Danmark taber milliarder på store selskabers skatteplanlægning

Den danske statskasse mister skatteindtægter for 3,5 milliarder kroner årligt til andre EU-lande, viser forskning.

Et af verdens største selskaber, Apple, fik skattefordele af Irland, mener den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som derfor har krævet, at Apple betaler knap 100 milliarder kroner til de irske skatteborgere. (Foto: ALY SONG © Scanpix)

Danmark er på taberholdet, når store selskaber flytter overskud rundt mellem EU-landene for at mindske deres skattebetalinger.

Så meget som 3,5 milliarder kroner mister statskassen årligt til andre EU-lande på aggressiv skatteplanlægning, hvor store selskaber benytter sig af, at EU-landene har forskellige skatteregler og underbyder hinanden på skattefronten.

Et stort forskningsprojekt med blandt andet danske forskere har gransket tal fra alverdens centralbanker for at finde ud at, hvordan de store selskabers overskud flyttes rundt og hvilke lande, der vinder og taber på pengetrafikken.

Trafikken betød, at Danmark i 2015 mistede 1,7 milliarder skattekroner fra overskud, som blev flyttet til Irland, 670 millioner til Luxembourg og 572 millioner til Holland.

Og det er vel at mærke lovligt i langt de fleste tilfælde, forklarer en af forskerne.

- I udgangspunktet er det fuldt lovligt. Vi har bare et så hullet skattesystem, at man faktisk kan gøre det her helt lovligt, siger Ludvig Wier, der netop er blevet ph.d. i Økonomi fra Københavns Universitet og nu skal fortsætte forskningen på det anerkendte University of California, Berkeley i USA.

Irland er topsynderen

Ludvig Wier forklarer, at det først og fremmest er regler om selskabers rettigheder - de såkaldte royalties - der betyder, at Danmark mister skatteindtægter.

En del store selskaber flytter nemlig overskud, og dermed skattebetalinger, ud af Danmark ved enorme royalty-betalinger til egne selskaber i især Irland, hvor de har placeret varemærker, patenter, algoritmer og andre rettigheder.

En anden metode handler om at låne penge af sine egne selskaber i andre EU-lande, og dermed betale renter til sig selv. Her betyder reglerne i Luxembourg, at selskaberne kan slippe meget billigt i skat.

Billedet bliver tydeligt, når forskerne sammenligner indtjeningen hos lokale selskaber i Irland med multinationale selskaber i landet.

- Så kan vi se, at de her multinationale selskaber har helt ubeskriveligt høj profit sammenlignet med den aktivitet, de har i landet, og vi kan se, at hele den profit kommer fra de her overnormale royalty-betalinger og interne renter, siger Ludvig Wier, som kalder Irland for ”topsynder på verdensplan”.

EU-lande konkurrerer indbyrdes om skat

Også samlet set er der ifølge forskeren tale om en kæmpe underskudsforretning for EU, fordi størstedelen af det overskud, der flyttes fra lande som Danmark, Tyskland og Frankrig til Irland, Luxembourg og Holland, slet ikke beskattes i de andre EU-lande, inden pengene sendes videre ud af Europa.

Dermed bliver de samlede skattebetalinger i EU også langt mindre, end de burde være.

EU-landene konkurrerer i det hele taget om at tiltrække globale virksomheder med attraktive skattevilkår, og selve procenten for selskabsskatten er blevet sænket talrige gange de seneste årtier – både i Danmark, i andre EU-lande og verden over. Globalt set er satsen for selskabsskat halveret siden 1985 til 24 procent i snit i 2018.

Forskellene er dog stadig store mellem EU-landene.

I Irland ligger selskabsskatten på 12,5 procent, mens den i Danmark ligger på 22 procent.

Mulig løsning har mødt modstand i årtier

Det er blandt andet, fordi EU samlet set taber på skattekonkurrencen, at EU-Kommissionen i årtier har forsøgt at få EU-landene med på fælles regler for, hvordan selskabers skattepligtige indkomst opgøres, så der ikke kan spekuleres i forskellene. Det kaldes en fælles skattebase.

En del af forslaget er også, at EU-landene enes om en fælles grænse for, hvor lav procenten for selskabsskatten må være, for at stoppe det, som EU-Kommissionen kalder ”et ræs mod bunden”:

- Jeg synes, at det største problem er, at nogle virksomheder har mulighed for at flytte rundt, for det gør, at man ikke kan gennemskue, hvad det er, der foregår. Og så tror jeg, at tilliden til skattesystemet siver, siger EU-kommissær Margrethe Vestager.

Hun tilføjer, at hun gradvist er blevet mere optimistisk i troen på, at EU-landene kan nå til enighed om at bakke op om forslaget, selv om forslaget talrige gange er løbet ind i massiv modstand fra en række EU-lande over de seneste årtier. Ny lovgivning på skatteområdet kræver nemlig enstemmighed blandt samtlige EU-lande, hvilket betyder, at hvert land reelt har vetoret.

- Der er stadig en gruppe, der stritter imod, men hver gang ét land rykker sig, så er sandsynligheden for, at vi kan få den samlede enighed, meget større, siger Margrethe Vestager.

EU-kommissæren understreger, at det faktisk er lykkedes EU-landene at blive enige om en række andre forslag på skatteområdet de seneste år, om end det har været mindre vidtrækkende forslag.

Holland ændrer kurs

Et land, der netop officielt har ændret holdning, er Holland, der ellers nyder godt af de nuværende regler og tidligere har bekæmpet forslaget om fælles regler.

I marts enedes den hollandske og tyske regering således om at arbejde sammen om at skaffe opbakning til en fælles nedre grænse for, hvor lav satsen for selskabsskatten må være i EU.

Den samme udmelding kom fra statsminister Lars Løkke Rasmussen på Venstres EU-landsmøde i marts.

Her sagde han, at Venstre nu bakker op om grundidéerne i EU-Kommissionens forslag.

Facebook
Twitter