Datatilsynet undersøger Google-software i 20 kommuner: 'Som forælder ville jeg være bekymret'

I omkring 40 kommuner anvendes Google-software som en central del af undervisningen, og det kan være problematisk, vurderer Datatilsynet og flere eksperter.

Folkeskolerne i 20 kommuner afventer i øjeblikket, om de kan fortsætte med at bruge Googles skoleprodukter.

Googles billige computere – de såkaldte Chromebooks – og den tilhørende Google Workspace-software er på få år blevet centrale og helt nødvendige redskaber for at gennemføre undervisningen på mange af landets folkeskoler.

Softwaren bruges til alt fra planlægning af undervisningsforløb, elevfeedback, intern kommunikation, timeregistrering og meget andet.

Faktisk er folkeskolerne i omkring 40 af landets kommuner i højere eller mindre grad afhængig af Googles skoleprodukter. Det viser en rundspørge, som ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet Lucas Cone har lavet.

Det er dog ikke uproblematisk, at techgiganten har sat sig så tungt på klasseværelserne, og at Google er kommet helt ned i elevernes skoletasker.

Aktuelt behandler Datatilsynet 20 sager om brud på elevernes persondatabeskyttelse i forbindelse med anvendelse af Google Workspace. Det viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået.

- Datatilsynet har fokus på, at børnenes rettigheder – herunder deres data – ikke siver ud og eksempelvis bliver opsamlet til markedsføring eller til at videreudvikle Googles produkter i strid med reglerne, siger Allan Frank, der er jurist og it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet.

- Børnene har ikke andet valg end at bruge de værktøjer, skolerne stiller til rådighed. Derfor skal kommunerne også have styr på – og de skal kunne dokumentere - at deres data ikke bliver givet videre, tilføjer han.

En desperat situation

Den 14. juli – midt i sommerferien – afgjorde Datatilsynet en sag om brug af Google Workspace i Helsingør Kommune.

Tilsynet endte med at forbyde kommunens folkeskoler at benytte Google Workspace, blandt andet fordi kommunen ikke kan dokumentere, at der ikke indsamles oplysninger om eleverne, som overføres og opbevares i USA, hvilket er i strid med EU's persondataregler.

Situationen er således desperat for de berørte kommuner, men problemstillingen skal tages alvorligt, vurderer Lucas Cone, som forsker i kommercielle interesser i uddannelsessystemet.

- Kommunerne har oplevet et stort pres for at digitalisere undervisningen meget hurtigt og meget billigt, og der har Google kunnet tilbyde en rigtig god pakkeløsning, siger han og tilføjer:

- Men det er problematisk at have så central en aktør til at levere et så centralt produkt, når vi historisk ikke har særlig god grund til at stole på Google. Som forældre ville jeg være bekymret for, at mine børns digitale adfærd bliver uløseligt forbundet med store amerikanske techgiganter, der har nogle etiske praksisser, som er dybt problematiske.

Ifølge Datatilsynet vil "flere af de øvrige sager blive afgjort meget snart".

I Aarhus googler eleverne videre

Byrådet i Aarhus Kommune har brugt 56 millioner kroner på at købe 23.000 Chromebooks, som er blevet udleveret til samtlige elever i 2.-10. klasse.

Det er sket, samtidigt med at Datatilsynet har behandlet sagen om elevernes persondatasikkerhed i Helsingør Kommune, og senest har Datatilsynet også af egen drift indledt en undersøgelse af sikkerheden i Aarhus.

Alligevel fortsætter elever og lærere på skolerne i Aarhus med at benytte Googles software. Det oplyser Ole Hersted Hansen, der er digitaliseringschef i Aarhus Kommune.

- Skolerne vil fortsat anvende Chromebooks. Aarhus Kommune vil nu læse afgørelsen for Helsingør Kommune grundigt igennem i forhold til at vurdere denne afgørelse i relation til Aarhus Kommunes konkrete anvendelse af Workspace for Education, skriver han til DR Nyheder.

Kommunernes Landsforening (KL) mener, at problemstillingen er så omfattende, at regeringen bør arbejde for at finde en løsning på vegne af kommunerne.

- Regeringen må bede de relevante myndigheder sikre, at der bliver skabt klare retningslinjer, skriver KL's formand, Martin Damm, i et brev til finansministeren, undervisningsministeren, erhvervsministeren og justitsministeren.

- Der findes andre løsninger (end Google Workspace, red.). Men det vil blive meget dyrt, og der vil være brug for, at vi drøfter, hvordan kommunerne vil blive kompenseret for de meget store udgifter, står der videre i brevet.

I en skriftlig kommentar til DR Nyheder svarer undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

- Jeg har fuld forståelse for, at der er udfordringer for kommunerne, og derfor er det naturligvis vigtigt, at Datatilsynet vejleder kommunerne grundigt om problemstillingerne.

Forening: Google stiller sig ikke til rådighed for skolebørnenes blå øjnes skyld

Google er forpligtiget til ikke at videresælge information om elevernes digitale adfærd til reklamer og andet. Det må man ikke, når der er tale om produkter, der anvendes i undervisningen.

Derudover benytter de fleste børn en lang række andre apps på deres private telefoner og tablets, som også overvåger og udnytter deres digitale fodspor.

Så hvad er egentligt problemet med Google Workspace?

- Jeg ville være nervøs for, om Google bliver fodret med en masse oplysninger om børnene, som de senere kan bruge til andre formål. Når barnet bliver ældre, har Google allerede en målrettet profil oprettet på dem og kan målrette dem alt muligt, siger formand for interesseorganisationen IT-politisk forening Jesper Lund og tilføjer:

- Google tilbyder ikke den her type software for skolebørnenes blå øjnes skyld. De gør det for at gøre Google stærkere.

Artiklen er opdateret med en skriftlig kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

DR Nyheder forsøgte mandag at få et interview med Google. Det er ikke lykkedes inden artiklens udgivelse.