Dansk økonomi i overraskende stor fremgang

Det går bedre end ventet for Danmark, der i årets første tre måneder præsterede en vækst på 0,5 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Den danske økonomi vokser - dels på grund af fremgang i byggeriet (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Trods masser af snak om vækstkrise og økonomisk slæbegear, formåede dansk økonomi alligevel at overraske en smule i årets første tre måneder.

Det danske bruttonationalprodukt,

BNP
, voksede nemlig i årets første kvartal med 0,5 procent, hvilket var mere end økonomerne havde ventet.

På forhånd var det ventet, at væksten ville lande på småtterier under 0,2 procent.

Industri og byggeri går godt

Det især industrien og byggeriet, der trækker opad i tallene, forklarer Danmarks Statistik. Begge de to områder kunne fremvise en fremgang på 4,4 procent.

Men også eksport, investeringer, privatforbrug og offentlig forbrug steg med omkring 0,7 procent i

kvartalet
, skriver Danmarks Statistik i redegørelsen.

Renser man for forbrug af el og brændsel, steg husholdningernes forbrug dog kun 0,4 procent.

Det går også pænt for

eksporten
, der steg 0,6 procent i
kvartalet
- og den bredt funderede fremgang afspejler sig i beskæftigelsen, der steg 0,4 procent.

Tallene er korrigeret for, at

påsken
faldt lidt tidligere i år.

Langsom vækst skyldes delvist befolkningstal

Hos Danske Bank, peger cheføkonom Las Olsen på, at væksten godt nok er lav, men dog betydeligt pænere end ventet.

- Så længe beskæftigelsen stiger, giver det mening at tale om

opsving
. Problemet med en økonomisk krise er først og fremmest, at folk bliver
arbejdsløse
, og når de kommer tilbage i job, er krisen overstået, skriver han.

Den slatne

vækst
kan dog i følge cheføkonomen forklares delvist med den svage befolkningsudvikling og faldende energiproduktion.

Facebook
Twitter