Danske Regioner hiver sygeplejersker i Arbejdsretten: 'Det er en bøde, vi er villige til at tage'

Danske Regioner vil have sygeplejersker tilbage på arbejdet, efter arbejdsnedlæggelser på flere hospitaler.

Sygeplejersker har midlertidigt nedlagt arbejdet ved Rigshospitalet i København tirsdag den 7. september. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Det skulle egentligt have været afslutningen på strejken, da regeringen den 27. august afsluttede den historisk lange sygeplejerskekonflikt med et indgreb.

Alligevel har flere sygeplejersker de seneste dage nedlagt deres arbejde i kortere perioder på flere hospitaler landet over.

Og nu har sygeplejerskernes arbejdsgiver i Danske Regioner så taget konsekvensen. De oplyser, at de i dag har indgivet et klageskrift til Arbejdsretten.

I et skriftligt citat skriver Danske Regioner:

- Sagen er indgivet til Arbejdsretten med påstand om, at de sygeplejersker, der deltager i arbejdsnedlæggelserne, genoptager arbejdet og holder dette normaliseret. Der er endvidere indgivet påstand om, at de sygeplejersker, der har deltaget, betaler en bod.

Danske Regioner vil i retten have Dansk Sygeplejeråd til at erkende, at arbejdsnedlæggelserne er overenskomststridige, og at de skal pålægge medlemmer at genoptage arbejdet.

Mødet i Arbejdsretten finder sted allerede i morgen.

Havde forventet, at det ville komme

Et af de steder, hvor særligt mange har nedlagt arbejdet, er på Rigshospitalet i København.

Her har op mod 100 sygeplejersker nedlagt arbejdet i en time i flere dage.

- Selvom der har været et regeringsindgreb, så ændrer det ikke på problemet. Vi mangler stadig flere kolleger, og vi har stadig ikke ordentlige vilkår, fortæller Luca Pristed. Han udtaler sig på vegne af de sygeplejersker, som har nedlagt arbejdet på Rigshospitalet.

Det er ifølge Luca Pristed sygeplejerskerne selv, der har arrangeret arbejdsnedlæggelserne, og ikke Dansk Sygeplejeråd.

- Dansk Sygeplejeråd har været her hver dag og sagt, at vi skal genoptage arbejde, forsikrer Luca Pristed.

Luca Pristed foran Rigshospitalet i søndags, hvor mange sygeplejersker nedlagde arbejdet.

Efter regeringen afsluttede strejken med et indgreb er der såkaldt fredspligt, hvilket gør arbejdsnedlæggelserne ulovlige. Under fredspligt må man ikke varsle konflikt på baggrund af den overenskomst, som blev vedtaget af et flertal i Folketinget.

Derfor er det heller ikke en overraskelse for Luca Pristed, at sagen nu ender i Arbejdsretten.

- Det havde vi jo nok forventet, fortæller han.

Nu risikerer Luca Pristed sammen med de kollegaer, som har nedlagt arbejdet, at betale bod for at nedlægge arbejde. Det skræmmer dog ikke Luca Pristed.

- Vi vidste godt, at der er en chance for, at vi får en bøde for det. Det er en bøde, vi er villig til at tage.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd kan de aktionerende sygeplejersker allerede nu trækkes i løn og derudover pålægges en bod på 56 kroner i timen. Bliver der truffet en afgørelse mod sygeplejerskerne i arbejdsretten, kan Arbejdsretten give et pålæg og hermed forhøje boden til 86 kroner i timen.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen tager afstand fra arbejdsnedlæggelserne. Hun opfordrer dog samtidigt arbejdsgiverne i Danske Regioner til at lytte til "den vrede og frustration, som det er udtryk for".

- Det er vrede og frustration over lovindgrebet. Jeg opfordrer meget til at man på arbejdspladserne tager dialogen med hinanden, og finder ud af, hvordan man finder hinanden igen. Det er noget, der skal normaliseres igen efter konflikten, og jeg ser andre steder, hvor man har givet lov til at afholde faglige møder, og det kan måske være med til at skabe noget ro og forståelse, siger Grete Christensen.

Historisk lang strejke

Knap ti procent af landets sygeplejersker nåede at strejke i 10 uger. En historisk lang strejke.

Under strejken er flere end 60.000 behandlinger og operationer blevet udskudt.

På trods af en lang strejke endte det med et regeringsindgreb, som gjorde den mæglingsskitse, som sygeplejerskernes fagforening DSR havde forhandlet på plads med arbejdsgivere i kommuner og regioner, til lov.

Den indeholder en lønstigning på 5,02 procent over tre år. Derudover skal der nedsættes en lønkomite, som skal kigge på lønningerne på det offentlige arbejdsmarked.

Opdateret med kommentar fra Grete Christensen.

Facebook
Twitter