Der var ingen særlige skattegaver til de rigeste i VK-regeringens skattereform. De mest vellønnede danskere betaler næsten lige så stor en andel af de samlede indkomstskatter i dag, som de gjorde før skattereformen.
Det viser en opgørelse fra Skatteministeriet.
- Det dokumenterer, at det fortsat er de bredeste skuldre, der bærer skatten. Jeg skal ikke lægge skjul på, at S og SF har haft held til løsagtigt og løgnagtigt at påstå, at vi bare begunstiger de rige i samfundet. Men det her viser jo, at det er forkert, siger skatteminister Troels Lund Poulsen til dagbladet Børsen.
Skatteministeriet har regnet ud, at den bedst lønnede femtedel af danskerne sidste år betalte i alt 50,1 procent af de samlede personlige indkomstskatter.
Rige betaler næsten uændret skat
Efter skattereformen er trådt i kraft falder andelen med 0,6 procentpoint, så de 20 procent af danskerne med de højeste lønninger betaler 49,5 procent af de samlede personlige indkomstskatter eller omkring 200 milliarder kroner.
Til sammenligning betaler landets 40 procent dårligst lønnede omkring 10 procent af skatterne, selv om der er dobbelt så mange mennesker i gruppen. Det svarer stort set til samme andel som før skattereformen trådte i kraft.
Den konservative skatteordfører Mike Legarth anklager oppositionen for at tale mod bedre vidende.
Skattereform var rødvinsreform
SF's skatteordfører Jesper Petersen afviser dog anklagerne om at tale mod bedre vidende.
- Skattelettelserne er meget tydeligt gået til de vellønnnede. De rigeste 10 procent får i gennemsnit 16.000 kroner, og så er der groteske eksempler med bankdirektører, der får halve millioner kroner, mens almindelige mennesker får nogle hundrede kroner, når det går højt, siger Jesper Petersen og fortsætter:
- Sådan en skattereform gør Barolo til hverdagsvin blandt de velstillede, så det kan dårligt hedde andet end en rødvinsreform, siger Jesper Petersen til dagbladet Børsen.
Jesper Petersen mener, at 2010 er et atypisk år at se på skattelettelser og skattebyrde, fordi alle lettelserne er delt ud mens finansieringen først kommer de følgende år. Her vil lavindkomstgrupper blive presset af et lavere ligningsmæssigt fradrag på fagforeningskontingenter, mener SF-ordføreren.
Til gengæld bliver rentefradrag over en vis størrelse også beskåret, og det rammer de rigeste.