Datatilsynet: Tvivlsomt om Facebook overholder reglerne

Facebook kan have brudt loven ved ikke at fortælle brugerne tydeligt nok, hvad de bruger deres oplysninger til, lyder vurderingen.

Facebook og Mark Zuckerberg har i gennem længere tid været i et kritisk søgelys på grund af det sociale medies forretningsmodel - videresalg af brugernes oplysninger til annoncører. (Foto: STEPHEN LAM © Scanpix)

Når Facebook høster oplysninger om brugernes interesser og sælger dem videre til annoncører, så skal det ske på baggrund af et udtrykkeligt samtykke fra brugerne.

Det fastslår Datatilsynet efter DR P1 Orienterings gennemgang af en række Facebook-profiler, hvor det sociale medie har gættet på personfølsomme oplysninger som religiøse, seksuelle og politiske interesser.

- Facebook skal fortælle ret præcist, hvad det er for oplysninger, de indsamler, hvad de bruger dem til, og hvem de giver dem til. Og som jeg ser det, er det nok tvivlsomt, om Facebook lever op til det krav, siger kontorchef i Datatilsynet Astrid Mavreganis.

DR P1 Orientering har undersøgt en række facebookprofiler tilhørende både kollegerne på redaktionen og tilfældige danskere. Her karakteriserede ord som ’islam’, ’konservatisme’ og ’euroskepticisme’ en af profilerne, mens en anden profil indeholdt ordene ‘kristendom’, ‘kommunisme’ og ‘feminisme’.

- De oplysninger, der bliver indsamlet af Facebook, bliver nok indsamlet på en række forskellige steder, der ikke er klare for brugerne. Og når vi snakker om følsomme oplysninger om seksualitet eller religion, så kræver det et udtrykkeligt samtykke, siger Astrid Mavreganis.

Datatilsynet henviser til EU-samarbejde

Afdækningen af Facebooks indsamling af personfølsomme oplysninger, fører dog i første omgang ikke til selvstændig handling fra det danske datatilsyn.

Facebook har sit europæiske hovedkvarter i Irland – og derfor er det i princippet det irske datatilsyn, der skal undersøge sagen, forklarer Astrid Mavreganis.

De danske myndigheders digitale vagthund deltager dog i forvejen i et samarbejde med kollegerne i samtlige EU-lande, som blev etableret i kølvandet på sagen om Cambridge Analytica.

Her havnede oplysninger fra 87 millioner facebookbrugere, heriblandt danske, i hænderne på den britiske konsulentvirksomhed, som brugte oplysningerne til at lave målrettede politiske annoncekampagner.

Samarbejdet mellem datatilsynene i EU skal i sidste ende føre til mere gennemsigtighed, så facebookbrugerne kan se, hvilke oplysninger der bliver brugt til hvad, fortæller Astrid Mavreganis.

- Her er man ved at finde ud af, hvad det er for oplysninger, der bliver indsamlet på de sociale medier. Og så er tanken, at man vil lave en langsigtet strategi i forhold til at få lavet standardindstillinger, som brugerne kan forstå, så man rent faktisk ved, hvad det er, der sker, når man går på Facebook, siger hun.

Den 25. maj træder EU’s dataforordning i kraft, som handler om at beskytte borgernes personlige oplysninger.

Forordningen, der kommer til at gælde som lovgivning i hele EU, giver samtidig myndighederne i de enkelte lande mulighed for at reagere samlet på såkaldte ”grænseoverskridende tvister”.

- Hvis man skal lave en indsats, der betyder noget, så kommer det umiddelbart til at være et samlet EU, der tager fat på det her. For et samlet EU vil være langt stærkere end enkeltlandene hver især, siger Astrid Mavreganis.

Forbrugerombudsmanden venter på afklaring

I Danmark er det normalt Forbrugerombudsmanden, der tager sig af forbrugernes klager over ulovlig markedsføring.

Fuldmægtig Marie Asmussen fortæller, at Forbrugersmanden er ved at etablere et tættere samarbejde med Datatilsynet, hvor virksomheders indsamling og brug af data til markedsføring vil være på dagsordenen.

- Det vil afhænge af, hvor virksomheden er etableret, og hvilke bestemmelser, der kan være overtrådt. Her gør det for eksempel en forskel, om det er selve brugen af oplysninger eller om vildledning i markedsføringslovens forstand, siger hun.

Christel Schaldemose, der er socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet og medlem af parlamentets forbrugerbeskyttelsesudvalg, siger, at hun er både ”forarget” og ”rystet” over Facebooks brug af personfølsomme oplysninger til annoncering.

- Det er underligt, at man efterhånden kan blive rystet af noget, som Facebook gør. Men det er jeg faktisk. Religiøsitet, seksualitet og politisk overbevisning er meget følsomme informationer, som ingen private firmaer skal kunne indsamle på den måde, siger hun.

På baggrund af DR P1 Orienterings historier har hun nu rettet henvendelse til EU-Kommissionen for at finde af, om vurderingen her er, at Facebook handler lovligt.

- Hvis de mener det, så vil jeg gerne vide, hvad de vil gøre ved det. Jeg tvivler dog selv på, at det er lovligt, siger hun.