Danskere fravælger mærkevarer i supermarkederne

Efter tre måneder med støt stigende priser ændrer de danske forbrugere indkøbsadfærd og dropper mærkevarerne.

Sandra Heglund Andersen og Chrisander Gottlieb Klingaa er begge to under uddannelse, så de gør, hvad de kan, for at få SU'en til at række så langt som muligt. (Foto: Rasmus Grønning Krieger)

Der bliver brugt lidt ekstra tid ved kølemontrerne i øjeblikket, når Sandra Heglund Andersen og Chrisander Gottlieb Klingaa er ude at handle.

For skal man købe den genkendelige vare eller tage den billigere, men også mere ukendte, fra supermarkedets egen discountkæde?

- Der er ting, hvor jeg hellere vil betale lidt mere for et kendt mærke. Man kunne for eksempel købe en meget billigere smør, men der vælger jeg stadig at købe Lurpak, fortæller Sandra Heglund Andersen, da vi fanger hende på weekendens indkøbstur i Hundige på Københavns vestegn.

- Men vi har også handlet ind til toast, hvor vi købte det brød, der ikke var en mærkevare. Vi får mere for pengene her, og det lignede det samme, tilføjer Chrisander Gottlieb Klingaa.

Salget af supermarkedernes egne varer boomer

Og de står ikke alene med de til- og fravalg. Faktisk er der sket en tydelig ændring i, hvilke varer vi lægger i kurven på turen rundt i supermarkedet.

- Vi har set en bevægelse væk fra de kendte mærker og hen på vores billigere egne varer som Salling, Budget og ØGO, siger Henrik Vinther Olesen, der er kommunikations- og CSR-ansvarlig i Salling Group, som blandt andet har detailkæderne Føtex, Bilka og Netto.

Tendensen genkender de hos både Rema1000 og Dagrofa, som har kæderne Min Købmand, Let-Køb, Meny og Spar.

- Langt de fleste danskere er ved at omprioritere deres forbrug helt ud i supermarkederne, hvor vi køber færre af de dyre varer, køber mere private label (supermarkedernes egne mærker, red.), skruer lidt ned for økologi og i det hele taget tænker os mere om, siger Louise Byg Kongsholm, der er trendforsker og direktør i PEJ-gruppen - scandinavian trend institute.

Vi holder fast i de økologiske basisvarer

Men selvom vi har skruet lidt ned for økologien, så er det stadig prioriteret hos mange. Det afspejler sig i Dagrofas egne salgstal.

- I Dagrofa ser vi, at kunderne nu i højere grad vælger vores private labels til fremfor mærkevarer. Særligt vores økologiske private label, Grøn Balance, er stigende i popularitet, skriver Dagrofas kommunikationsdirektør, Morten Vestberg, til DR Nyheder.

- Den stigende interesse for Grøn Balance-serien tyder på, at kunderne fortsat gerne vil vælge økologi til, men naturligt nok er mere prisbevidste nu.

Men selvom de stadig ser en lille fremgang, så vil der formentlig blive lagt en dæmper på omsætningen af de dyrere økologiske varer, lyder det fra trendforsker Louise Byg Kongsholm.

- Når prisen stiger på selv de mest simple basisvarer, som blandt andet mejeri og frugt, så kommer den enkelte forbruger til at overveje, om det er de ekstra kroner værd at bruge dem på et økologisk æble, mælk eller smør. Samlet set er det jo mange penge over et år. Så vi vil formentligt se et lille fald i økologiske varer.

Søg sparetips på sociale medier

Men for mange danskere er økologiske varer mere en luksusvare end en del af hverdagsindkøbene. Så at skære ned på økologi er måske slet ikke en mulighed.

Og så er gode råd dyre, hvis man har en lille økonomi. Men rådene er måske ikke så dyre endda.

- Der er en Facebook-gruppe, der hedder 'Spar penge i hverdagen', som er blevet super populær bare inden for de seneste uger, fortæller trendforsker Louise Byg Kongsholm.

- Det kan både være, at folk viser alle de varer frem, de har fundet på tilbud, opfordringer til at man til enhver tid bør gennemgå bonen eller hvordan man sørger for at bruge hele broccolien ved blandt andet at lave vafler af broccolistaven. Det er meget spændende læsning og til stor inspiration for mange. Der er 45.000 medlemmer allerede.

For der er penge at hente, hvis man gennemgår sin konto med en tættekam og tænker over sin adfærd, lyder det fra trendforskeren.

- Der kan ryddes op i langt de fleste husholdningsbudgetter. Alt lige fra hvor mange streamingtjenester man har, til hvilket telefoniabonnement, man har. Om man køber dyrt eller billigt kød, hvor tit man rejser. Der er som regel altid noget at hente.