Danske Bank får nye klø på børsen: Aktien falder over syv procent

Tvivlsomme handler i Danske Bank giver frygt for en milliardbøde fra amerikanske myndigheder.

Danske Bank-aktien falder over syv procent her til morgen. (Foto: Jacob Gronholt-Pedersen © Scanpix)

Danske Bank-aktien falder over syv procent her til morgen.

Samlet har aktionærerne tabt næsten 40 procent i år, hvor hvidvasksagen i Estland har taget overskrifterne.

Financial Times skriver i dag, hvordan Danske Banks estiske filial i 2013 overførte penge for russere uden at vide, hvor de i sidste ende havnede.

Der var tale om såkaldte spejlhandler. De foregik på den måde, at russiske kunder købte værdipapirer i rubler. Derefter blev de identiske værdipapirer solgt i en udenlandsk valuta som dollar.

Netop spejlhandler har givet Deutsche Bank en milliardbøde fra amerikanske myndigheder.

Danske Bank fortalte torsdag, at USA's justitsministerium undersøger sagen om hvidvask i Estland.

/ritzau/

Facebook
Twitter