Danske Bank kæmper med it-problemer

Netbank, MobilePay og mobilbank fungerer ikke, oplyser banken.

ARKIVFOTO. 20 efterforskere hos Syd- og Sønderjyllands Politi optrævlede en omfattende sag om svindel på nettet. (se Ritzau historie 101950) (Foto: Simon Læssøe/Scanpix 2015) (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Danske Bank er onsdag eftermiddag ramt af it-problemer, som betyder, at mange af bankens services ikke fungerer.

Det oplyser pressechef i banken, Kenni Leth.

- Vi kender ikke årsagen til problemerne, men vi arbejder på højtryk på at finde ud af det, siger han.

Det er blandt andet ikke muligt at bruge mobilbank, netbank og MobilePay, ligesom bankens hjemmeside også er omfattet af nedbruddet.

Det er dermed alle bankens 2,7 millioner kunder, der må klare sig uden kontooverblik og mobilbetaling for øjeblikket.

MobilePay er en betalingsapp, og man behøver ikke at have Danske Bank for at bruge den. Der er over 3,5 millioner brugere af betalingsappen.

Ifølge Kenni Leth opstod it-problemerne efter klokken 16. Omkring klokken 17 havde banken fortsat ikke et bud på, hvornår problemerne kan være løst.

/ritzau/

Facebook
Twitter