Danske virksomheder med ønske til Macron: Sæt turbo på reformprocessen

Frankrig er de spildte muligheders land, lyder det fra dansk erhvervsliv.

- Velkommen til et land, der allerede har gennemført en stor del af din politik, lød oplægget fra den franske ambassadør Francois Zimeray, da han overlod talerstolen til præsident Emmanuel Macron. (Foto: LUDOVIC MARIN © Scanpix)

Den dansk-franske samhandel kunne være endnu større, hvis det franske erhvervsklima var lidt mere som det danske, der flere gange er blevet udråbt som det bedste i verden.

Sådan lyder ønsket fra dansk erhvervsliv i forbindelse med den franske præsident, Emmanuel Macrons, besøg i Industriens Hus i dag, hvor et nordisk perspektiv på den politiske reformproces i Frankrig var temaet.

- Noget af det, som vores virksomheder siger, når de investerer i Frankrig, det er, at der er problemer med administrativt bøvl. Og så er der et arbejdsmarked, der er fastlåst i gamle traditioner, som vi ikke kender fra Danmark, siger Thomas Bustrup, international direktør i Dansk Industri.

Fra talerstolen kunne han fortælle den franske præsident og de mange repræsentanter fra begge landes erhvervsliv, at der i dag er 450 danske virksomheder fast til stede i Frankrig, mens 220 franske virksomheder omvendt er til stede i Danmark.

Danske virksomheder beskæftiger i alt 55.000 mennesker i Frankrig, mens dansk eksport til Frankrig fastholder 20.000 arbejdspladser i Danmark.

Men selvom det umiddelbart kunne lyde imponerende, så indtager Frankrig en beskeden placering som nummer otte på listen over Danmarks største eksportlande - suverænt toppet af den fælles nabo Tyskland.

Medicinalfirma: Det går for langsomt i Frankrig

En af de virksomheder, der efterlyser et opgør i Frankrig med unødigt bureaukrati og rigid lovgivning, er medicinvalvirksomheden LEO Pharma.

Sidste år omsatte LEO Pharma for 1,7 milliarder kroner i Frankrig, der er et af de 130 lande, hvor virksomhedens behandlinger mod hudsygdomme bliver solgt.

- Vi er i den situation, at vi er ved at lancere et nyt banebrydende biologisk lægemiddel til behandling af psoriasis i Europa. Det har været på markedet i England og Tyskland 100 dage efter det blev godkendt. Men i Frankrig tager den proces i gennemsnit 500 dage, siger koncernchef Gitte Aabo.

Emmanuel Macron, der fik opbakning fra to ud af tre vælgere, da han vandt præsidentvalget i sidste år, har på få år vendt op og ned på det politiske landskab i Frankrig med sin bevægelse 'Fremad!'.

Men selv for den reformivrige præsident vil det formentlig kræve et langt sejt træk at fjerne skoven af bureaukrati.

- Det vil tage flere år. Han er oppe imod systemer, som gør det svært at lave hurtige forandringer. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at villigheden er der, og at han mener det alvorligt, siger Gitte Aabo.

Macron: Jeg er dybt imponeret over Danmark

Den franske præsident var ikke mindst mødt op i Industriens Hus for at høre mere om den danske model på arbejdsmarkedet.

Her forhandler arbejdsgivere og lønmodtagere arbejdsvilkår som løn, arbejdstid, barsel og pension på plads i de frivillige overenskomster - mens politikerne kun blander sig forholdsvis lidt i reguleringen af arbejdsmarkedet.

Det har blandt andet banet vejen for den danske såkaldte flexicurity-model, som i forhold til de fleste andre lande gør det nemt for arbejdsgivere i Danmark at hyre og fyre ansatte.

- Jeg må indrømme, at jeg er dybt imponeret over jeres økonomiske resultater i Danmark. Og den model, I omtaler, jeg tror, det er passende at beskrive den som baseret på tillid og balance. Det er en filosofi baseret på et folks traditioner, som man ikke bare kan skabe på et øjeblik, sagde Macron.

ISS: For svært at fyre folk i Frankrig

En af de virksomheder, der savner lidt mere flexicurity i Frankrig, er den internationale service-koncern ISS.

ISS, der blev grundlagt i København i 1901 - nogenlunde samtidig med den danske model - leverer rengøring, madlavning og teknisk vedligeholdelse af bygninger på tværs af kloden.

Virksomheden beskæftiger 500.000 mennesker på verdensplan - heraf 22.000 i Frankrig, hvilket gør ISS til den største fremmede arbejdsgiver i Frankrig.

Men her kan virksomhederne ikke nå at tilpasse arbejdsstyrken til den økonomiske virkelighed. Det kan tage op til et år, fordi myndighederne blander sig for meget, lyder det fra koncernchef Jeff Gravenhorst.

- Når du får folk ombord, så ved du, at det nærmest er for altid. Der er man stærk i Danmark, for her vi har tillid til, at når vi hyrer, så kan vi også fyre. Sådan er det desværre ikke i Frankrig.

Facebook
Twitter