Derfor taber kvinder i lønforhandlinger

Når kvinder ofte ender med et ringere resultat ved lønforhandlingerne end mænd, så hænger det tit sammen med, at nogle kvinder sænker forventningerne til dem selv.

Kvinder klarer sig ofte ringere ved forhandlingsbordet end mænd. En ny svensk doktorafhandling har et bud på en forklaring. (© Ap GraphicsBank)

Kvalifikationerne fejler ikke noget. Alligevel er det en velkendt sandhed, at kvinder ofte ender med et ringere resultat end mænd, når der skal forhandles løn.

Ifølge en svensk doktorafhandling i psykologi er en del af forklaringen, at kvinder sænker deres lønkrav og forventningerne til dem selv, skriver DinaPengar.se.

En del af afhandlingen var et eksperiment, hvor 100 økonomistuderende fra Lund fik besked på at søge en bestemt stilling, som var blevet slået op.

Kvinder slækkede på krav

De studerende blev delt op i to grupper. Den ene gruppe fik at vide, at deres forhandlingsevner skulle måles, mens den anden gruppe intet fik at vide.

Resultatet blev, at kvinderne i gruppen som skulle ”måles” forlangte 2.000 kroner mindre end mændene.

- Kvinderne sænkede målsætningen og lønkravene. Deres drømmeløn var lavere, og de samme var deres krav om mindsteløn, siger forskeren Una Gustafsson til DinaPengar.se.

I den anden gruppe, som fik at vide, at forhandlingsevnen ikke skulle måles, var der ingen forskel mellem kønnene.

Stereotype syn på kønsroller

Ifølge Gustafsson skyldes forskellen, at mænd og kvinder ved, at der er et meget traditionelt syn på, hvad der kendetegner en god lønforhandler.

Det betyder at mandlige egenskaber som rationalitet, styrke og selvhævdelse anses for gode forhandler-egenskaber.

Stereotypen på en dårlig forhandler er en person, der er følsom og relation-orienteret.

Dette stereotype billede tager vi med os, når vi forhandler løn, og mange kvinder tilpasser sig altså selv de stereotype forestillinger, som gør, at kvinder ender med at ringere resultat, mener Una Gustafsson.

FacebookTwitter