Det er ikke småpenge, Torben Möger Pedersen har bundet op på grønne investeringer i de seneste år.

20 milliarder kroner, for at være helt præcis.

Og det beløb bliver kun ved med at stige.

- Det stiger med to milliarder kroner om året, siger han.

Torben Möger Pedersen er administrerende direktør for PensionDanmark, og hans job er kort og godt at sikre, at pensionskassens 660.000 medlemmer får noget for deres pensionspenge.

Og det gør de, hvis han også placerer pensionsmilliarderne i grønne energiløsninger såsom vindmøller og solceller. Selvom PensionDanmark fortsat investerer i kul, har selskabet i de senere år også "i stor stil" investeret i grøn energi, fortæller direktøren.

- Der kan vi hente afkast hjem, som ligger markant over obligationsrenten og til en meget lavere risiko end på aktiemarkedet, siger Torben Möger Pedersen, der er taget til Paris for at deltage i FN's klimatopmøde.

- Derudover er det også vigtigt, at vi på den måde kan være med til at løse store samfundsproblemer som klimaforandringerne.

Olie og gas er en dårlig forretning

Han er ikke den eneste pengemand, der er taget til den franske hovedstad.

Det er nemlig ikke noget særsyn længere, at store, pengestærke pensionsselskaber, investeringsbanker og kapitalfonde investerer deres penge grønt.

Investeringsbanken Goldman Sachs har eksempelvis meldt ud, at den i de kommende år vil bruge mere end 1000 milliarder kroner på den grønne omstilling.

Og en af verdens største pengetanke, kapitalforvalteren Blackrock, har meddelt sine investorer, at alt andet end klimasikrede investeringer er højrisiko-investeringer.

Kul, olie og gas er nemlig ved at blive en rigtig dårlig forretning, siger professor Katherine Richardson, der er leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.

- Mange investorer har lurepasset i en del år. Selvom politikerne flere gange har sagt, at de ville gøre noget for at begrænse den globale opvarmning, så har mange investorer set det som tomme trusler. Indtil nu, siger Katherine Richardson.

Galimatias at investere i kul

I de seneste år er politikerne blevet meget mere seriøse og konkrete, når de taler om at bekæmpe den globale opvarmning.

Lande som USA og Kina har eksempelvis meldt ud, at de i løbet af de næste årtier vil reducere deres CO2-udledning betydeligt.

- Når så mange politikere siger, at de vil begrænse brugen af fossile brændsler i 2050, så ville det jo være helt galimatias at investere i eksempelvis kul-infrastruktur, som først tjener sig selv ind om 20-30 år. Risikoen for investorerne er for stor, siger hun.

Flere investorer har i stedet rettet investeringsblikket mod grøn energi. Og Katherine Richardson er selv overrasket over, hvor hurtigt det er sket.

- Jeg ville aldrig have troet for bare fem år siden, at vedvarende energi ville få den gennemslagskraft, som det har fået i løbet af de seneste fem år. Den grønne sektor har virkelig fået vind i sejlene, siger hun.

Brug for politisk signal

Selvom der bliver investeret mere grønt i dag end tidligere, betyder det ikke, at de sorte investeringer helt er droppet. Ifølge en ny undersøgelse fra Verdensnaturfonden WWF investerer danske pensionsselskaber fortsat i kul for milliarder af kroner.

Men der er en bevægelse i gang, bekræfter Christian Ibsen, der er direktør for klima-tænketanken Concito.

Han peger på, at de grønne teknologier først og fremmest er blevet billigere end tidligere. Derudover er der kommet nogle langt klarere signaler fra politikerne om, at klimavejen er fremtiden.

- I kulindustrien er aktierne styrtdykket i de seneste år, og vi har samtidig set store, multinationale virksomheder tabe milliarder af dollar på at prøve at bore efter olie i Arktis, siger han og fortsætter:

- Virksomhederne ved godt, at fossile brændsler som olie og kul er ved at blive erstattet af andre, mere bæredygtige brændsler, siger han og understreger, at den udvikling kun vil gå endnu hurtigere, hvis landene bliver enige om en klimaaftale i Paris.

- En aftale vil skabe en sikker ramme for, at det er den retning, verden bevæger sig i.

Brug for flere chancer

For der er brug for endnu flere private investeringer, hvis klimaforandringerne skal bremses, siger Concito-direktøren.

Og de private investorer skal turde tage mange flere chancer, end de gør i dag, understreger han.

- I dag vælger man i høj grad de sikre investeringer. Men hvis vi skal lykkes med klimaindsatsen, skal de i langt højere grad end i Asien og Afrika, og der er andre risici. Men det kræver mod.

Den kritik giver Torben Möger Pedersen dog ikke meget for.

- Danmark er gået i spidsen med at etablere en særlig klimainvesteringsfond, hvor den danske stat er gået sammen med tre pensionskasser om at investere direkte i klimarelaterede projekter i udviklingslande, siger PensionDanmark-direktøren og fortsætter:

- Vores største investering er i en stor vindfarm i Kenya, som kommer til at levere mere end 20 procent af landets strøm, siger han.