Danskerne tager arbejdet med på ferie

Mere end fire ud af ti lønmodtagere tjekker arbejdsrelaterede mails, læser rapporter eller står til rådighed for arbejdet via mobiltelefonen i ferien, viser en undersøgelse som Ugebrevet A4 har foretaget.

Mere end fire ud af ti kan ikke lade arbejdet blive hjemme, når de tager på ferie. (Foto: DR © DR)

Danskerne har svært ved at slippe jobbet i sommerferien.

Mere end fire ud af ti lønmodtagere tjekker arbejdsrelaterede mails, læser rapporter eller står til rådighed for arbejdet via mobiltelefonen i ferien, viser en undersøgelse som Ugebrevet A4 har foretaget.

Stressekspert Bjarne Toftegård vurderer, at vi gambler med vores egen sundhed og dermed vores evne til at arbejde i det daglige, når vi ikke forstår at holde ferie, uden at jobbet spøger.

Behov for at komme væk

- Det er uhyggelige tal, når så mange danskere bruger tid på at arbejde i deres ferie. Vi har behov for at komme væk fra vores arbejde engang imellem. Både af hensyn til os selv, vores familier og ikke mindst af hensyn til vores arbejdet, fastslår Bjarne Toftegård, der hjælper virksomheder og privatpersoner med at håndtere stress.

Undersøgelsen viser også, at hver ottende dansker typisk tænker på deres arbejde ofte eller hele tiden gennem sommerferien, mens fire ud af ti af og til tænker på jobbet.

Undersøgelsens konklusioner står i skærende kontrast til, at 86 procent af danskerne i høj eller i nogen grad føler, at de trænger til at komme væk fra et hårdt arbejde og slappe af med familien.

Facebook
Twitter