Dansk luftfartsselskab fyrer 90 procent af de ansatte i Danmark

Dyb økonomiske krise får ledelsen i Jet Time til at afskedige stort set al personale i Danmark.

Ud af 342 ansatte i Danmark bliver 313 fyret. Det svarer til flere end ni ud af 10 af medarbejderne. (Foto: © Jet Time)

Danske Jet Time fragter hver sommer over 400.000 danskere og nordeuropæere til sydens sol.

Men denne sommer er kunderne væk, og det får nu selskabet til at massefyre. Der er tale om den største fyringsrunde i selskabets historie.

Ud af 342 ansatte i Danmark bliver 313 fyret. Det svarer til mere end ni ud af 10 af medarbejderne.

Det fremgår af en e-mail sendt i dag klokken 12:00 til de ansatte, som

DR
Nyheder er i besiddelse af.

Selskabets administrerende direktør, Jørgen Holme, bekræfter

fyringsrunden
og beklager konsekvenserne for de ansatte.

- Det er

selvsagt
en meget trist dag for os alle sammen i Jet Time familien – den værste dag uden sammenligning i vores 15-årige historie, skriver han i en mail til
DR
Nyheder.

Jet Time har i flere uger været stærkt presset økonomisk. Både ledelsen og de ansatte er gået ned i løn for at

reducere
tabene, men det har ikke været nok.

Hjælpepakker ikke tilstrækkelige

Jet Time flyver charterturister til blandt andet Kreta og Mallorca for store rejsebureauer som eksempelvis Tui. Men hele charterbranchen er i knæ, efter at skiftende rejsevejledninger har fået et stort antal danskere til at aflyse deres planlagte sommerferierejser.

Blandt de 313, der nu bliver afskediget, er piloter, kabinepersonale og flymekanikere.

Jet Time har også 57 ansatte i Finland, men de er hjemsendt for tiden. Dermed er Jet Time ikke længere i stand til at flyve.

De generelle hjælpepakker til erhvervslivet har ikke været tilstrækkelige til at hjælpe Jet Time, oplyser administrerende direktør Jørgen Holme.

- Konsekvensen af coronakrisen med lukkede grænser og

restriktive
rejsevejledninger siden 13. marts har betydet en mistet omsætning på op imod 800 millioner i vores vitale sommersæson.

- På trods af de kortsigtede hjælpepakker fra regeringen er det ikke nok til at hjælpe os igennem denne langvarige krise. Udsigten til en længerevarende specifik hjælpepakke til danske flyselskaber inklusive charterflyselskaber som Jet Time er trods megen snak endnu ikke kommet, så vi må handle, skriver han i en mail til

DR
Nyheder.

Varslet samme dag som hjælpepakke

Jet Times udmelding kommer samme dag, som et flertal i Folketinget er blevet enige om en hjælpepakke specifikt rettet mod den danske luftfart.

Konkret er regeringen, Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti enige om at afsætte op til 260 millioner kroner til at støtte dansk luftfart.

Der afsættes 135 millioner kroner i 2020 til at støtte indenrigsruterne, og så bliver der afsat 90 millioner kroner til at sætte lufthavnstaksten ned og dermed understøtte de danske lufthavne.

Endelig bliver der afsat 25 millioner kroner til en klimapulje.

SAS har også varslet massefyringer

Jet Time er ikke det eneste danske flyselskab, som har måtte fyre medarbejdere som følge af coronakrisen.

Flygiganten SAS har

varslet
, at op mod 5.000 af i alt 11.000 fuldtidsansatte skal miste jobbet. Heraf er 1.700 af dem ansat i Danmark.

- Covid-19 har tvunget SAS til at stå over for en ny og hidtil

uset
virkelighed, der vil påvirke os ikke kun i de kommende måneder, men også i de kommende år, sagde topchef Rickard Gustafson, da fyringerne blev
varslet
i april.

Facebook
Twitter