Der er bred enighed blandt landets førende økonomer om, at regeringens Vækstplan DK både vil skabe vækst og øge beskæftigelsen.

Det viser en rundspørge til DR Nyheders økonomiske ekspertpanel. 29 ud af 41 økonomiske eksperter fra landets største universiteter, banker og interesseorganisationer har deltaget i undersøgelsen, som blev gennemført fra den 22. april til den 24. april og særlig omhandlede første del af Vækstplan DK.

Og økonomerne er generelt positive over for vækstpakken. Særlig boligjobordningen vil have en effekt på væksten og jobskabelsen. Hele 27 ud af de 29 økonomer mener, at tiltaget vil bidrage til at øge beskæftigelsen, mens 23 også vurderer, at det vil gavne væksten. Også en sænkelse af selskabsskatten vil have en mærkbar positiv effekt på dansk økonomi og på jobskabelsen, fortæller økonomerne.

Lidt mindre begejstrede er de eksempelvis for sænkelsen af afgiften på øl og sodavand. Her er det kun 13 ud af de 29 økonomer, som ser det påvirke væksten, og 14, der ser en forbedring af beskæftigelsen.

Vækstplanen giver kun en lille effekt

Men selv om de økonomiske eksperter er overvejende glade for Vækstplan DK, så understreger de, at pakken kun vil have en lille effekt. Den vil nemlig få en meget lille betydning for den økonomiske vækst.

Det vigtigste lige nu er i stedet, at konjunkturerne vender i udlandet, så vi kan lægge krisen bag os. Først der kan de danske virksomheder få ordentlig gang i eksporten.

- Hvis du måler på, hvad der isoleret set kommer ud af pakken af vækst, skal du ikke forvente de store effekter. Der er ikke så mange penge til rådighed, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det handler om optimisme

Vækstplan DK giver et lille skub i den rigtige retning, men det vigtigste er ifølge Lars Andersen, at den kan puste liv i optimismen - både i erhvervslivet og hos forbrugerne.

- Formålet er at få sat noget i gang, som øger tiltroen til fremtiden, øger optimismen og mindsker den her nervøsitet for fremtiden. Så virksomhederne begynder at investere noget mere, så forbrugerne begynder at forbruge igen, og så vil der rigtig kunne begynde at ske noget, siger han.

Og her er det vigtigt, at forhandlingerne ikke trækker i langdrag. For det hæmmer optimismen.

- Så længe parterne ikke kan blive enige, hersker usikkerheden jo i virksomhederne, og så bliver der ikke taget initiativ og investeret. Så det er godt, at pakken nu er faldet på plads, siger DR's økonomiske ekspert Karsten Engmann.

Besparelser hæmmer kun væksten isoleret set

Og Lars Andersen er ikke bange for de stramninger, der følger med, når der skal bruges flere penge til at skabe vækst i virksomhederne.

Selv om finansieringen af Vækstplan DK byder på besparelser på blandt andet SU'en og kontanthjælpen og en effektivisering af den offentlige sektor, så hæmmer det ikke væksten på sigt.

- Selve de besparelser, man gennemfører, vil isoleret set hæmme væksten. Men SU-reformen og kontanthjælpsreformen handler jo også om, at de unge skal uddannes bedre. Det er klart, man sparer nogle penge, men det vil også stimulere væksten på længere sigt, siger Lars Andersen.

Venstre blokerede på arveafgiften

Forhandlingerne om anden halvdel af Vækstplan DK gik i tirsdags i stå, da Venstre udvandrede. Oppositionen stod nemlig hårdt på, at en lempelse af arveafgiften var afgørende for væksten.

- Jeg har snakket med en række revisorer, der sidder med ejerskifte af virksomheder på daglig basis. De siger samstemmende, at det ikke er et tiltag, der gavner generelt, forklarer Karsten Engmann.

Mellem 60 og 70.000 virksomheder skal skifte hænder inden for de næste år, fordi ejeren når pensionsalderen. Men det er en meget lille brøkdel af de virksomheder, som ville få glæde af en lempelse af arveafgiften.

- Det er nemlig ikke køber af virksomheden, der har glæde af en lavere arveafgift - det er sælger. De fremtidige virksomhedsejere har i stedet brug for hjælp til at finansiere deres køb af en virksomhed, siger DR's økonomiske ekspert.

Vækstfond frem for arveafgift

De penge, som Venstre ville bruge på at lempe arveafgiften, kunne alternativt sættes ind på en konto i Vækstfonden, som er en statslig investeringsfond, der skal fremme vækstvirksomheder ved at stille kapital til rådighed. For Vækstfonden vil nemlig meget gerne klare finansieringen, når de nye virksomhedsejere træder til og de gamle tilbage, forklarer Karsten Engmann.

- Hvis Vækstfonden fik en milliard kroner til formålet, kunne den hjælpe nye ejere, og det ville ikke nødvendigvis belaste statsfinanserne med andet end den første milliard, der placeres i Vækstfonden, siger han.

Onsdag aften blev regeringen, Venstre, de Konservative og Liberal Alliance imidlertid enige om anden halvdel af Vækstplan DK - og arveafgiften var ikke en del af aftalen.