Danske Bank og Sparinvest dropper investeringer i selskaber bag omstridt olierørledning

Donald Trump har genoplivet olierørledningen, som indianere og miljøorganisationer har forsøgt at standse.

Dansk Bank og Sparinvest har besluttet at afhænde deres investeringer i selskaberne bag den planlagte olierørledning ved indianerreservatet Standing Rock i North Dakota, USA. Det skriver Information.

Amerikansk politi har på ordre fra præsident Donald Trump ryddet en protestlejr, hvor indianere, miljøfolk, veteraner fra den amerikanske hær og andre aktivister i adskillige måneder har opholdt sig i forsøg på at bremse rørledningen, Dakota Access.

Bag rørledningen står selskaberne Energy Transfer Partners og Sunoco Logistics samt Philips 66. Det er sidstnævnte selskab, Danske Bank har afhændet sine investeringer i, siger chef for Responsible Investments hos Danske Bank Thomas Kjærgaard til Information.

- Vi har tidligere haft en mindre investering på 27 millioner kroner i selskabet. Vi er ikke komfortable med selskabets generelle risikoprofil, og derfor har vi afhændet det, siger han.

Sådan så det ud, da den største af protestlejrene blev ryddet 23. februar. (Foto: TERRAY SYLVESTER © Scanpix)

Også kapitalforvalteren Sparinvest har indtil nu haft investeringer i Phillips 66. Kommunikationschef Bent Sørensen oplyser til avisen, at man har været i dialog med selskabet om blandt andet indianernes rettigheder i et forsøg på at påvirke projektet.

Ifølge Sioux-indianerne i området skal den føres gennem et område, der er religiøst og kulturelt bevaringsværdigt.

Indianerstammen er dog primært bekymret for, at rørledningen skal gå under Oahe-floden, som reservatet får drikkevand fra. Mere end 90 procent af olierørledningen er lagt, men det sidste stykke på grænsen til reservatet er altså blevet bremset.

- I sidste ende fastholdt de beslutningen om at fortsætte med rørledningen, og med det aktuelle momentum skabt af præsident Trump synes færdiggørelsen af rørledningen umiddelbart forestående.

Barack Obama fik bremset to omstridte olierørledninger, men de blev genoplivet af Donald Trump, kort efter han kom til magten. Det er olierørledningen Dakota Access, som indianerne protesterer mod. (Foto: Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

/DR Nyheder/