DSB og Dansk Jernbaneforbund enige om arbejdstid for lokoførere i S-tog

Har løst et af de centrale stridspunkter, der for nylig førte til arbejdsnedlæggelser.

Togtrafikken over hele landet har for nylig været lammet flere gange, mens parterne har forsøgt at blive enige om nye arbejdstidsaftaler. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Indholdet af en lokalaftale om lokomotivførernes arbejdstid i S-tog er faldet på plads mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund.

Lokalaftalen skal supplere Dansk Jernbaneforbunds overenskomst med Dansk Industri, skriver DSB i en pressemeddelelse.

- Forhandlingerne har været ført i en konstruktiv og god tone. Det et meget tilfredsstillende, at vi i fælleskab har fået arbejdstiden for lokomotivførerne i S-tog på plads, udtaler administrerende direktør Flemming Jensen.

Med aftalen forlænges lokomotivførernes nuværende ture i S-tog til 31. marts 2019, mens de nye ture som følge af aftalen bliver indført fra 1. april 2019.

Underdirektør i DSB Poul Gemzøe-Enemark siger til DR Nyheder, aftalen skaber ro omkring lokomotivførernes friweekender, som arbejdsgiveren ville have mulighed for at forskyde til fredag-lørdag eller søndag-mandag.

- Vi har fundet en løsning på, hvordan det kan konstrueres på en sådan måde, at også den personalegruppe er tilfreds med den måde, aftalen er skruet sammen på, siger han.

Flere aftaler mangler at komme i mål

DSB oplyser, at parterne arbejder videre på at få aftaler på plads for lokomotivførere og togførere på de øvrige dele af jernbanen.

- Nu arbejder vi fokuseret videre i de fælles bestræbelser om at få de øvrige lokalaftaler, der skal supplere Jernbaneoverenskomsten på plads, udtaler Flemming Jensen.

Med aftalen om arbejdstider for lokomotivførerne på S-tog er et af de stridspunkter, som for nylig har ført til flere arbejdsnedlæggelser, løst.

Arbejdsnedlæggelserne fandt sted 5., 21. og 28. november og betød, at togdrift på tværs af landet gik i stå i adskillige timer.

Der var tale om overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Og 29. november slog Arbejdsretten fast, at de strejkende DSB-medarbejdere skulle betale bøder.

Privat overenskomst og nye arbejdstider

Sagen handler om, at DSB 1. april meldte sig ind i Dansk Industri og dermed droppede de offentlige overenskomster til fordel for private overenskomster, som de fleste DSB-ansatte nu er omfattet af.

Uenigheden mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB har især gået på, hvor stor indflydelse de ansatte fremover skal have på planlægningen af arbejdstiden.

Ifølge DSB's udspil skulle en håndfuld af lokomotivførernes 26 årlige friweekender fremover ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag - de såkaldte skubbeweekender - og altså uden for normale weekender.

DSB foreslog desuden, at lokomotivførerne på en del af deres arbejdsdage blev vagtsat i tidsintervaller og senest fem dage før ville få deres helt præcise arbejdstid at vide.

Ønskerne fra DSB omfattede også, at antallet af tillidsfolk skulle sænkes fra 99 til 29.

Facebook
Twitter