Danske Bank betaler formue til irske ansatte

Når Danske Bank lukker det meste af sin forretning i Irland bliver de ansatte smidt ud med maner. De irske fratrædelsesordninger betyder nemlig, at banken må betale en formue til de ansatte.

Lukningen af Danske Bank i Irland kommer til at koste en formue i fratrædelsesordninger. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

Danske Banks mareridtsagtige investering i Irland fortsætter med at trække blodrøde spor i regnskabet.

I løbet af det næste halve år fyrer banken omkring 150 ansatte og smider alle privatkunderne ud i en lukningsmanøvre, der er budgetteret til at koste 250 mio. kr. En stor del af de penge havner hos de ansatte, hvoraf nogle enkelte får helt op til 2,5 års løn med sig, når de forlader banken.

Det fremgår af en forligsaftale, som den irske fagforening IBOA netop har forhandlet på plads med Danske Bank.

Dobbelt så godt som danske aftaler

Ifølge aftalen har medarbejderne opsparet fem ugers løn for hvert års ansættelse – dog højest 130 ugers. Sammenlignet med de aftaler, som Danske Bank har indgået med de danske ansatte, der blev fyret i november 2013 er fratrædelsesordningerne mere end dobbelt så gode, erfarer DR. De danske ansattes fagforening, Finansforbundet, har dog ikke ønsket at kommentere det forlig, som deres irske kolleger netop har indgået.

Alligevel mener formanden for de irske finansansatte, Larry Broderick, ikke, at aftalerne er attraktive.

- Vores medlemmer er meget skuffede, vrede og fornærmede over Danske Banks opførsel over for dem. De har ofret sig meget i tidens løb, hvor de blandt andet har medvirket i flere store sparerunder, siger Larry Broderick, der ikke mener, at man kan give de ansatte skylden for den irske nedtur.

- Det, der fik Danske Bank i problemer, var ikke vores medlemmer. Det var en strategi, der var udtænkt af ledelsen og støttet af ledelsen i Danmark, siger Larry Broderick.

Uset i Danmark

Flere danske eksperter peger på, at prisen for fyringerne er et godt eksempel på, at det danske arbejdsmarked faktisk er temmelig fleksibelt sammenlignet med en lang række europæiske lande.

- Sammenlignet med danske forhold er det her ekstremt gunstigt. Det ses i praksis ikke, at man får så store beløb i forbindelse med en fratrædelse, siger Henrik Karl Nielsen, der er advokat med speciale i ansættelsesret.

- I Danmark er det let at fyre folk. Jeg har oplevet at udenlandske kolleger griner af os, fordi man i Danmark kan opsige medarbejdere med så kort varsel. I Danmark kan man for eksempel heller ikke bare uden videre få løn to steder fra, siger Henrik Karl Nielsen.

Sammenbrud kostede dyrt

Danske Bank købte National Irish Bank i 2005. Frem til 2008 forløb investeringen planmæssigt. Banken næsten firedoblede sine udlån fra 22 mia. kr. til 78 mia. kr., men da den irske økonomi brød sammen kostede det Danske Bank dyrt.

Banken har i dag tabt mere end 35 mia. kr. på købet. En af bankens mest kritiske aktionærer Egon Geertsen er derfor rystet.

- Jeg har allerede betalt en hel del af festen, og nu kommer der endnu mere, og så tænker jeg ved mig selv, hvornår slutter det. Det kan ikke være rigtigt at vi først ser, at aktierne falder og så nu får denne efterregning, siger Egon Geertsen, der har stiftet foreningen Danske Bank Aktionærforening.

Andre fordele i Danmark

I Danske Bank forsvarer HR-direktør, Helle Havgaard, de usædvanlige fratrædelsesordninger.

- Det lyder af meget. Men man er nødt til at se det i den kontekst, at I Danmark har man gode vilkår, idet vi for eksempel har arbejdsløshedsforsikring. I Irland er der nogle helt andre grundvilkår, der gælder på arbejdsmarkedet. Der er ikke tilsvarende forsikring og der er en anden arbejdsløshed, siger hun.

Ekspert: Forhåbentlig er de blevet klogere

Bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull, kalder de irske fratrædelsesordninger for ”generøse”. Han mener dog, at Danske Bank har været tvunget til at betale så store summer.

- Vil man ud af det her land og ikke kan sælge sin forretning, er man nødt til at gøre det i god ro og orden. Man kan ikke bare forlade skuden.

Til gengæld håber han, at Danske Bank har lært, at det er farligt at investere i nye markeder.

- En af de erfaringer, som Danske Bank kan tage med herfra, er at det har været dyrt at operere i geografier, hvor man ikke har fleksible arbejdsmarkeder som i Danmark, siger Lars Krull.

Danske Bank har stadig filialer i 14 lande udover Irland.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter