DSB genoptager rejser til Hamborg - men det kræver mundbind

Fra 19. maj begynder DSB igen at køre tog hele vejen til Hamborg.

Det kræver pladsbillet, hvis du skal rejse med DSB. Og skal du hele vejen til Hamborg, skal du også have mundbind på. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

DSB
begynder igen at køre til Hamborg fra Danmark 19. maj. Det har ellers ikke været muligt siden grænselukningen midt i marts.

Det bekræfter informationschef i

DSB
Tony Bispeskov over for Ritzau.

- Det skal ses i lyset af, at vi kan køre med flere tog, og at vi er på vej tilbage til noget, der minder om normalen. I Danmark kører vi næsten på normal, og mandag begynder vi så småt at åbne for togene til Hamborg, siger han.

-

Myndighederne
i Slesvig-Holsten har bestemt, der er maskepligt, så man skal have maske på, hvis man skal med, siger Tony Bispeskov til nyhedsbureauet.

Der er krav om mundbind, hvis man skal rejse med offentlig transport i Tyskland pt. (Foto: Wolfgang Rattay © Scanpix)

Under coronakrisen og lukningen af den dansk-tyske grænse har

DSB
kørt til Flensburg, men nu kan passagerer altså også komme med videre til Hamborg.

Toget til Hamborg vil køre én gang om dagen fra København og Aarhus. Passagerer skal være opmærksomme på, at der stadig er grænsekontrol.

Kæmpe fald i passagertal

DSB
oplyste den 20. marts, at antallet af passagerer i
DSB
's tog var under 15 procent af det normale, og at man derfor ville
reducere
i antallet af daglige tog. Desuden blev der indført krav om pladsbillet, så man ikke fik for mange passagerer med af frygt for smitte med corona.

Kravet om pladsbillet gælder fortsat.

- Rejser du uden gyldig pladsbillet, risikerer du at få en kontrolafgift. Kravet har vi indført for at sikre, at vi ikke kører med overfyldte tog og for at

minimere
smitterisikoen fra coronavirus, skriver
DSB
på sin hjemmeside.

Da regeringen lukkede Danmark ned 11. marts lød anbefalingen, at "man så vidt muligt undgår offentlig transport som tog og busser i

myldretiden
. Til kortere ture anbefales det at cykle eller gå".

De samme anbefalinger gælder i dag.

Opdateret med citater fra Tony Bispeskov

Facebook
Twitter