Dansk sjak er klar til konflikt: Viorel tjener tæt på mindstelønnen

På fem år er lønnen for de højest lønnede steget dobbelt så meget som for de lavest lønnede.

Viorel Oprea har bosat sig i Danmark med sin hustru og deres datter. Men det er svært at leve her, når man tjener tæt på mindstelønnen, mener han. (Foto: DR Nyheder)

Viorel Oprea er blevet hovedperson i spillet om de nye overenskomster, der udfolder sig lige nu. Spillet, der vil sætte rammen om lønstigninger, pension og andre arbejdsvilkår for over 600.000 privatansatte lønmodtagere.

Den rumænske tømrer arbejder med nedrivning på en byggeplads på Rigshospitalet. Her får han løn efter overenskomsten. Men med 135 kroner i timen tjener han tæt på mindstelønnens 126.

- Det er det mindste, man kan tjene, for at kunne leve anstændigt. Det er et problem, at immigranter tjener mindre end danskere, siger Viorel Oprea.

Han har arbejdet i Danmark i fem år og bor her med sin hustru og deres datter på to år.

Men er det ikke meget bedre, end hvad du kan tjene i Rumænien?

- Jeg lever i Danmark nu. Og jeg betaler samme skat og pris for vuggestuen, transport og husleje som en dansk person, siger Viorel Oprea.

Dobbelt lønstigning

I disse år bliver der større forskel på lønningerne i top og bund på det private arbejdsmarked.

På fem år er lønnen til de lavest lønnede steget med 3,1 procent, når man trækker inflationen fra. Men lønnen for dem, der tjener mest, er steget med 5,6 procent - næsten det dobbelte. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik over lønudvikling fra 2013 til 2018.

Det svarer til at de lavtlønnede har fået 638 kroner mere i månedsløn på fem år, mens de højestlønnede har fået 3.893 kroner mere.

- Dem, der ligger i de højere lag lønmæssigt, er i stand til at hæve deres løn mere end dem, der ligger længere nede, forklarer Søren Kaj Andersen, lektor og centerleder ved Københavns Universitet.

Frygt i skuret

Det skyldes blandt andet, at der forsvinder ufaglærte og faglærte job, og at der stadig findes arbejdsløshed, der presser de grupper.

Og så ansætter virksomhederne flere udlændinge, især fra Østeuropa - og det er også med til at holde lønnen nede, forklarer eksperten.

- De får sådan set den løn, de skal have i forhold til overenskomsten. Men de får en lavere løn, end danskere får i tilsvarende job. Og det lægger en dæmper på lønningerne i det område, siger Søren Kaj Andersen.

Den lavere løn bekymrer ikke bare den rumænske tømrer Viorel Oprea men også et sjak betonarbejdere i en skurvogn i Lyngby. De arbejder på at opføre den ny letbane rundt om København.

- Min største frygt er, hvor meget arbejde vi har i fremtiden. Alle os danske arbejdere går til omkring 200 kroner i timen, og så er det underligt, at man kan spise andre folk af med 126 kroner, mener betonarbejder Daniel Jakobsen.

Men er det ikke fair nok, når arbejdsgiverne overholder overenskomsten?

- Det er også derfor, vi skal hæve mindstelønnen, så får vi et værn mod social dumping, siger Bo Nielsen, sjakkets tillidsrepræsentant.

Man skal aldrig søge konflikten, men jeg er klar, hvis det bliver nødvendigt, lyder der fra betonarbejderen John Nielsen. (Foto: DR Nyheder)

- Jeg har ikke noget imod, at udenlandske arbejdere kommer herop og får en ordentlig løn. De skal have det samme som os andre. Hvis de bliver holdt nede, så kan det være, vi andre må gå ned i løn for at få arbejde, siger Daniel Jakobsen.

Kamp om mindsteløn

Slagsmålet om mindstelønnen kan blive afgørende for om de nye overenskomster bliver vedtaget, eller om Danmark ender i storkonflikt.

Fagforbundet 3F’s byggegruppe kræver, at mindstelønnen bliver sat op med 20-40 kroner i timen.

Men det afviste Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen på et pressemøde forud for forhandlingerne.

Han betegnede kravet som "voldsomt" og påpegede, at højere mindsteløn vil presse lønningerne op også for de ansatte, der tjener mere end mindstelønnen. Og det vil gå ud over økonomien i byggebranchen.

I dag vil Dansk Byggeri ikke medvirke i et interview, men udtaler i en skriftlig kommentar:

- I 2013 var der lavkonjunktur og lav beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen. Derfor var der ikke så mange, som fik de helt høje lønninger. Det skal tages med i betragtning, hvis man sammenligner lønniveauet og lønspredningen i 2013 med 2018, skriver administrerende direktør Lars Storr-Hansen.

Og forhandlerne står langt fra hinanden, understreger Søren Kaj Andersen.

- Byggeriet har været et smertensbarn igennem nogle år nu. Og spørgsmålet er, om det kan lykkes byggeriets parter at lande en aftale, siger eksperten.

'Jeg er klar på konflikt'

I betonarbejdernes skur er kravet en aftale, der hæver mindstelønnen.

- Ellers må vi bare på gaderne. Det bliver vi nødt til - så må det koste det, det koster, siger Elo Svensson, betonarbejder.

- Jeg er klar på konflikt, hvis det endelig er det, forsikrer hans kollega John Nielsen.

Er det fair med en storkonflikt på grund af mindsteløn på jeres område?

- Hvis ikke arbejdsgiverne vil give noget, så er vi nødt til at sætte hårdt mod hårdt. Vi har sidst haft konflikt i ’98. Jeg siger ikke, der skal være konflikt, men det kan være, det er det, det trænger til, for at de forstår vores budskab om, at arbejdsgiverne skovler ind, og vi ikke får noget, siger Bo Nielsen, sjakkets tillidsrepræsentant.

Konflikt eller forlig?

Bliver byggeriets parter ikke enige, er det dog langt fra sikkert, at det udløser en storkonflikt. Reglerne er sådan, at alle 600.000 lønmodtagere stemmer samlet. Og stemmer de andre grupper af privatansatte ja, opvejer det et muligt nej fra byggearbejderne.

- Så kan det godt være, det ikke leder os alle ud i en storkonflikt. Men hvis der er andre, der også har svært ved at lande deres aftaler, og byggeriet ikke står alene, så kan det blive anderledes.

Derfor bliver det også afgørende, om lønmodtagerne i de andre brancher siger ja til de aftaler, der bliver forhandlet på plads især i industrien, transporten og handel.

- Der er forventninger på baggrund af den gode økonomiske udvikling de senere år. Så det i sig selv siger, at det kan blive svært, vurderer Søren Kaj Andersen.

Om tallene:

  • Månedsløn er inklusiv pension, fritvalgskonto, særlig feriegodtgørelse, mm.

  • Månedsløn er uden overtid og fravær.

  • Omfatter alle privatansatte lønmodtagere på almindelige vilkår.

  • Omfatter ikke ledere, lærlinge og elever, uregelmæssigt ansatte.

  • Stigningen i månedsløn er fratrukket 3,3 procent inflation i perioden.

  • Udviklingen påvirkes både af ansattes egentlige lønstigninger og af ændringer i sammensætningen af gruppen af ansatte indenfor faget. Hvis der fx kommer flere lavtlønnede i et fag, vil det trække gennemsnittet ned.

  • Data: Danmarks Statistiks lønstrukturstatistik for virksomheder med mindst ti ansatte. Vægtet for branche, størrelse og medarbejdernes præsterede timer.

  • Kilden: Særudtræk fra Danmarks Statistik for DR.