Rettelse: Tidligere fremgik det, at Jyske Bank ville afvente ankesagerne, før man tager stilling til gebyret. Banken oplyser, at der godt kan komme ændringer inden da. Afsnittet er rettet.

Står der 'Danske Bank' på dit Visa-Dankort, så har du betalt for meget, hvis du har svunget kortet i udlandet i de seneste år.

Det mener Konkurrencerådet, som tidligere i år gav både Danske Bank og Nordea påbud om at sænke et gebyr for veksling af penge ved brug af kort - det såkaldte valutakurstillæg.

Nu fire måneder efter afgørelsen har Danske Bank modvilligt valgt helt at droppe tillægget, hvis du som kunde handler i EU. For shopping i resten af verden forlanger banken 1,5 procent af beløbet.

- Selvom vi er uenige i rådets afgørelse og har anket sagen til domstolene, så er der tale om et påbud fra en myndighed, som vi skal efterleve inden for den fastsatte frist.

- Og med prisændringerne per 1. august er det netop, hvad vi har gjort. Det ændrer ikke på vores holdning til afgørelsen, skriver pressechef Stefan Singh Kailay i en mail.

Dropper gebyr trods modstand

Valutakurstillæg opkræves som en procentsats af det beløb, du betaler i en anden valuta.

Det sker for eksempel, når du betaler med dit kort på udenlandske hjemmesider, restauranter, butikker, hoteller og så videre.

Selvom konkurrencemyndighederne mener, at kunder har betalt for meget for at bruge kort i årene 2016-2019, så er sagen ikke afsluttet.

Danske Bank har nemlig valgt at anke Konkurrencerådets afgørelse. Sagen skal nu for en dommer ved Københavns Byret, men er ikke sat i kalenderen endnu.

- De (Konkurrencerådet, red.) fokuserer på et delelement af den samlede betalingstransaktion og overskudsgraden på dette alene og ikke den samlede omkostning ved at udbyde et Visa-Dankort. Det skaber et misvisende billede af, hvad vi rent faktisk tjener på kortet, skriver Stefan Singh Kailay.

Også banken Nordea har tidligere meldt ud, at banken ville sænke sine tillæg. Det sker dog samtidig med, at Nordea også har anket sin del af afgørelsen, skriver Nordeas pressechef, Stine Wind, i en mail.

- Vi mener ikke, vi har taget for høje priser på dette område, men derimod, at vi – i god tro – har fastsat vores priser på et frit, konkurrencedygtigt marked. Vi har fuld gennemsigtighed over for vores kunder på dette område.

- Hver gang man gennemfører en betaling i udenlandsk valuta med sit kort, kan man se, hvor meget man betaler i valutakurstillæg i vores Wallet, skriver Stine Wind.

Stort set alle tager procenter

Mens Danske Bank helt har valgt at fjerne valutakurstillæg for betalinger i EU, kører de fleste andre banker videre med gebyret.

Flere bankers tillæg ligger faktisk over det niveau, som Danske Bank og Nordea fik påbud om slå ned over for.

Men selvom satser kan være ens, så handler det mere om det bagvedliggende regnestykke for, hvor meget bankerne tjener på have gebyrerne.

Her har Konkurrencerådet set på, hvor stor en procentdel af bankernes tillæg, der resulterer i overskud - også kaldet overskudsgrad.

Det forklarer Jacob Ruben Hansen, der er økonom hos interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk.

- Bankerne må gerne tage procenter for handler i udlandet. Men der står så også i lovgivningen, at man kun må tage gebyrer, som rimeligt dækker de udgifter, bankerne har.

- Konkurrencerådet har vurderet, at Danske Bank og Nordea har en overskudgrad på mellem 80 og 100 procent. Og de har tidligere vurderet, at en overskudgrad på 30-70 procent er urimelige gebyrer i forhold til betalingsloven, siger Jacob Ruben Hansen.

Hvorfor skal vi som almindelige forbrugere gå op i, om banken tager det ene eller det andet i procent, når vi svinger kortet i udlandet?

- Hvis du handler på nettet og ikke lægger mærke til, at du kommer over på en udenlandsk hjemmeside uden for EU, hvor du skal betale 2 eller 2,5 procent mere for dine varer. Så kan det jo gøre varen dyrere end det alternativ, du måske har kigget på, siger Jacob Ruben Hansen.

Banker splittet om ændringer

Det var en klage sendt af Forbrugerrådet Tænk over de fem største banker, der i sin tid fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at se nærmere på bankernes tillæg.

Konkurrencerådet valgte i første omgang kun at undersøge Danske Bank og Nordea, mens Jyske Bank, Sydbank og Handelsbanken endnu ikke er blevet undersøgt.

DR Nyheder har sendt en række spørgsmål til Sydbank, der har gebyrer på mellem 1,5 og 2,9 procent.

Blandt andet har DR spurgt, hvad Sydbanks overskudsgrad på valutakurstillæg er.

Banken har ikke svaret på de konkrete spørgsmål, men pressechef Susanne Faber skriver i en mail.

- Vi kigger løbende på priser og tilpasser dem, når vi finder det relevant, blandt andet i forhold til vores forretning, lovgivning og konkurrencen på markedet.

- Vedrørende KFST (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, red.) og den verserende sag, som er anket, så følger vi selvfølgelig sagen med interesse, skriver hun.

Også Arbejdernes Landsbank har valutakurstillæg på et sted mellem 1,5 og 2,9 procent.

Kommunikations- og marketingsdirektør Peter Froulund skriver i en mail til DR Nyheder, at banken nu planlægger at sætte prisen for tillægget ned.

I midten af august vil banken fortælle sine kunder, hvornår de nye satser vil gælde fra. Men banken kan ikke lige nu svare på, hvor meget valutakurstillæg vil blive sat ned.

- Vi forsøger altid at have rimelige priser, som vi løbende justerer, således at vi har et godt og konkurrencedygtigt tilbud til vores kunder, skriver Peter Froulund.

Hvad er overskudsgraden på Arbejdernes Landsbanks valutakurstillæg?

- Det kan jeg ikke udtale mig om.

Det var en klage over de fem største banker, der i sin tid fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at se nærmere på bankernes tillæg. Styrelsen valgte i første omgang kun at undersøge Danske Bank og Nordea. Giver det grund til bekymring?

- Jeg vil ikke sige, vi er bekymrede, men selvfølgelig tager vi deres udmeldinger seriøst, skriver Peter Froulund.

Hos Jyske Bank er der til gengæld ikke planlagt ændringer af bankens tillæg på mellem 1,5 og 2 procent.

Banken har ikke svaret på DR's spørgsmål, men direktør for kommunikation og marketing Erik Qvirin Hansen skriver i en mail, at man lige nu ser tiden an.

- Som vi forstår det, har sagen ikke fundet sin endelige afgørelse, idet Konkurrencerådets påbud er anket til domstolene. Jyske Bank følger løbende markedsudviklingen, også på dette område, og vi melder det ud, hvis vi ændrer priserne, skriver han.