De amerikanske priser er gået bersærk - sådan rammer det os herhjemme

Priserne i USA oplever lige nu den mest voldsomme stigning i næsten 40 år.

Den skyhøje amerikanske inflation kan ende med at få flere negative konsekvenser for dansk økonomi og de danske forbrugere. (Grafik: Nathalie Nystad)

Hvis du har fulgt med de seneste uger og måneder, så er det nok ikke gået din næse forbi, at vi lige nu har en høj inflation i Danmark.

Det vil altså sige, at alt det, du kan bruge penge på, såsom husleje, benzin, energi og fødevarer, lige nu gennemsnitligt stiger i pris i en hastighed, vi ikke har set i adskillige år.

Den danske prisudvikling er dog intet sammenlignet med vores største handelspartner, USA.

I går kom der nemlig nye tal for inflationen 'over there', og den viste, at priserne det seneste år er steget med syv procent - altså mere end dobbelt så meget som den danske inflation i samme tidsperiode.

Den voldsomme udvikling betyder, at hvis en vare i december 2020 kostede 1.000 kroner, så ville den et år senere gennemsnitligt være steget til 1.070 kroner, og for at sætte udviklingen i relief var inflationen i USA for et år siden på 1,4 procent.

- Inflationen er dermed på sit højeste niveau siden februar 1982. En del er drevet af højere energi- og fødevarepriser, men priserne stiger dog også mere bredt, skriver Danske Banks chefanalytiker, Mikael Olai Milhøj, i en kommentar til tallene.

Men hvor vilde er de amerikanske prisstigninger egentlig, og kan det ende med at få betydning for dansk økonomi?

Herunder svarer DR Nyheders erhvervskorrespondent, Jakob Ussing, på tre centrale spørgsmål om udviklingen i de amerikanske forbrugerpriser.

Hvor voldsom er stigningen i de amerikanske priser?

Der er prisstigninger over en bred kam i USA lige nu. (Foto: YUKI IWAMURA © Ritzau Scanpix)

- Det er de største prisstigninger i fire årtier i USA. Lige som herhjemme er energipriserne steget voldsomt, men der er faktisk tale om prisstigninger over en bred kam i USA.

- Stort set alt stiger i pris, og det betyder, at der er rigtig mange amerikanere, som kan mærke det, fordi deres løn ikke stiger nær så meget, siger Jakob Ussing.

Hvad betyder prisstigningerne for amerikansk økonomi?

Amerikansk økonomi er i høje omdrejninger, og det kan få konsekvenser for økonomien. (Foto: SPENCER PLATT © Ritzau Scanpix)

- Når priserne stiger mere end lønnen, så sætter det sig i forbrugernes humør, fordi de oplever, at de har råd til mindre.

- Det kan i sig selv svække fremgangen i den amerikanske økonomi. Og samtidig vil presset for at få højere lønninger også stige, hvilket igen kan svække økonomien, hvis virksomhederne begynder at holde igen med nye planer.

- Den amerikanske centralbank taler da også om, at inflationen nu udgør en alvorlig trussel og har derfor lagt op til en hel række af renteforhøjelser i år, siger erhvervskorrespondent Jakob Ussing.

Hvilken betydning kan det have for dansk økonomi og den enkelte dansker?

Blandt andet de danske aktier har taget et dyk.

- De stigende priser i USA har betydning for danskerne på flere fronter. Udsigten til flere renteforhøjelser i USA i år har allerede gjort stemningen på de globale aktiemarkeder sur fra årets begyndelse, hvor de danske aktier er faldet mærkbart, om end efter to stærke år.

- Samtidig kan en dårligere stemning hos de amerikanske forbrugere ramme de danske virksomheder, der sælger deres varer i USA – det vil i første omgang især ramme de virksomheder, der sælger dyre luksusprodukter i USA, da det typisk er det første, som forbrugerne vælger fra i sådan en situation.

- Skulle de stigende priser i USA begynde at svække den amerikanske økonomi mærkbart, vil det desuden kunne ramme hele verdensøkonomien og dermed også dansk økonomi i en bredere forstand.

- Endelig har boligejerne også god grund til at følge med i udviklingen. For en del af de amerikanske prisstigninger skyldes globale forhold som pres på forsyningskæder og energimarkederne, som også presser priserne op i Europa.

- Derfor peger pilen også op for boligrenterne herhjemme. Det kan allerede ses på de længere løbende boliglån. Og spørgsmålet er, hvor længe Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken herhjemme kan fastholde deres rekordlave renteniveauer, for priserne stiger nu også hurtigere i Europa, end hvad godt er, siger DR Nyheders erhvervskorrespondent.

FacebookTwitter