Dansk Metal med opråb: Forlæng kriselønnen, hvis Kina ikke skal overtage dansk produktion

Industrien har brug for hjælp fra staten flere måneder endnu, mener formand for Dansk Metal.

- Det er noget sværere at starte et nyt Lego fra Danmark, hvis kineserne har overtaget legetøjsproduktionen, fordi vi sad og sov i timen, end det er at starte en ny grillbar.

Budskabet er ikke til at tage fejl af fra Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal og formand for CO-industri.

Store dele af industrien vil langtfra være tilbage på fuld damp 8. juli, når den nuværende lønkompensationsordning løber ud.

Derfor bør regeringen være villig til at forlænge lønkompensationsordningerne med for eksempel tre måneder, hvis ikke danske industrivirksomheder skal begynde at dreje nøglen om og deres markedsandele skal forsvinde til udlandet, mener fagforeningsbossen.

- Uden at negligere nogle erhverv. En restaurant, der lukker i Danmark, skal nok åbne igen, hvis der er kunder til den. Men hvis vi lukker en industrivirksomhed, som for eksempel konkurrerer med Kina, så bliver deres produkter overtaget af nogle, der ikke bor i Danmark, siger Claus Jensen og fortsætter:

- Så for at være sikker på, at vi stadig har nogle virksomheder, som hiver penge hjem til Danmark, så har vi simpelthen behov for at få en forlængelse af lønkompensationsordningerne.

Industrien begynder at mærke krisen

Lønkompensationsordningen har kørt siden 9. marts og løber fire måneder. Tusindvis af virksomheder har søgt og fået udbetalt milliarder af kroner fra de mange hjælpepakker, der skal hjælpe selskaber og deres ansatte helskindet igennem coronakrisen. Flere end 170.000 danskere

lønmodtagere
er sendt hjem på ordningen.

Hjælpepakken med lønkompensation betyder, at kriseramte virksomheder kan få betalt en del af lønnen til ansatte, der ellers ville være i risiko for at blive fyret. De ansatte skal sendes hjem og må ikke arbejde, mens de modtager hjælp fra staten.

Ifølge Claus Jensen fra Dansk Metal er der ikke voldsomt mange i industrien, der er blevet sendt hjem. Men nu begynder man til gengæld at mærke, at krisen går ud over afsætningen.

Og ifølge fagforeningsformanden kan der gå længe, før markederne i for eksempel vores største handelspartnere, Tyskland og USA, er oppe i gear igen.

- Vi kommer ind i august og september, før vi ser virkningerne af, at de forskellige samfund åbner, og at der begynder at komme noget træk på de varer, som vi er gode til at producere i Danmark, siger Claus Jensen.

Vi har brugt rigtig mange penge indtil nu. Hvornår er det på tide at sige stop?

- Vi har brugt et trecifret milliardbeløb indtil nu. Vi har blandt andet sikret os, at de ansatte på restauranterne har ro i maven.

- Så tænker jeg, at det vil være ret dumt at lade dem, der leverer penge til det danske samfund lide og lade mange af dem lukke, fordi vi lige skal spare de sidste milliarder i enden af en kæmpestor krise. Så har vi måske prioriteret en lille smule galt, siger han.

Sidste gang smed I feriedage ind i forhandlingerne. Er det sådan noget, der kan komme på tale igen?

- Det vil jeg tale om, når jeg kommer ind i et lokale med nogle ministre, der har kompetence til at føre det ud i livet, siger Dansk Metal-formanden.

Minister: Vi gør alt for at styrke økonomien

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) anerkender, at industrien står over for store udfordringer.

Han ønsker dog ikke at lægge sig fast på noget konkret, selv om han lover, at vi skal gøre alt herhjemme for stimulere efterspørgslen på danske varer.

- Jeg tror, at det er vigtigt, at vi gør det på en klog måde. Det, jeg dybest set siger, er, at både industrien, der eksporterer, luftfartsbranchen og alle mulige andre

brancher
kan vide sig sikre på, at vi vil gøre alt for at styrke økonomien, siger ministeren.

Kan du forestille dig, at man nedtrapper hjælpepakkerne og siger, at man for eksempel kan få 70, 80 eller 90 procent over nogle måneder, eller at man målretter hjælpepakkerne nogle enkelte brancher efter 8. juli?

- Når man udfaser hjælpepakkerne, så kan jeg forestille mig alle typer af scenarier. Vi ser meget nøje på, hvad vi kan gøre herhjemme på den korte bane. Men det er klart, at vi kommer til at gøre meget mere for at pumpe liv ind i økonomien og

arbejdsmarkedet
, siger Peter Hummelgaard Thomsen.