Dare Danmark: Flere danske par får rugebørn

Det seneste halvandet år er mindst 22 danske børn født af udenlandske rugemødre, siger Mikkel Raahede, som arbejder for at gøre rugemoderskab lovligt herhjemme.

Mikkel Raahede er formand for foreningen Dare Danmark. Han har selv rugebørn og hjælper danske barnløse par til at få det samme. (Foto: DR Nyheder)

Det er ulovligt herhjemme. Rugemoderskab. Og derfor benytter flere og flere danske forældre sig af rugemødre i udlandet.

Alene det seneste halvandet år er mindst 22 danske børn født af rugemødre.

Det fortæller Mikkel Raahede, som er formand for foreningen Dare Danmark, som arbejder for at gøre rugemoderskab lovligt herhjemme.

- Vi stiftede foreningen for cirka halvandet år siden, hvor vi startede med at få en henvendelse om måneden. Nu får vi en henvendelse hver uge, siger han til DR Nyheder.

I 2016 har foreningen kendskab til ni børn, som er født af rugemødre i udlandet.

- Vi får flere henvendelser fra Fyn og Jylland. De ved ikke, hvor de skal gå hen. Der er langt større behov for det her, end selv vi i Dare er klar over, siger han.

Far: Vi vil bare gerne være en kernefamilie

I Danmark er det ulovligt at betale nogen for at føde sit barn, og det er ligeledes ulovligt at benytte sig af et bureau, som formidler kontakten til udenlandske rugemødre.

Men Mikkel Raahede gør det, fordi han synes, det er et vigtigt emne at få fokus på. Sammen med sin egen mand er han også forælder til rugebørn.

- Som lovgivningen er lige nu, er det umuligt for os at blive biologiske forældre. Så hvis vi vil være en kernefamilie, er vi nødt til at kigge rundt i verden for at se, hvem der kan hjælpe os, så vi kan blive den familie, vi gerne vil være, siger han.

Halvdelen af de par, foreningen bliver kontaktet af, er heteroseksuelle par, som af den ene eller anden årsag ikke selv kan blive forældre. Den anden halvdelen er homoseksuelle par, forklarer Mikkel Raahede.

Advokat modtager flere henvendelser

Louise Traberg Smidt er advokat, og hun fortæller ligeledes, at hun modtager flere og flere henvendelser fra barnløse par, som overvejer at benytte sig af udenlandske rugemødre.

- Jeg får vel en til to henvendelser om ugen i snit. De seneste par år, hvor jeg har beskæftiget mig med det her, der har jeg måske hjulpet mellem 30 og 50 par, siger hun og fortsætter:

- Jeg kan fortælle dem, hvilke konsekvenser det har at bruge en rugemor. Altså hvad der er lovligt og ulovligt. Men jeg er helt sikker på, at der er mange flere end dem, der henvender sig til mig, siger hun.

Bryder man reglerne og benytter sig af en rugemor, kan man blive straffet med bøde og op til fire års fængsel, tilføjer advokaten.

Det ærgrer Mikkel Raahede, men det stopper ham ikke:

- Der er jo ikke nogle, der er bange for en bøde. De fleste er heller ikke bange for at komme i fængsel. Man er bange for, at det barn, man har kæmpet så hårdt for at få, bliver taget fra dig. Så folk er bange. Vi var også bange, siger han og forklarer, at der er flere hemmelige facebookgrupper, hvor barnløse par hjælper hinanden med at finde rugemødre.

Jordemoderforening: Det skal være ulovligt

Herhjemme har det længe været en politisk diskussion, hvorvidt rugemoderskab skal være lovligt eller ej.

Lilian Bondo er en af dem, der er imod. Hun er formand for Jordemoderforeningen, og mener, det kan være skadeligt for barnet at blive skilt fra den kvinde, som har båret det.

- Man indbygger et afbræk i barnets liv, som barnet i princippet ikke selv har bedt om. Desuden bliver graviditeten en form for arbejdsydelse, og det er problematisk. Generelt synes jeg, vi skal holde fast i, at den kvinde, der føder barnet, bliver ved med at have en følelsesmæssig relation til det, og er dens familie.

21Søndag har besøgt Majbritt Rayas i byen Austin i den amerikanske delstat Texas. Hun er rugemor. På dr.dk kan du fra kl. 21.15 stille spørgsmål til hende.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk