Danmarks bedst betalte tv-vært er...

Hverken Dorph-Petersen og Reimer Bo Christensen, men Cecilie Frøkjær. Se hvad hun tjener her.

Hverken Dorph-Petersen og Reimer Bo Christensen, men Cecilie Frøkjær. (Foto: Simon Bohr © Scanpix)

Cecilie Frøkjær bliver med en årlig indtægt på over to millioner kroner Danmarks bedst lønnede tv-vært. Dermed tjener hun mere end kapaciteter som Jes Dorph-Petersen og Reimer Bo Christensen, der hidtil har toppet med årslønninger på halvanden milllion kroner. Det skriver epn.dk.

Mere i løn end cheferne

Det er Billed Bladet, der torsdag kan afsløre detaljerne i den kontrakt, som Cecilie Frøkjær kort før sommerferien forhandlede på plads med TV 2.

Dermed får 'Go' morgen'-værten mere i løn end de programchefer, der har ansat hende, skriver epn.dk.

Den ny kontrakt træder i kraft den 1. januar og betyder, at TV 2 udover 'Go' morgen Danmark' også kan gøre brug af Frøkjær til større begivenheder for eksempel i forbindelse med kongehuset.

Til den tid er det Nordisk Film og ikke Skandinavisk Film Kompagni, der skal stå for at sende 'Go' morgen Danmark'.

40-årige Cecilie Frøkjær, der flere gange er blevet kåret som Danmarks mest populære tv-vært, har ikke ønsket at kommentere sine lønvilkår.

Facebook
Twitter