Dyr jagt på selskabstømmere: Det vil koste millioner at undersøge fallerede virksomheder ens

Virksomheder, der lukker og slukker, skal kontrolleres grundigere, mener Konkursrådet. Regningen kan blive cirka 40 millioner kroner.

Hver dag bliver i gennemsnit 25 danske virksomheder tvunget til at lukke. De seneste år har tvangsopløsninger ligget meget højt med 9-10.000 krakkede virksomheder årligt. Men hvor grundig skal kontrollen være for at opdage svindel, fusk og sjusk?

I dag kan skifteretten, som er en del af byretten, hurtigt efter et enkelt møde med direktører aflive et selskab, fordi der ingen penge er i boet, og ingen kreditorer vil betale for en grundige undersøgelse.

Man der er en bagside ved lyn-lukningerne, mener Konkursrådet, der rådgiver Justitsministeriet. Svindel risikerer at gå under radaren, og ansvarlige kan ikke idømmes konkurskarantæne, hvor de typisk får forbud i tre år på at drive bestemte virksomheder. Forklaringen er, at i de hurtige lukninger, bliver det aldrig undersøgt, om virksomheden var drevet groft uforsvarligt. Derfor lægger Konkursrådet op til, at de hurtige lukninger skal stoppes.

- Hellere undersøge et selskab for meget end et for lidt. Man bliver ofte præsenteret for nye skandale-svindel-komplekser, hvor mange penge er forsvundet, og alarmklokkerne alt for sent begyndte at ringe, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, formand for Konkursrådet og juraprofessor på Københavns Universitet.

Antal virksomheder der hurtigt tvangslukkes, fordi der ikke er penge i boet

Grundighed kan koste hundrede millioner

Sidste år blev 3.248 selskaber tvangsopløst på den hurtige måde, som Konkursrådet gerne vil have afskaffet. Skulle de undersøges lige så grundigt, som konkurser gør, hvor en kurator kigger efter værdier og ulovligheder, kan det koste statskassen små 40 millioner kroner om året, skønner Domstolsstyrelsen. Det skyldes, at staten i dag betaler op til 30.000 kroner for undersøgelser for hver konkurs.

Konkursrådet erkender, at der vil være en regning.

- Man må være ærlig at sige, at det koster statskassen nogle penge, men det er en opgave for myndighederne at finde ud af, hvornår der er svindel og få givet konkurskarantæne, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Fallerede selskaber undersøges forskelligt

Nogle skifteretter skal arbejde meget anderledes, hvis Konkursrådets får forbudt de hurtige lukninger. Mindst påvirket bliver Sø- og Handelsretten i København, hvor én ud af sytten tvangsopløsning i hovedstaden sidste år skete på den hurtige måde.

I Kolding Retskreds sluttede til gengæld tre ud af fire tvangsopløsninger på den måde, som Konkursrådet fraråder. Retskredsen har ikke ønsket at deltage i et interview, men i en fælles artikel i retspublikationen Karnov fra skifteretscheferne i Kolding, Helsingør og Viborg forklarede de, at de ikke mente at det lå "uden for skifteretternes opgave" at bruge penge på at undersøge for konkursrytteri, når der ikke var penge i det tvangsopløste selskab.

Svindlere stoppes ikke af karantæne

Vedtager folketinget, at tvangsopløste selskaber skal undersøges grundigere fremover, er det dog tvivlsomt om det stopper konkursryttere og økonomisk kriminelle, mener Anders

Ørgaard, juraprofessor på Aalborg Universitet og advokat for TVC Advokatfirma.

Han tvivler på, at forbud mod at drive virksomhed i tre år virker afskrækkende.

- For dem der er svindlere, betyder konkurskarantæne ikke det store. Man kan ikke stoppe kriminalitet ved at sige, at man ikke må være kriminel, siger han og peger på, at man ikke frit kan købe våben i Danmark, men bander og rockere ser stort på våbenlovgivningen.

Hvem der har fået konkurskarantæne er en hemmelighed, for registreret er lukket. Anders Ørgaard tror dog mest, at erhvervsfolk havner i konkursregistret.

- Der er erhvervsfolk, der er uheldige - og nogle gange går det bare galt, siger han.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har endnu ikke gjort op, hvordan regeringen stiller sig til Konkursrådets forslag om bedre undersøgelser af tvangsopløsninger. Da DR spørger om et interview, får vi dette svar på mailen:

-Justitsministeriet kan oplyse, at udtalelsen fra Konkursrådet er sendt i høring. Regeringen vil tage stilling til udtalelsen, når høringen er slut.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter