Danske Banks hvidvasksag er omfattende: Men hvad er egentlig op og ned?

Hvidvasksagen har vokset sig større og større, og der er mange nuller at holde styr på efterhånden. DR Nyheder bringer dig her et overblik.

(© DR Nyheder)

Danske Bank er havnet midt i en sag om hvidvask, og der er meget på spil, når banken onsdag offentliggør sin egen undersøgelse af det, der måske viser sig at blive en af Europas største hvidvaskskandaler.

Bankens øverste ledelse kan miste jobbet, aktionærer kan tabe på deres aktier og troværdigheden til den danske banksektor kan lide et gevaldigt knæk.

Hvidvask i Danske Bank

Danske Bank kan have overtrådt hvidvasklovgivningen ved ikke have tilstrækkeligt styr på 15.000 udenlandske kunder og pengestrømme for 1.500 milliarder kroner i bankens filial i Estland i årene 2007 til 2015. Onsdag 19. september fremlagde banken en del af sin interne undersøgelse af sagen, der har ført til en række politianmeldelser i Estland og topchef Thomas Borgens afgang. Banken risikerer en eller flere milliardbøder.

Se Tema

Hvad der præcis kommer til at ske, er dog endnu uvist.

DR Nyheder giver dig et overblik over, hvad der er op og ned i sagen, mens vi venter på bankens undersøgelse af, hvordan kun 3.000 udenlandske kunder kunne lave mistænkelige pengeoverførsler for milliarder gennem en lille bankfilial i Estland, uden at nogen reagerede.

Det skete i Estland ikke?

Jo, i begyndelsen af 2007 overtog Danske Bank den finske Sampo Bank og fik filialer med i Estland, Letland og Litauen.

I den estiske filial var der en særlig afdeling for ca. 3.000 udenlandske kunder – primært fra Rusland og andre tidligere Sovjetrepublikker - og det er de kunder, der i perioden fra 2007 til 2015 har sendt enorme beløb gennem Danske Bank.

Hvad var det nu, der skete?

Der er sket en hel del siden 2007, mens i marts 2017 kunne Berlingske i samarbejde med en række internationale medier fortælle, at milliarder af kroner blev overført til konti ejet af lyssky selskaber i blandt andet Danske Bank og sendt videre i skattely i perioden 2011-2014.

Og Danske Banks filial var især i søgelyset. Mistanken her omfattede nemlig det største beløb på cirka syv milliarder kroner.

Siden er der kommet afsløring på afsløring om, hvad der foregik i Danske Banks filial i Estland fra 2007-2015.

Er omfanget vokset?

Ja, omfanget er i takt med de omfattende medieafsløringer vokset til adskillige milliarder kroner.

I september 2017 kunne Berlingske nemlig fortælle, at regimet i Aserbajdsjan også har brugt Danske Banks estiske filial til mistænkelige pengeoverførsler. Blandt andet til at betale europæiske politikere, der forsvarede diktaturet i Aserbajdsjan. Det hævede omfanget med yderligere 18 milliarder kroner, så det samlede omfang af mistænkelige pengeoverførsler nåede 25 milliarder kroner.

Og året efter, i juli 2018, fik Berlingske adgang til kontooplysninger i den estiske filial, som viste mistænkelige pengeoverførsler for yderligere 28 milliarder kroner. Det har bragt det samlede omfang af mistænkelige pengeoverførsler i perioden 2007-2015 op til mindst 53 milliarder kroner.

Jeg hørte da noget med 1.000 milliarder kroner?

Intet er sikkert, når det kommer til de høje tal, der nævnes, men den amerikanske erhvervsavis Wall Street Journal skrev i september 2018, at Danske Bank gennemgår pengeoverførsler for op mod 1.000 milliarder kroner, der er blevet sendt gennem banken i hele perioden 2007-2015.

Avisen, der har fået adgang til en mindre del af et udkast til Danske Banks undersøgelse om hvidvask-sagen, har dog understreget, at det er uvist, hvor stor en andel der er mistænkelige pengeoverførsler.

