Drømmen om Gellerup er genoplivet: Tag med tilbage til 70'ernes jazzklub og beton-romantik

Pensionskassen PKA investerer nu 350 millioner kroner i Gellerupparken.

Svømmehal, teaterscene, jazzklub og 10.000 indbyggere. Cigarføringen var høj, da Gellerupplanen i 1970'erne rejste sig som en helt ny bydel få kilometer fra det centrale Aarhus.

Men Brabrand Boligforenings drømmeprojekt blev bremset af den økonomiske krise og er i dag blandt Danmarks 22 ghettoer med en overrepræsentation af arbejdsløse, lavtuddannede, kriminelle og ikke-vestlige indvandrere.

I dag har pensionskassen PKA så meddelt, at man som den første private investor skyder 350 millioner kroner i 188 familieboliger, der skal tiltrække middelindkomsgrupper som sygeplejersker, håndværkere og skolelære til området.

- Man skal turde sige, at man bor i det her område, uden at det har en negativitet i sig, siger investeringsdirektør Michael Nellemann Pedersen.

Boligprofessor: 1980'erne ødelagde drømmen

Gellerupparkens dårlige omdømme var der dog ingen, der havde forudset tilbage i slutningen af de glade 1960'ere, fortæller Claus Bech-Danielsen, professor på statens byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

Her var enhver byplanlæggere og arkitekters våde drøm at bygge efter "lighedens princip" med ensartet beton og masser af luft imellem boligblokkene - helt omvendt af øjeblikkets udvikling i Gellerupparken.

- Alle beboere skulle i princippet have den samme lejlighed som naboen. Ingen skulle have hverken mere eller mindre. Det ligger bag de ensartede rækker af boligblokke.

Men endnu mens betonelelementerne til Gellerup blev støbt, skiftede samfundet værdier væk fra det "lighedsprincip", boligerne var skabt efter.

- Med 1980'erne skete der en øget individualisering med krav til, at vi hver især skulle være unikke og særlige. Det gjorde, at vi kom til at se på bygningerne med helt andre øjne, fortæller Claus Bech Danielsen.