Danmarks dyreste kommission: Kulegravning af skatteskandaler koster 308 millioner kroner

Her er svar på seks centrale spørgsmål om Undersøgelseskommissionen om Skats arbejde.

(Arkivfoto). Undersøgelseskommissionen om Skats arbejde forventes at koste 308 millioner kroner over de næste fem år.

Hvordan kunne det gå så galt i skattevæsenet med skandale på skandale. Og hvem kan stilles til ansvar for skandalerne?

Det er to af de helt centrale spørgsmål, som danmarkshistoriens største og dyreste undersøgelseskommission skal finde svar på med flere års afhøringer, der begynder i dag i Retten på Frederiksberg.

I første omgang er fokus på udbytteskatteskandalen, der har kostet skatteborgerne 12,7 milliarder kroner. Senere skal de milliarddyre problemer med gældsinddrivelsen kulegraves.

Få her svar på seks spørgsmål om Undersøgelseskommissionen om Skat.

1

Hvad skal kommissionen undersøge?

Undersøgelseskommissionen blev nedsat i sommeren 2017. Her fik kommissionen til opgave at undersøge, hvordan nedskæringer, centraliseringer og det kuldsejlede gældsinddrivelsessystem (Efi) blev besluttet og fastholdt på trods af, at advarslerne tog til gennem årene.

I april 2018 blev opgaven udvidet, så undersøgelseskommissionen også skal granske, hvordan det kunne ske, at skattevæsenet udbetalte 12,7 milliarder i refusion af udbytteskat til formodede svindlere.

Kommissionen kaster sig over den sidste del først.

2

Hvem skal afhøres?

Alene i år er der indkaldt 106 vidner. De tæller blandt andre embedsmænd fra de øverste positioner i skattevæsenet, den nuværende skatteminister, Karsten Lauritzen (V), samt de otte tidligere skatteministre, der på skift har haft ansvaret i de år, hvor skandalerne i skattevæsenet har fundet sted.

Det var for eksempel Kristian Jensen (V), der som skatteminister iværksatte store besparelser og en centralisering af gældsinddrivelsen i midten af 2000'erne. Mens det var Holger K. Nielsen (SF), der i 2013 tog beslutningen om at sætte det nu kuldsejlede Efi-gældssytem i drift på trods af flere advarsler om problemer.

3

Hvad er formålet med undersøgelsen?

Kommissionen kan i sin beretning komme med forslag til ændringer af regler og praksis, og et af målene med kommissionens arbejde er også at finde ud af, om der er grundlag for at placere et ansvar.

Ser man på tidligere undersøgelseskommissioners konklusioner, sker det dog sjældent. Det forklarer DR's politiske analytiker, Jens Ringberg:

- Alle kommissionerne har skabt mere klarhed over forskellige sager, end der var i forvejen. Alligevel ender det tit med, at der ikke kan placeres et ansvar for det, der er sket – hverken politisk eller hos nogle af embedsmændene, siger han og understreger, at styrken ved kommissioner er deres grundighed.

- Det unikke ved undersøgelseskommissionerne er, at de kan indkalde vidner.

4

Hvor dyrt er det grundige kommissionsarbejde?

Foreløbigt står Undersøgelseskommissionen om Skat til at koste 308 millioner kroner over de næste fem år, og det er samlet set mere end det, som tidligere undersøgelseskommissioner tilsammen har kostet.

Professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen, forklarer, at undersøgelsens omfang bliver afgørende for prisen:

- Det er en stor opgave og derfor også et stort apparat, der er sat op. Der er sekretariat og bisiddere til dem, der skal afhøres, og på grund af omfanget er der lavet en dublering i kommissionens organisation, hvis nu et medlem skulle frafalde. Alt det er med til at gøre kommissionen til den dyreste nogensinde, siger han.

5

Er kommissionsarbejdet pengene værd?

Der er flere eksperter, der har rejst kritik af justitsministerens beslutning om at nedsætte en kommission. Blandt andre Jørgen Grønnegaard Christensen, der ikke mener, at undersøgelseskommissionen er 308 millioner kroner værd.

- Jeg er sikker på, at man vil komme frem til den konklusion, at der er begået alvorlige fejl, men at fejlene ikke bunder i regelovertrædelser eller retsstridige handlinger, og derfor vil man højest sandsynligt ikke kunne placere et retligt ansvar, siger han.

Ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen vil det desuden være svært for kommissionen at give overraskende bud på, hvordan man undgår lignende fejltagelser i fremtiden:

- Hvis vi ser på tidligere kommissioners konklusioner på det område, så er de som regel ret tynde. Det er svært for kommissionen at drage konklusioner om praktiske konsekvenser, for mange beslutninger vil allerede være taget i den periode, hvor problemerne tårnede sig op.

6

Hvad er alternativet til undersøgelseskommissioner?

Det har flere gange været diskuteret, om man kan undersøge sager på måder, der er hurtigere, billigere og mindre bureaukratiske. Indtil videre er det ikke blevet til noget, påpeger Jens Ringberg.

Ifølge Jens Ringberg skyldes det blandt andet modstand fra embedsmændenes fagforening, Djøf, der ikke vil have sine medlemmer til at svare på spørgsmål fra politikere uden den juridiske støtte, som de har i en undersøgelseskommission.

- Måske sker der snart noget andet. Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), vil lave et system med parlamentariske forundersøgelser, hvor embedsmændene kan blive afhørt i byretten. Det er dog ikke besluttet endnu, siger Jens Ringberg.

Facebook
Twitter