Dong vil have kapital-indsprøjtning

Dong Energy har brug for flere penge til ny strategi. Koncernen skal have tilført op til 14 milliarder kroner.

Klima-og energiminister Lykke Friis (V) mener, at energien fra den kommende havvindmøllepark ved Anholt bliver for dyr. (Billedet: DONGs havvindmøllepark ved Horns Rev) (© DONG Energy)

Energikoncernen Dong Energy har brug for penge. Og derfor forhandler det statsejede selskab med sin hovedaktionær - Finansministeriet - om at få tilført et tocifret milliardbeløb.

Ifølge Weekendavisen anslår flere kilder, at den statsejede koncern har brug for at få 14 milliarder kroner i den slunkne pengekasse.

Avisen skriver, at finansminister Bjarne Corydon (S) onsdag holdt møde med finansordførerne fra regeringspartierne samt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti for at få finansieringen på plads til Dongs præsentation af en ny strategiplan 27. februar.

Vindmøller på vand

- Styrkelsen af kapitalstrukturen skal bidrage til udviklingen af koncernens profitable kerneområder. Dialogen med Finansministeriet er endnu ikke afsluttet, skriver Dong i en fondsbørsmeddelelse som reaktion på avisens historie.

Dongs nye strategi vil gå fra at satse på vindmøller på land til vindmøller på vand. Og allerede nu er koncernen i fuld gang med at forsøge at sælge landvindmøllerne. For blot tre dage siden solgte Dong sin polske vindforretning for omkring 1,8 milliarder kroner.

Nu er det udvikling, opførelse og drift af havmølleparker, Dong vil satse på.

Hvor skal milliarderne komme fra?

Hvor milliardindsprøjtningen skal komme fra, er endnu uvist. Weekendavisens kilder oplyser, at pengene skal komme fra staten, mens TV2 Finans har kilder, der peger på en delvis privatisering af koncernen. Staten ejer i dag 80 procent af Dong.

Der har tidligere været planer om at tilføre penge til energikæmpen i forbindelse med en børsnotering. Men VK-regeringen med daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen droppede planerne i 2008, da finanskrisen rasede.

Dengang var det planen at sælge omkring 28 procent af aktierne til private og institutionelle investorer i ind- og udland. Der ville i givet fald have været tale om danmarkshistoriens største privatisering.

/ritzau/