Dongs vindmølleeventyr er dybt afhængig af de politiske vinde

Dong har målrettet sin forretning til et fokus på havvindmøller. Men det er et stort risikomoment, skriver Dong selv i prospektet.

62 procent af indtægterne fra Dongs havmølleparker stammede i 2015 fra subsidier og økonomisk støtte. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

De internationale politiske vinde, der går i retning af grøn omstilling er ikke bare vigtige, men fuldstændigt fundamentale for, at Dong Energy kan lave penge til sine aktionærer, når virkskomheden den 9. juni går på børsen.

I de senere år har Dong strammet og skåret og fremstår nu som en først og fremmest grøn energikoncern med store havvindmølleprojekter, som kun kommer op at stå, hvis stater kaster penge efter projekterne.

- Cirka 62 procent af indtægterne fra vores idriftsatte havmølleparker i regnskabsåret 2015 stammede fra subsidier og anden økonomisk støtte som for eksempel Grønne Certifikater og skatte- og afgiftsfritagelse, og vi forventer, at en væsentlig andel af indtægterne fra vores fremtidige havmølleprojekter også vil stamme fra subsidier og anden økonomisk støtte, står der i prospektet fra Dong, som udkom i dag som led i børsnoteringen.

Dong Energy nævner selv statsstøtte som en 'risiko', fordi politiske beslutninger er så afgørende for energimastodonten.

Dong nævner den danske pso-afgift, som regeringen vil flytte fra elregningen over på finansloven i prospektet. Pso-afgiften finansierer den danske omstilling til grøn energi og skal sikre, at 50 procent af det danske elforbrug i 2020 dækkes af vindkraft.

- Den 10. maj 2016 offentliggjorde den danske regering dele af en skatte- og afgiftsanalyse i forhold til den grønne omstilling, som foretages som led i 2012-energiaftalen. På baggrund af resultaterne af analysen meddelte Ministeren for Energi, Forsyning og Klima samtidig, at den danske regering har til hensigt at afskaffe PSO-afgiften og erstatte den økonomiske støtte med alternativ finansiering, f.eks. over finansloven som en indkomstskat.

Dong har store vindmølleaktiviteter i Storbritannien. Den britiske regering vurderer stadig havvindmølleenergi til at være for dyr og er derfor nølende i forhold til nye, store investeringer i havvindmølleparker.

- Det britiske energi og klimaministerium udtalte (...), at man fortsat vurderer, at havvind på nuværende tidspunkt er for dyrt, og at yderligere støtte vil være strengt betinget af, at de allerede opnåede omkostningsreduktioner øges. Hvis disse betingelser opfyldes, meddelte ministeriet, at det vil støtte op til 10 GW nye havmølleprojekter i 2020’erne, står der i prospektet.

Også i forhold til EU hæfter Dong sig ved usikkerhedsmomentet, de politiske vinde.

- I oktober 2014 vedtog Europarådet den nye klima- og energirammeaftale, der bl.a. indeholder et mål om, at 27 procent af EU’s samlede energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder senest i 2030. I modsætning til målet om 20 procent vedvarende energi som led i klima- og energipakken for 2020 er det nye mål ikke bindende på nationalt plan. Det er endnu uvist, hvordan og i hvilken udstrækning medlemsstaterne vil implementere 2030-rammerne, skriver Dong i prospektet.

Dong skriver i prospektet, at det kan være nødvendigt at ændre i udviklingsplanerne eller reducere forretningen, hvis støtten viger:

- Hvis regeringerne i de jurisdiktioner, hvor vi har aktiviteter eller planlægger at have aktiviteter, reducerer eller opgiver deres støtte til produktion af el fra havvind, vil fremtidige havmølleprojekter kunne blive mindre profitable end forventet eller ikke længere være økonomisk bæredygtige.

- Derudover vil regeringerne kunne tildele færre projektrettigheder til havmølleparker og/eller udbyde færre udbud eller auktioner. Et sådant udfald kan få os til at ændre eller reducere vores udviklingsplaner og tilpasse eller reducere vores organisation, står der i prospektet.

Andre risici for Dong:

  • Dong er udsat for risici ift. behovet for at reducere omkostningerne ved produktion af el fra havvind.

  • Risici forbundet med forudsigelser om langsigtede vindforhold og meteorologiske sammenhænge.

  • Dong køber vindmøller til havmølleparker fra et begrænset antal leverandører, hvilket kan medføre forhøjede priser eller manglende evne til at sikre leverancer af vindmøller.

  • Prisen på el.

  • Mængden af gas og olie produceret i den danske del af Nordsøen.

  • Hejre-projektet, og Dongs nuværende hensættelse kan vise sig ikke at være tilstrækkelig. Kontrakten er blevet ophævet og udbygningen af Hejre-feltet er blevet indstillet.

  • Hertil kommer flere retstvister, som Dong er involveret i. Blandt andre med Mærsk, EPC-konsortiet, Europa-Kommissionen og Konkurrencerådet.