Den amerikanske stat sagsøger Danske Bank i Danmark: 'Det er en type erstatningssag, der er meget svær at vinde'

Søgsmålet kan være et varsel om en kommende milliardbøde, siger DR's erhvervskorrespondent.

Danske Banks hovedsæde. Den amerikanske stat har nu anlagt sag ved Københavns Byret mod banken og tidligere topchef Thomas F. Borgen i forbindelse med hvidvasksagen. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Den amerikanske stat har sammen med regeringsorganet Federal Retirement Thrift Investment Board (FRTIB) lagt sag an mod Danske Bank og tidligere topchef Thomas Borgen med krav om erstatning i forbindelse med hvidvasksagen.

Det skriver Børsen i dag.

DR Nyheder har efterfølgende fået nyheden bekræftet af advokatfirmaet Donatzky & Partnere, der repræsenterer den amerikanske stat i sagen, der er anlagt ved Københavns Byret.

FRTIB har ansvaret for en af USA's største statslige pensionskasser med seks millioner dækkede ansatte i militæret og postvæsenet. Og det er kurstab på deres Danske Bank-aktier som følge af hvidvasksagen i Estland, som søgsmålet drejer sig om.

Erstatningskravet fra de amerikanske sagsøgere lyder i første omgang på 10 millioner kroner.

(ARKIV) Thomas F. Borgen blev i 2018 fritstillet og trak sig som adm. direktør for Danske Bank som følge af hvidvasksagen. Han er i dag en af tre tidligere topchefer i banken, der fortsat er sigtede i sagen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det er et meget beskedent beløb sammenlignet med de samlede krav, som aktionærer verden over vil have Danske Bank til at betale i erstatning.

Danske Bank oplyser i en kommentar, at erstatningskravet indgår som en del af 12,4 milliarder kroner banken selv har oplyst i forbindelse med årsrapporten, og at banken har til hensigt at forsvare sig mod kravene.

Det ser på forhånd svært ud for sagsøgerne at vinde den type sager, forklarer DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing.

En lignende sag faldt sidste år ud til Danske Banks fordel, da en række pensionskasser fik deres sag prøvet ved en domstol i New York.

Den sag blev afvist, da dommeren ikke fandt det bevist, at Danske Bank havde ført aktionærerne bag lyset.

- Hvis man skal vinde en sådan sag, så står man bedre, hvis banken er straffet med en bøde, der beviser, at der er sket noget kriminelt. Ellers er det meget vanskeligt.

- Som investor skal man kunne dokumentere, at banken har vildledt ved at tilbageholde information, der kan påvirke aktiekursen.

Danske Banks tidligere filial i Estland havde 10.000 udenlandske kunder mellem 2007 og 2015. En stor del af de pengestrømme for omkring 1.500 milliarder kroner, der løb genne filialen i de år er vurderet som mistænkelige. (Foto: Ints Kalnins © Scanpix)

Svært at dokumentere tab

Ikke desto mindre er der en lang række af denne typer sager på vej, hvor investorer forsøger at få Danske Bank til at betale erstatning for tab på Danske Bank-aktiens nedtur - både i USA og i Danmark.

- Det er interessant, at den amerikanske stat har valgt at anlægge den her sag i Danmark - og ikke i USA. Det kan være, fordi domstolen i New York i den første sag ikke mente, at der var noget at komme efter, siger Jakob Ussing.

Når det er så svært at vinde disse erstatningssager, så skyldes det ifølge DR Nyheders erhvervskorrespondent også, også, at det er svært at fastslå præcis, hvor meget af en aktienedtur, der skyldes én bestemt sag, da aktier svinger op eller ned hele tiden som følge af en lang række forskellige begivenheder.

- For det første skal man overbevise en domstol om, at der er tilbageholdt afgørende oplysninger. Og dernæst skal kunne dokumentere, hvor meget man har tabt præcist af den årsag.

- En ting er, at en aktie falder fra kurs 200 til 100, men hvor meget spiller det for eksempel ind, at en bank af andre årsager som den lave rente har haft svært ved at tjene penge, siger Jakob Ussing.

Varsel om milliardbøde?

Han finder det mest interessant, at det er netop den amerikanske stat, der har sagsøgt Danske Bank.

For nu spekulerer investorerne på aktiemarkedet i, om det øger sandsynligheden for en bøde i milliardklassen til Danske Bank fra myndighederne i USA.

Amerikanske myndigheder har nemlig ligesom den danske, estiske og franske stat i længere tid været i gang med en efterforskning af, om Danske Bank har gjort noget kriminelt og derfor skal have en bødestraf.

- Søgsmålet har øget forventningen om, at der kan være en bøde af klækkelig størrelse på vej. Det bekræfter udviklingen på aktiemarkedet, hvor Danske Bank-aktien i dag faldt, efter nyheden kom frem.

- Det er ikke så meget, fordi man tror, at banken ender med at skulle betale erstatning. Man ser sagen som øget risiko for, at Danske Bank får den her bøde.

Hollandske Chris Vogelzang blev udpeget som manden, der skulle genrejse Danske Bank. Men han måtte i går trække sig som topchef, da han er udpeget som en af flere mistænkte i en mulig hvidvasksag i den hollandske bank ABN Amro. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Mellem 2007 og 2015 flød transaktioner for 1.500 milliarder kroner gennem Danske Banks estiske filials afdeling for udenlandske kunder, uden at Danske Bank havde tilstrækkeligt styr på, hvem kunderne var, og hvor pengene stammede fra.

Og når mange forventer, at USA vil tildele banken en bøde, så er det, fordi en stor del af den formodede hvidvask i bankens estiske filial skete med amerikanske dollars.

- Den amerikanske lovgivning er ret simpel på den måde, at enhver pengeoverførsel med dollar er et anliggende for de amerikanske myndigheder. Og hvis man har brugt dollars til kriminelle formål, så kan det straffes.

Historisk store bøder i USA

Hvor stor en eventuel bøde kan ende med at blive, ved ingen - men det er velkendt, at der bliver slået hårdt med bødeblokken i USA.

- Historisk er der uddelt meget store bøder fra amerikanske myndigheder i de her sager mod banker, men det har typisk været for brud på sanktioner, som myndighederne ikke har fundet i Danske Banks tilfælde.

- Det kan stadig blive en milliardbøde.

Der er dog ikke meget, der taler for, at det i givet fald bliver en bøde, som Danske Bank ikke kan betale, siger Jakob Ussing.

- Medmindre den er helt eksorbitant høj, så er Danske Bank polstret til at kunne betale den.

Det vil banken efter alt at dømme også gøre, hvis det bliver en realitet, vurderer Jakob Ussing.

Dels for at få lukket sagen, men også, fordi den er afhængig af at kunne arbejde sammen med de amerikanske myndigheder.

- Danske Bank vil selvfølgelige håbe helt at undgå en bøde, eller at bøden bliver så lav som mulig.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk