De fem største svindelsager i erhvervslivet i nyere tid

I dag fik Hesalight-ejeren Lars Nørholt syv års fængsel for svindel. Her er nogle af de andre sager, der har udløst en straf i den kaliber.

Bagger, Riskær og Thorsen har fået nogle af de længste straffe for svindel i erhvervslivet.

Det var en historisk hård dom for økonomisk kriminalitet, der faldt ved Retten i Roskilde i dag.

Her fik den 47-årige forretningsmand Lars Nørholt syv års fængsel for omfattende svindel i sit lampeselskab, Hesalight.

Dermed skriver han sig ind i rækken af de hårdest dømte svindlere fra erhvervslivet i nyere tid. Med en dom på syv års fængsel står han til at afsone en af de længste straffe for økonomisk kriminalitet på denne side af årtusindskiftet.

Her er en række af de andre sager i samme vægtklasse:

Stein Bagger: Syv års fængsel

Stein Bagger. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

En dramatisk, international menneskejagt og et kulørt persongalleri var med til at gøre svindelsagen om IT Factory til en af de mest omtalte nogensinde.

Direktøren Stein Bagger og IT Factory blev kort ført afsløringen af svindlen i 2008 hyldet som Danmarks bedste vækstvirksomhed af revisionsfirmaet Ernst & Young.

Men bag kulisserne havde den daværende direktør i flere år svindlet gennem en såkaldt leasingkarrusel, som gik ud på at belåne forfalskede fakturaer, der skaffede kapital til virksomheden og fik den til at fremstå som legitim og succesfuld.

Da virksomhedens konkurs var en realitet, flygtede Bagger til Dubai og derefter USA.

Efter IT Factorys konkurs anmeldte kreditorerne et samlet krav på knap 1,2 milliarder kroner.

Stein Bagger blev i 2009 idømt syv års fængsel for svindel for i alt 831 millioner kroner.

Kurator Boris Frederiksen jagtede i årevis 200 millioner kroner, der var forsvundet op i den blå luft, men sidste år opgav han at finde dem.

Klaus Riskær Pedersen: Seks års fængsel

Klaus Riskær Pedersen. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

I flere årtier indtog Klaus Riskær Pedersen rollen som landets mest kontroversielle finansmand. Han var for alvor kommet i mediernes kritiske søgelys med skandalen omkring Accumulator Invests konkurs i 1992. Her blev Riskær efterfølgende dømt for mandatsvig og for at have brugt nogle af investeringsselskabets penge på sin valgkampagne til EF-Parlamentet.

Konkursen afskrækkede dog på ingen måde den driftige erhvervsmand, som i 1995 oprettede it-firmaet Cyber City. Da han selv var konkurs og skyldte mange millioner, sørgede han for, at det var en familiefond, der ejede virksomheden. Det var denne konstruktion, der senere blev årsag til en lang fængselsstraf.

Cyber City blev solgt i 2000 for omkring en halv milliard kroner, og året efter begyndte myndighederne at undersøge familiefondens økonomi nærmere.

Anklagerne gik på, at Riskær havde forsøgt at kontrollere pengene i fonden, og i 2005 blev han tiltalt for bedrageri, underslæb og skyldnersvig.

Da Østre Landsret dømte ham skyldig i 2008, endte det med en fængselsstraf på seks år. En del af straffen var betinget fængsel, som han var blevet idømt i Accumulator Invest-sagen.

I dag er Riskær en fri mand og forsøger at stille op til Folketinget med sit eget parti.

Kurt Thorsen: Seks års fængsel

Kurt Thorsen. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Den nok mest omtalte svindelsag omkring årtusindeskiftet var den såkaldte PFA-sag. Det skyldtes ikke mindst sagens hovedperson, den farverige byggematador Kurt Thorsen.

Sammen med PFA-direktøren Rasmus Trads begik han dokumentfalsk og skaffede falske garantier for 3,7 milliarder kroner.

Kurt Thorsen havde brug for finansiering til en række ejendomsprojekter og sikrede sig pengene med garantier fra pensionsselskabet PFA. Men det viste sig efterfølgende, at Thorsen og Trads havde forfalsket PFA’s administrerende direktør André Lublins underskrift på garantierne.

Thorsen blev kendt for altid at have morsomme bemærkninger til kameraerne under retssagen, og et bittert opgør mellem Thorsen og Trads skete for åbent tæppe i medierne.

I starten af 2002 bliver den endelige dom nedfældet. Østre Landsret idømmer Kurt Thorsen seks års fængsel.

Under afsoningen havde han sit eget show på TvDanmark, hvor han interviewede kendte mennesker fra sin fængselscelle.

Sten Gude: Seks års fængsel

Sten Gude. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN © Scanpix)

Steen Gude er sammen med en række ejendomsmatadorer blevet kaldt finanskrisens bagmænd. Blandt andet bliver han klandret for at have medvirket til Roskilde Banks krak i 2008.

Gude havde gennem 20 år opbygget et omfattende ejendomsimperium med sit firma Stones Invest og nåede inden finanskrisen op på en omsætning på flere milliarder. Det var et liv med eget slot, Bentley og luksusyachter.

Men da krisen ramte, var det med et brag. Store dele af imperiet var bygget på problematiske lån, og pludselig skulle der betales tilbage. Stones Invest gik konkurs, og investorer og skattevæsnet stod tilbage med et krav på to en halv milliard kroner.

Før konkursen havde Steen Gude blandt andet optaget kæmpe lån hos den islandske bank Glitnir uden at oplyse, at hans selskab var i alvorlige vanskeligheder.

I 2014 blev Sten Gude idømt seks år i fængsel for bedrageri, skattesvig og skyldnersvig i Østre Landsret.

Bjørn Stiedl: Seks års fængsel

Bjørn Stiedl. Billedet er taget i 1994. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Retsopgøret med selskabstømmeren Bjørn Stiedl blev meget langt.

Hans forbrydelse var at lænse 170 selskaber for ikke mindre end 330 millioner kroner i starten af 1990’erne.

I første omgang blev han idømt syv års fængsel i byretten i 1999, men sagen blev anket, og det krævede endnu ti års retsligt tovtrækkeri, før den kunne afgøres i Østre Landsret. Det skyldes blandt andet, at Stiedl udeblev fra en stribe retsmøder.

Bjørn Stiedl endte med at blive idømt seks års fængsel.

Mens han afsonede dommen, fik han dog føjet lidt til generaliebladet. Da han søgte om gældssanering fra sin fængselscelle i 2012, oplyste han, at han blot ejede 30.000 kroner. Bagmandspolitiet fandt dog ud af, at han havde store beløb opsparet på konti i udlandet.

Det hele foregik gennem udenlandske selskaber og fonde, som Stiedl styrede. Han ejede blandt andet en ejendom i Sydfrankrig, og i en spansk lejlighed fandt politiet blandt andet Rolex-ure, B&O-udstyr, Kaare Klint-malerier og designermøbler.

Bjørn Stiedl blev idømt 3,5 års fængsel ved Retten i Lyngby i 2015.