De gode hjerner vender hjem

Finanskrisen gør arbejdsmarkedet usikkert over hele verden, og derfor vender et stigende antal danskere hjem til mere sikre job.

Trine Cart er en af de mange danske bankfolk, der er vendt hjem fra udlandet til fordel for et mere sikkert job. (© DR)

Finanskrisen har resulteret i en noget uventet bonus for det danske erhvervsliv.

Landets førende bankfolk er nemlig begyndt at vende hjem til job, hvor de føler sig mere sikre.

Begyndte at kede sig

Trine Cart er en af dem. Hun er chief sales manager i Nordea og er vendt hjem efter tolv år i Schweiz.

- Jeg kedede mig hver dag på mit arbejde og følte, at nu måtte der ske noget nyt. Aktiemarkedet er jo faldet enormt, og det vil sige, der faktisk var mindre at lave, siger hun til DR Update.

Modtager mange ansøgninger

Både de store rekrutteringsbureauer og bankerne mærker til det stigende antal danskere, der vender hjem.

- Generelt kan jeg sige, at vi modtager et stadigt stigende antal uopfordrede ansøgninger, både fra medarbejdere, der allerede bor indenlands og også medarbejdere, som kommer udefra, siger Niels Gregers Hansen, personalechef i Nordea.

Facebook
Twitter