Den europæiske gaskrise spidser til - og det kan ramme os alle

Energistyrelsen hæver gasberedskabet og opfordrer alle danskere til at spare på strømmen.

Efter Rusland har valgt at skrue ned for mængden af gas til Tyskland, har Energistyrelsen herhjemme nu hejst det første røde advarselsflag. (© (DR Grafik/Søren Winther Nørbæk))

Computerspil, musikanlæg og tændt lys på værelset. Streaming fra fjernsynet og vaskemaskinen, der kører på højtryk.

Der er rigeligt med strømslugere i de danske hjem. Og nu kan det blive endnu sværere og dyrere at fodre dem med energi, lyder det fra Energistyrelsen.

I går aftes skærpede Energistyrelsen nemlig sit gasberedskab til en 'tidlig advarsel', så aktørerne på det danske gasmarked forbereder sig på, at der kan komme en egentlig forsyningskrise.

Det sker, fordi der det seneste stykke tid er opstået en stigende usikkerhed om gasleverancer fra Rusland, efter at landet har reduceret leverancerne til Tyskland med 60 procent.

Kan ramme os alle

Lige nu er gaslagrene herhjemme cirka 75 procent fyldte, og der er nødplaner klar i tilfælde af en regulær forsyningskrise. Den fælles EU-målsætning er, at lagrene skal være fyldt 80 procent 1. november 2022.

Hvis vi skulle komme til at mangle gas, bliver der først skruet ned for leverancerne til virksomhederne, så forbrugerne og sundhedsvæsenet stadig er sikret.

Men helt så godt står det ikke til i resten af Europa, og derfor kan vi alle sammen komme til at mærke gasmanglen, vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Situationen er ekstremt alvorlig i resten af Europa. Forsyningerne fra Rusland bliver mindre og mindre. Så vi mærker konsekvenserne på, hvor meget gas vi får ind.

Især Italien og Tyskland er hårdt ramt, og den italienske regering vurderer, at det kan blive nødvendigt at erklære gas-undtagelsestilstand. Det kan også påvirke danskerne.

- Det er helt afgørende, at vi får sænket energiniveauet, både på vedvarende energi, atomkraft og de fossile brændsler, for vores hovedopgave lige nu er at få fyldt de her lagre op, siger han og understreger, at Danmark kan blive nødt til at dele vores lagrede gas med tyskerne:

- Det er jo rigtigt nok, at vi næsten lever op til kravene nu, men det er der mange af de andre lande, der ikke gør. Og der er mange af de andre lande, der har så ekstremt store forbrug, at de ikke kan leve op til kravene, så vi i Europa kan klare næste vinter.

Krisen kan lige nu læses på gasregningen hos de 350.000 danske boliger med gasfyr. De kan forberede sig på, at de høje priser varer året ud, og måske også generelt højere elpriser, fordi noget af den el, vi får fra Tyskland, er lavet på gas.

- Elprisen er påvirket af gasprisen i det omfang, at noget af den el, vi importerer fra Tyskland, bliver påvirket af gaspriserne, siger funktionschef Jack Kristensen fra energiselskabet Andel.

Sådan sparer du på energien

Selvom der lige nu ikke er tale om en decideret forsyningskrise, så er det en alvorlig situation, siger Energistyrelsen, der nu direkte opfordrer danskerne til at spare på energien.

- Der er meget at spare, hvis man tænker sig lidt om i hverdagen, siger Martin Hansen og giver et par konkrete råd til alle danskere, uanset energikilde.

- Man kan bruge lidt mindre varmt vand. Og det er et godt tidspunkt at gå sit hus igennem på for at se, om det er godt isoleret til vinter. Det hjælper også at spare på strømmen.

For når det kommer til strøm, skal man også betragte EU som en samlet enhed. I mange EU-lande kommer en del af deres el fra gas. Hvis vi sparer på strømmen herhjemme, så kan vi sælge mere af vores grønne strøm til dem, og så kan vi også få gas fra dem i en nødsituation, forklarer Martin Hansen.

... men frygt ej

Men selvom situation er alvorlig, og der er skruet en tand op for både gasberedskabet og sparetips, så skal vi ikke gå og frygte, at vi kommer til at mangle gas lige nu, fastholder han.

Derfor vil der også gå et stykke tid, inden myndighederne igen vil advare om flere forsyningsproblemer og hoppe op på det andet - af de i alt tre - beredskabsniveauer, siger Martin Hansen.

- Hvis vi går op på trin to, så skal der ske noget nyt i forhold til den situation, vi har nu. Så skal Rusland helt lukke for gassen, eller der skal komme en meget stor efterspørgsel efter gas.

Hvis situationen tilspidses, vil det i første omgang være 47 udvalgte virksomheder, der først får lukket for gassen - og i allersidste led vil det være hjemme hos hr. og fru Danmark.

Og det ligger et godt stykke ude i fremtiden, hvis det overhovedet kommer til at ske, forudser også Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Jeg tror, vi er et stykke derfra. Vi har allerede nedbragt vores gasimport fra russerne til 15 procent i forhold til et normalt år. Så det går den rigtige vej, men vi skal være klar til, at det kan få konsekvenser.

- Det hele afhænger af, om Putin lukker for gassen, eller om vi afbryder gaskøbet. Går der to-tre måneder, inden der bliver lukket for gassen, så er det mere sandsynligt, at vi kan holde virksomhederne åbne, fordi vores lagre vil være fyldt op, siger han.