De bæredygtige banker klarer krisen

De bæredygtige banker er ikke ramt af finanskrisen, da de hverken har spekuleret i usikre boligmarkeder eller risikable aktier.

De bæredygtige banker er ikke ramt af finanskrisen, da de hverken har spekuleret i usikre boligmarkeder eller risikable aktier. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)

Måske er Merkur bank, Andelskassen Oikos og Bank Med Hjerte ikke de navne, der hyppigst bliver reklameret for, men i ly af den økonomiske uro oplever de en stigende interesse fra nye kunder.

Årsagen er ligetil: Ingen af dem spekulerer i usikre boligmarkeder og risikable aktier, og alle tre pengeinstitutter oplyser, at de ikke har tabt penge under krisen.

Låner ikke mere ud end man har

Hos Andelskassen Oikos, der har 1400 kunder, består bankvirksomheden i at udlåne penge til verdens fattige - også kendt som mikrokreditter.

Ganske enkelt har banken som hovedtese ikke at låne mere ud, end den har. Kommunikations-ansvarlig Gullmai Sørensen forklarer, at Oikos har en kultur, der satser på det sikre.

- Hos os er det etiske formål vigtigere end profitten. Vi er ikke sat i verden for at tjene penge, men for at skabe muligheder og sund drift. Når man ikke har som formål at profitmaksimere, behøver man ikke foretage risikable investeringer, siger hun.

Facebook
Twitter