Danskerne gemmer i madrassen: 900 milliarder kroner står bare i banken

Vi bør investere vores penge, lyder det fra bankernes interesseorganisation. Forbrugerrådet Tænk er enig.

Rigtig mange danskere sparer op og får tæt på nul procent i rente for pengene. Det er både godt og skidt, siger eksperter. (Foto: Jakob Eskildsen © Scanpix)

900 milliarder kroner.

Så mange penge har danskerne stående på helt almindelige indlånskonti i bankerne.

Det viser nye tal fra den danske pengesektors interesseorganisation, Finans Danmark.

Årsagen er simpel. Der er højkonjunktur, og flere er kommet i arbejde og får dermed en stabil indkomst ind på kontoen.

Men vi lader ofte pengene stå, og de nye tal viser også, at de færreste investerer pengene.

Også her er årsagen nem at få øje på.

- Danskerne er blevet lidt forsigtigere end for ti år siden med finanskrisen, nok på grund af de erfaringer mange gjorde sig under krisen, og derfor lægger man flere penge til side, siger Finans Danmarks cheføkonom, Niels Arne Dam.

Rente er tæt på nul i banken

Beløbet svarer til næsten 40 års forsvarsbudgetter eller 143 supersygehuse.

Men det betyder ikke, at vi skal bruge pengene på sygehuse:

- Det er for vores egen skyld, at vi bør investere nogle af pengene i stedet for at have dem alle sammen stående i banken - ofte til en rente på cirka nul procent, lyder det fra cheføkonomen.

- Det er fornuftigt, at danskerne lægger til side på en regnvejrsdag og får sparet op til fremtiden, eller hvad de måtte have af planer, der skal realiseres. Men nu har danskerne sparet så meget op, at det er en god ide, at man også får investeret nogle af pengene, så man får et bedre afkast på længere sigt.

- Så vil man også, når man bliver ældre, have nogle gode økonomiske muligheder, siger Niels Arne Dam.

Hav en buffer på tre måneders løn

Ideen om at investere nogle af sine penge er bare en god idé, bankerne forsøger at sælge, selvom det koster dem penge i renter til Nationalbanken for hver krone, vi har stående passivt på vores indlånskonti.

For det bakkes til dels op af Forbrugrrådet Tænk: Her fastslår seniorøkonom Morten Bruun Pedersen, at man bør have en buffer stående til uforudsete udgifter. Og gerne en buffer, der svarer til cirka tre månedslønninger efter skat.

- Så undgår man formentlig at måtte tage nogle dyre lån i banken eller dyre forbrugslån, hvis der skulle komme uforudsete udgifter, siger Morten Bruun Pedersen.

Der er dog alternativer til at investere i aktier, hvis man er bange for at brænde nallerne på den form for investering, som mange er.

Eksempelvis kan man betale sin dyre bankgæld eller dyre forbrugslån ud, man kan energisikre sit hus, eller man kan betale ekstra ind til sin pension. Og at investere dem kan være en god ide, mener Morten Bruun Pedersen.

- I stedet for, at man ikke får noget for sine penge, kan man godt investere nogle af dem, når man har sikret sig og betalt sin gæld af først, og man har sat noget af til uforusete udgifter. Men vi anbefaler folk at have de langsigtede briller på og ikke hele tiden købe og sælge - og så skal man sørge for, at der er en stor spredning på det, man investerer i, siger han.

Flest sparer op i hovedstadsområdet

Stigningen i danskernes indlån ses over hele landet.

Fra slutningen af 2015 til slutningen af 2017 oplevede tre ud af fire kommuner en årlig vækst i indlån pr. voksne på over fire procent.

Stigningen er størst i og omkring København, hvor beskæftigelsen og lønnen er steget mest de senere år, mens de laveste indlånsstigninger ses i yderkommuner, som for eksempel på Lolland, hvor mange flytter fra for at starte uddannelse eller nyt arbejde andre steder.

I marts 2016 var det samlede indlånstal 775 milliarder kroner.

Facebook
Twitter