Postnord er kommet med regnskab.

Og endnu en gang var det med røde tal på bundlinjen i den danske del af forretning. På trods af tilpasninger og flere store fyringsrunder, kan Postnord i Danmark stadig ikke tjene penge.

Danskerne sender simpelthen alt for få breve. På bare ti år er mængden af breve i Danmark faldet med 73 procent.

I 2009 sendte danskerne således 985 millioner breve. I 2018 var det kun 265 millioner breve, som danskerne afleverede i Postnords postkasser.

Og Peter Kjær Jensen, der er administrerende direktør i Postnord Danmark, giver da også faldet i breve skylden for Postnords underskud i Danmark.

- Det område, der trækker regnskabet ned, er brevene. Det er svært at holde økonomi i brevene, fordi vi har mange forpligtelser, som koster penge. Vi har tabt 85 procent af de breve, der historisk har været. Hvis man skal være realistisk, er det ikke noget, vi kan holde økonomi i samlet set, siger han.

Han forventer ikke, at Postnord kommer til at tjene penge i Danmark i år. Men målet er at lave et overskud i 2020.

Svenskerne sender flere breve

Modsat Danmark kan den svenske del af forretningen godt tjene penge.

Her blev det til et overskud på 528 millioner svenske kroner i første halvdel af 2019. Selvom svenskerne også sender færre og færre breve, sender de nemlig langt flere breve end danskerne.

I 2018 sendte svenskerne over 1.464 millioner breve. Altså mere end fem gang så mange breve som danskerne.

En af grundene til, at danskere sender langt færre breve end svenskerne, er, at danskerne benytter sig mere af digital post.

I Danmark sendes alt post fra det offentlige som udgangspunkt elektronisk. I Sverige kan borgerne i langt højere grad selv bestemme.

Mens mængden af breve falder i både Danmark og Sverige, sendes der flere pakker.

I 2009 håndterede Postnord 97 millioner pakker. I 2018 var det tal næsten fordoblet til 171 millioner pakker.

Hvor mange pakker, der bliver sendt i henholdsvis Danmark og Sverige, vil Postnord ikke oplyse af hensyn til konkurrencen.