Det er småpenge, du vil kunne tjene på at sælge dine personlige data, når den nye persondataforordning træder i kraft til foråret.
Derfor opfordrer Pernille Tranberg, der er rådgiver i dataetik og medstifter af tænkehandletanken Dataethics, folk til at holde fast i retten til de personlige data, der kan indhentes via aktiviteter på for eksempel Facebook, Instagram eller Google.
De sociale medier tjener penge ved at udnytte vores data til at målrette reklamer. Men til maj får europæerne nye digitale rettigheder med persondataforordningens indtog. Den giver forbrugerne ret til at indhente, slette, rette eller flytte personlige oplysninger fra en virksomhed til en anden.
I dag har vi personlige oplysninger liggende hos alt fra boligselskaber til datingapps. Men vil vi i fremtiden veksle vores data til kolde kontanter, behøver vi ikke selv at grave alle oplysningerne frem. I stedet bliver det IT-virksomheder, der kommer til at fungere som led mellem dem, der i dag skaber en masse data om lige netop dig - og så de virksomheder, der vil betale dig for oplysningerne.
Oplysningerne er mere værd for dig
Det vil være småpenge, almindelige mennesker kan tjene på at videresælge personlige oplysninger.
Men virksomhederne vil til gengæld gerne have fat i dem. Og det er især følsomme oplysninger som politisk orientering, psykologiske oplysninger, seksuelle oplysninger, helbred og økonomi, der bliver handlet. Og man skal tænke sig godt om, før man handler med oplysningerne, siger Pernille Tranbjerg.
- Oplysninger om din kræftsygdom er meget mere værd for dig end for en virksomhed, som vil have data fra 30.000 mennesker med kræft. Hvis oplysningerne betyder, at du ikke kan få et job på grund af en sygdom eller din seksualitet, skal du holde det for dig selv.
- Men der vil være nogen, der ikke har råd til at lade være. Kan man tjene et par tusinde om året på det her, er der selvfølgelig nogen, der vil gøre det, siger Pernille Tranberg.
Pernille Tranberg glæder sig dog over, at vi får kontrol over vores eget liv med den nye forordning, og kalder forordningen en positiv udvikling.
- Der er masser af fordele ved at få kontrol over dine egne data. Du kan bruge data til at blive klogere på dig selv, din økonomi, din sundhed med videre. Det er ikke kun Facebook og Google - der er masser af andre virksomheder, der arbejder med data, fortæller Pernille Tranberg.
Facebook vil nok stadig være gratis
De sociale medier tjener penge på at benytte vores data. Pernille Tranberg forventer dog ikke, at vi skal betale for at bruge Facebook i fremtiden.
- Det kunne være en løsning, men jeg har svært ved at se det for mig. Facebook tjener flere penge på os som gratis forbruger, end hvis vi var betalende forbruger, siger Pernille Tranberg.
Når persondataforordningen træder i kraft, forventer Pernille Tranberg, at vi skal give vores samtykke til forskellige ting, når vi logger på for eksempel Facebook og Google.
- De er nødt til at være meget mere transparente med, hvad de gør med vores data. Virksomhederne risikerer at få en masse bøder for ikke at gøre det godt nok, fordi forordningen er med til at underminere deres forretningsmodel. De har til gengæld mange penge og mange lobbyister, så de skal nok finde en vej ud, siger Pernille Tranberg.
Den 25. maj 2018 er startdatoen for den nye udgave af den såkaldte persondataforordning, som er det danske ord for General Data Protection Regulation (GDPR).