En gennemgang af godt 82.000 solgte ejendomme over en etårig periode, lavet af DR, viser, at de foreløbige vurderinger på hver tredje ejendom rammer forkert med mere end 20 procent.

Det viser sig, når man ser på, hvordan salgsprisen matcher med den foreløbige vurdering - en foreløbig vurdering, der vel at mærke er skattevæsnets bedste bud på, hvad boligen kunne sælges for den 1. januar 2022.

Og netop de 20 procent er skattevæsnets egen målestok for, hvornår en vurdering er skæv.

Gennemgangen har fået flere eksperter til at ryste på hovedet og vil givetvis få endnu flere boligejere til at rase, efter at de foreløbige ejendomsvurderinger blev offentliggjort i sidste uge.

Her kan du læse DR’s erhvervskorrespondent, Jakob Ussing, svare på tre spørgsmål efter DR’s afsløring.

Hvordan kan så mange vurderinger ramme så forkert?

DR har set på de godt 82.000 ejendomme, som er blevet solgt i perioden mellm 1. juli 2021 og 30. juni 2022.

Derfor er det altså reelle salgspriser, som de foreløbige vurderinger i DR’s gennemgang er blevet sammenlignet med, forklarer Jakob Ussing.

- De foreløbige vurderinger er alene udtryk for, hvad det er for nogle oplysninger, skattevæsnet har kommet ind i dets skattemaskine. Og så har maskinen regnet på det og sendt de her foreløbige vurderinger ud.

DR har i løbet af det seneste år afsløret flere eksempler på, at der er store problemer med kvaliteten af de data, som kommer ind i regnemaskinen – og at den heller ikke altid virker efter hensigten, siger erhvervskorrespondenten.

- Når du bruger den type data, og maskinen også har nogle problemer, så kan man altså ende her, når man trykker på knappen.

- Man må sige, at den træfsikkerhed, som det vidner om, er endnu lavere, end det myndighederne selv havde forventet, siger Jakob Ussing.

Hvordan kan man opgøre tallene forskelligt?

I et skriftligt svar oplyser Vurderingsstyrelsen, at de ikke kan genkende DR’s tal, fordi de bruger en anden opgørelsesmetode.

Derfor melder der sig naturligvis et spørgsmål, der lyder: Hvordan kan man opgøre tingene så forskelligt?

- Det er et godt spørgsmål, for vi har altså brugt den metode, som er den eneste, der giver mening, når vi kigger på det. Vi har fundet de reelle handelspriser og herefter set på, hvor mange af de foreløbige vurderinger, som rammer inden for skiven – og hvor mange der rammer ved siden af, forklarer Jakob Ussing.

Vurderingsstyrelsen har foreløbigt ikke oplyst til DR, hvad styrelsens metode er.

- Jeg kan ikke se, hvordan man ellers skulle gøre det. Den metode, som vi har brugt, er i hvert fald den, som umiddelbart er den mest gængse at bruge. Det eneste, man kan diskutere, er, hvor lang en periode før og efter vurderingsdatoen - 1. januar 2022 - man skal medtage, og her har vi valgt et halvt år på hver side, hvilket giver et meget stort antal bolighandler at basere det på.

Hvor stiller det landets boligejere?

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at borgerne ikke har den normale klageret i forbindelse med de foreløbige vurderinger.

Det betyder, at man ikke umiddelbart kan klage, hvis man er utilfreds.

Skatteministeren har sagt, at boligejerne skal rette henvendelse til Vurderingsstyrelsen, hvis de forleøbige vurderinger er helt skæve, og Jakob Ussing forudser, at DR’s seneste afsløring vil få gruppen af boligejere, som ønsker at få deres foreløbige vurdering lavet om, til at vokse.

- Man kan rette henvendelse til Vurderingsstyrelsen og håbe på, at den alligevel vil rette ens foreløbige vurdering, men det er ikke et retskrav, som boligejerne har.

- Der kan blive rigtig lang kø ved telefonerne, og de ansatte i Vurderingsstyrelsen får altså meget travlt, hvis de skal nå at behandle alle de henvendelser, der efter alt at dømme kommer fra utilfredse boligejere.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) har i dag ikke haft mulighed for at stille op til interview med DR, men ministeren skal mødes med forligspartierne tirsdag, hvor han ventes at give en kommentar.

Du kan se, om du bor i et af de områder af landet, hvor vurderinger rammer allermest skævt her: