DR’s økonomiske ekspert advarer: Bankskift er ikke for alle

Mange danskere føler sig i disse dage fristede til at skifte bank, men det er ikke nødvendigvis klogt set fra et økonomisk synspunkt, mener DR's økonomiske ekspert.

Mange danskere føler sig i disse dage fristede til at skifte bank, men det er ikke nødvendigvis klogt set fra et økonomisk synspunkt, mener DR's økonomiske ekspert. (© Colourbox)

Danskerne reagerer voldsomt på, at Danske Bank i sidste uge valgte at indføre gebyr på nogle kunders konti og kræve en pris på 40 kroner for at hæve penge.

Men spørgsmålet er, om det er omkostningerne eller kundepolitikken, der er drivkraften, når kunder pludselig ønsker at skifte bank.

- De nye omkostninger rammer de svageste på en måde, som gør ondt, og de er generende for store dele af den øvrige banksektor. Vi kommer ikke uden om, at bankforretning er forbundet med følelser og er tæt knyttet til, hvad familie og nære relationer har gjort. Derfor er det ekstra voldsomt, det vi ser i sektoren lige nu, siger Karsten Engmann, der er DR's økonomiske ekspert.

Hvad kan du bruge din bank til

Men er det besværet værd at sige farvel og tak til sin bank og i stedet finde et bedre og billigere sted at opbevare sine penge? Til det siger Karsten Engmann:

- Det minder om at finde det højeste punkt på et bjerg, der er fladt. Det kan godt være, at man kan spare mellem 500 og 1000 kroner om året ved at skifte bank, men måske skulle man i stedet bruge sine kræfter på at sætte sig ind i, hvad man kan bruge banken til - og især hvad man ikke kan bruge den til.

Men på enkeltprodukter kan der være store penge at spare.

- Renten kan ofte være fire gange højere i den dyreste bank end i den billigste, og derfor er det utroligt vigtigt at kigge sig godt for, når man skal låne penge. Billedet er langt mere broget end for to år siden.

Gå efter den store gevinst

I enden er det ikke de 500 kroner fra eller til, som gør den store forskel, forklarer Karsten Engmann. Han kommer med et eksempel:

- En ihærdig ung fyr vil købe en knallert til 10.000 kroner. Han kan låne pengene og købe nu, men så koster knallerten pludselig 15.000 kroner, når renter og afdrag er betalt. Hvis han bruger tid på at finde et sted, hvor det kun koster 14.500 kroner, så har han sparet 500 kroner. Men hvis han i stedet bruger kræfterne på at vurdere, om der er et meningsfuldt alternativ til at købe knallerten nu, så kan han måske spare op imod 5000 kroner.

Det kan altså bedre betale sig at undersøge, om man har det rigtige produkt, i den bank man er, end at bruge tid på at rende rundt for at få fingrene i en mindre besparelse i en anden bank.

Sørg for at spare i egen bank

Ofte kan man skabe en væsentlig besparelse i sin egen bank ved at være opmærksom.

- Eksempelvis er der rigtig mange, der har penge stående på almindelige konti, samtidig med at de har et billån til en høj renten, siger Karsten Engmann og fortsætter:

- Vi kigger på den slags, når vi skifter bank. Men det kan vi også gøre løbende ved at være kritiske over for vores bank.

Bankskift kan ikke altid betale sig

Så selv om du måske kan spare mellem 500 og 1000 kroner ved at skifte fra den ene bank til den anden, er det ikke sikkert, det er den bedste løsning. Faktisk er det ofte ikke umagen værd, vurderer DR's økonomiske ekspert.

- Det er typisk folk med stor gæld eller stor formue, der kan få en større gevinst ved at skifte bank. Dem uden nogen af delene og med en lav løn kan faktisk have svært ved at blive optaget i en bank i dag.

Tre ting du skal være opmærksom på

Der er især tre ting, man skal sætte sig ind, før man skifter bank.

- Uanset om man har formue eller gæld, skal man undersøge, om man forstår det produkt, banken sælger, om der er risiko ved produktet, og ikke mindst hvad det koster, siger Karsten Engmann.

Og så skal man lytte godt efter, når bankrådgiveren lirer salgstalen af, for der kan sagtens gemme sig skjulte udgifter, advarer han.

Facebook
Twitter