Desperate butikker kræver huslejepause: Det her koster rigtig, rigtig mange penge

Butikscenter i Rødovre har udskudt huslejebetalinger for 25 millioner kroner.

Flying Tiger Copenhagen har lukket samtlige sine 69 butikker i Danmark. Samtidig har udlejerne fået at vide, at huslejen foreløbig er sat i bero. (Foto: Pelle Rink © Scanpix)

Corona-epidemien har lagt gader og stræder øde og ført til styrtdyk i salget i dansk detailhandel.

Pludselig må store butiksimperier og små forretningsdrivende vende hver en mønt for at sikre, at de også eksisterer i morgen.

Og i kampen for overlevelse vender mange sig mod deres udlejere.

- Vi har ringet til vores udlejere og bedt om huslejenedsættelse i den her periode, og det oplever vi, at der er forståelse for, siger Rune Jungberg Pedersen, der er kommunikationsdirektør i Jysk, som i øjeblikket holder corona-lukket i 2.000 butikker på verdensplan.

- Det her koster rigtig, rigtig mange penge, siger Rune Jungberg Pedersen.

Alene i Tyskland har Jysk sendt knap 6.000 medarbejdere hjem.

Tiger: Sætter husleje på hold

For andre er presset på forretningen så stort, at de har set sig nødsaget til at sætte huslejebetalingerne i bero.

Det gælder blandt andre for Bestseller, Lagkagehuset og Flying Tiger Copenhagen, som alle har givet sig selv en huslejepause på grund af den

ekstraordinære
situation.

- Vi er i øjeblikket i dialog med vores udlejere, og der er heldigvis bred forståelse for, at vi alle skal helskindet igennem den her overgangsperiode, inden hjælpepakkerne er effektueret.

- Det skylder vi vores medarbejdere og de kunder, der ser frem til, at vi kan genåbne vores butikker, siger Martin Jermiin, administrerende direktør i Flying Tiger Copenhagen, hvor corona-krisen har ført til lukninger af samtlige 69 butikker i Danmark.

Men hjælpepakken er fortsat ikke åben for ansøgninger, og derfor står mange forretninger

akut
og mangler midler.

Udlejernes brancheforening, Ejendom Danmark, opfordrer til 'dialog frem for diktat.'

Matas: Ikke en boksering

Også butikskæden Matas har reageret på, at forretningen pludselig har oplevet et stort fald i omsætningen.

- Effekten nedlukningen giver både os og vores samarbejdspartnere, er meget store vanskeligheder økonomisk, lød det i går fra Thomas Børglum Jensen, økonomidirektør i Bestseller. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Matas lejer 270 butikker af godt 100 udlejere. De har alle fået et brev, hvor Matas anmoder om tre måneders henstand, altså udskydelse af lejen.

- Det her handler om at finde en

fair
løsning for alle parter. Der er en stor regning ved den her situation, og vi hører også fra alle sider en villighed til at dele den regning, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, der er administrerende direktør for Matas.

Konkret beder Matas i brevet om henstand af

huslejen
i tre måneder og inviterer til en drøftelse af niveauet for
huslejen
.

- Det brev reagerer udlejerne på, og det er der en helt åben dialog omkring. Og alle er enige om, at regningen skal vi finde en

fair
måde at dele, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, som pointerer, at han møder stor forståelse fra udlejerne:

- Stemningen er ikke som i en boksering, men snarere som et alvorsfuldt sammenskudsgilde, hvor alle bidrager, siger han.

Matas har valgt kun at lukke 20 af sine 270 butikker, fordi butikskæden blandt andet forhandler

håndkøbsmedicin
og hygiejneprodukter, noget der er stor interesse for i disse tider.

Rødovre Centrum: Tilbyder henstand for 25 millioner kroner

En af de udlejere, der med et fingerknips har set sine kunder blive

akut
ramt af krisen, er Danmarks ældste butikscenter, Rødovre Centrum.

Regeringen har påbudt alle forretninger, der ikke handler med dagligvarer eller medicin, at lukke i butikscentre.

Det betyder, at 150 ud af 160 butikker i Rødovre Centrum har rullet gitteret ned.

- Inden længe vil de løbe ind i

akutte
problemer. Vi har valgt at løse det på den måde, at vi har givet alle vores
lejere
, som er blevet påbudt lukkede, henstand med
huslejen
, ind til vi får hjælpepakkerne i gang, siger Jesper Andreasen, der er direktør for Rødovre Centrum.

Jesper Andreasen har været direktør i Rødovre Centrum i 30 år. Han har aldrig oplevet en situation, som den landets ældste butikscenter nu står i. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

I alt har centret

udskudt
husleje
for 25 millioner kroner, som skulle falde den 1. april.

- Vi kan allerede nu se, at det vil give et kæmpe problem for dem rent likviditetsmæssigt, da de ikke har nogen

indtægter
. Så vi har skåret alle over én kam og skrevet ud til lejerne, at vi kan tilbyde, at
huslejen
bliver forskudt, siger Jesper Andreasen.

I regeringens hjælpepakker har man mulighed for at få fuld

kompensation
for sin
husleje
, hvis man er blevet påbudt lukket. Derfor regner Jesper Andreasen ikke med at gå ind at pille ved huslejeniveauerne.

- Nogle af butikkerne har bedt om en dialog om

huslejens
størrelse. Det har vi valgt at skyde til hjørne, for vi ved ikke, hvor lang perioden bliver, og hvilke hjælpepakker der kommer.

- Foreløbig er der jo nogle hjælpepakker til lejerne, men jeg har ikke set noget til udlejerne. Derfor er det svært at gå i konkret dialog om

huslejens
størrelse, siger Jesper Andreasen, som håber, at der snart bliver åbnet op for hjælpepakkerne.

Matas forhandler blandt andet håndsprit og håndkøbsmedicin. Populære produkter for tiden. Men ellers er der begrænset aktivitet i Matas' butikker. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

- Vi håber, den her pakke kommer i værk, så pengene faktisk tilflyder os, inden næste henstandsperiode i maj. Hvis det er måned til måned, kan vi magte at give henstand, siger Jesper Andreasen.

Også fra landets største pensionsselskab, ATP, gives der i øjeblikket henstand til mange butikker, lyder det fra ATP:

- Vi drøfter situationen med den enkelte kunde, for at finde løsninger der giver mening for både dem og os. Det betyder i mange tilfælde, at vi giver henstand på

huslejen
.

- I den sammenhæng er det en kæmpe støtte for mange af vores kunder, at regeringen har været hurtigt med hjælp til at betale

huslejen
, siger Martin Vang Hansen, administrerende direktør i ATP Ejendomme.

Læs mere om regeringens hjælpepakker her.

Facebook
Twitter