Er det mange penge?

Svimlende summer! Og også beløb, der i den grad overstiger de grænser, der kan overføres penge for, uden at en bank skal spørge ind til, hvad der foregår. Det har flere eksperter påpeget undervejs.

Til sammenligning er de 1.000 milliarder kroner syv gange så meget, som alle estere i dag har stående i indskud på deres bankkonti, og mere end hvad alle vi danskere betaler i skatter og afgifter på et helt år.

Blev banken ikke advaret?

Jo. Flere gange.

Den første store direkte advarsel kommer fra den amerikanske bank JP Morgan, der i juli 2013 trak sig som samarbejdsbank for Danske Bank i Estland på grund af bekymring over de udenlandske kunder. Tre måneder senere påpegede Lars Mørch, der i april 2018 måtte forlade banken på grund af hvidvaskskandalen, så over for Thomas Borgen, at banken burde overveje at reducere antallet af de udenlandske kunder - uden at det skete.

Og igen i december 2013 advarede en whistleblower ifølge Berlingske ledelsen om, at banken "formentlig selv havde begået en forbrydelse", "brudt talrige regler", havde "handlet uetisk" og sandsynligvis havde "assisteret med hvidvask".

I begyndelsen af 2014 pegede en intern revisionsrapport også på problemet.

Var der ingen, som reagerede?

Danske Bank har erkendt, at banken reagerede for langsomt og var for lang tid om at rydde op. De første advarsler blev nemlig ikke brugt som anledning til at få ryddet grundigt op i kundekartoteket.

Det skete først efter, at det estiske finanstilsyn i 2014 var på inspektion i Danske Bank - og igen i 2015, hvor tilsynet krævede en straksoprydning. Først ved udgangen af 2015 blev afdelingen med de problematiske kunder lukket ned.

Banken skal ellers have styr på, hvem kunderne er, og sige stop, hvis kunderne foretager mistænkelige pengeoverførsler.

Hvad siger Danske Bank?

Danske Bank har ikke sagt så meget. Thomas Borgen erkendte dog over for DR i juni 2018, at han skulle have reageret hurtigere.

Flere gange har banken understreget, at den først drager konsekvenser efter sine egne undersøgelser af, hvad der er foregået i en estiske filial.

Den ene undersøgelse skal kortlægge omfanget af såvel overførsler som mistænkelige overførsler og måske også pege på omfanget af reel hvidvask. Den anden skal kortlægge, hvem der vidste hvad og hvornår i banken, og hvad de gjorde eller ikke gjorde, for på den måde at placere ansvaret.

Begge undersøgelser fremlægges onsdag.

Kan det ende med bøder og fængselsstraf?

Begge dele er i princippet en mulighed.

Bagmandspolitiet er i gang med en strafferetlig efterforskning af, om banken har brudt loven. Ender den med, at der rejses en straffesag, hvor Danske Bank bliver dømt, kan det udløse en klækkelig bøde. I udgangspunktet handler efterforskningen om en eventuel bøde - og ikke fængsel.

Desuden undersøger Finansministeriet såvel som Justitsministeriet og Børstilsynet i USA sagen, og der kan enhver ulovlig overførsel, der er foretaget i dollar, i princippet blive straffet med store bøder.

Efterforskningen, der foregår i Estland, kan derimod ende i fængselsstraf. Den omhandler nemlig politianmeldelse af 26 personer ansat i Danske Bank i Estland i perioden 2007-2015, som beskyldes for aktivt at have hjulpet en række af de udenlandske kunder med hvidvask af penge fra kriminel aktivitet. Bevisbyrden er dog svær at løfte, fordi pengenes kriminelle ophav skal kunne bevises.

Hvornår er det endelige punktum sat?

Der kan gå meget lang tid endnu.

Myndighedernes efterforskning ventes afsluttet ved udgangen af 2019 eller begyndelsen af 2020. Og så kan der jo komme straffesager, der kan ankes.

Se med og hør mere, når DR sender live fra Danske Banks pressemøde.