer, som vi bruger, som er genanvendte materialer. Der bliver talt meget om det, men der er virkelig ikke mange byggematerialer, som bliver genanvendt.

Genbrug batter mere end genanvendelse

Dertil er der også stor forskel på, om tingene bliver genbrugt eller decideret genanvendt.

For selv hvis vi genanvender flere materialer end tidligere, har det stadig en større betydning at reparere ødelagte genstande eller renovere gamle bygninger, fortæller Michael Søgaard Jørgensen.

- Vi vinder ikke lige så meget på genanvendelse, som vi gør ved genbrug. Hvis vi tager et fjernsyn og smadrer det og sorterer plast og metal for sig, så får vi måske tre eller fem procent tilbage i forhold til klimabelastningen ved at have produceret fjernsynet.

- Hvis det var i stedet muligt at reparere fjernsynet, så ville vi måske få 98 procent tilbage, for så ville fjernsynet erstatte produktionen af et nyt fjernsyn, siger han.

For selvom Europa samlet set har et mindre forbrug end Danmark med et gennemsnit på 17,8 ton materialer pr. indbygger, er forbruget stadigvæk alt for stort.

Vi skal nemlig maks bruge otte ton materialer om året for at kunne kalde os selv for bæredygtige, hvor vores forbrug ikke slider for meget på jordens ressourcer.

- Vi skal til dels forbruge mindre, og de ting, vi allerede har, skal holde længere. Og når vi har ting, der kan holde længere, så kommer vi også til at forbruge mindre, siger Michael Søgaard Jørgensen.