Topledelsen i en lang række banker i Danmark sidder muligvis og ryster lidt i bukserne i disse dage.

Det kan nemlig sagtens vise sig, at de har gjort sig skyldige i samme nummer, som Dansk Bank netop er blevet taget i.

Danske Bank har ifølge Finanstilsynet snydt 87.000 kunder med åbne øjne, da banken fik dem til at investere i Flexinvest Fri med alt for høje aftalegebyrer og i nogle tilfælde også forventet negativt nettoafkast.

Finanstilsynet varsler nu et skærpet tilsyn.

- Vi står med et problem, der formentlig strækker sig ud til andre danske og europæiske banker. Derfor kigger vi i øjeblikket mere bredt på den finansielle sektors ageren på det her område, siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg til Berlingske.

I Forbrugerrådet Tænk mener vicedirektør Vagn Jelsøe, at det er fuldstændig på sin plads at få kigget flere banker efter i sømmene.

- Som systemet fungerer, er der er en stor fristelse for banker til at komme urimeligt høje gebyrer på deres produkter, når vi taler investeringsrådgivning. For de skal ikke udskrive en faktura til kunden. Rådgivningen fremtræder, som om den er gratis. Det er den ikke.

- Den er smurt ind i nogle gebyrer, som folk ikke kan gennemskue. Så det er meget fristende for bankerne at hæve de her gebyrer, også ud over hvad rimeligheden kan bære, siger Vagn Jelsøe til DR Nyheder.

Både større og mindre danske banker har investeringsløsninger, der minder om Danske Banks Flexinvest Fri.

Løsningerne kaldes også mandatordninger, fordi banken får mandat til at foretage sine investeringer inden for nogle meget overordnede rammer.

Få uvildig rådgivning

I Forbrugerrådet Tænk opfordrer de altid alle bankkunder til at gå uden om rådgivning i banken, men i stedet at søge uvildig hjælp, hvis man er interesseret i at investere sine penge.

- Bankerne er generelt tilbøjelige til at rådgive om de produkter, de selv tjener mest på, snarere end de produkter, kunderne er bedst tjent med.

- Hvis kunderne havde bedt om uvildig finansiel rådgivning, var man aldrig blevet rådet til at gøre de her investeringer i Flexinvest Fri, siger Vagn Jelsøe, der minder om en lignende sag, der for nylig rystede de norske bankkunder:

- Vores norske søsterorganisation har ført sagen, hvor den største norske kapitalforvalter blev dømt til at betale 180.000 norske småsparere i alt 265 millioner kroner tilbage, fordi de havde solgt investeringer, som om de var i en dyrere kategori, end de egentlig var, siger Vagn Jelsøe.

Herover kan du se en video om, hvordan bankerne tjener penge på kunder.

Gebyr-sagen fik i går Danske Bank til at fyre direktør Jesper Nielsen og kompensere kunder, der har brugt Flexinvest Fri i størrelsesordenen 1.000-2.000 kroner inden årets udgang.

Den samlede kompensation løber op i 400 millioner kroner, oplyser banken.

Kan ende med politianmeldelse

Det må alt andet lige være i et forsøg på at rette op på en flosset tillid, mener Forbrugerrådet Tænk.

- Når Danske Bank går ud og reparerer det her af sig selv, må det være, fordi de arbejder på at genoprette en stærkt medtaget tillid hos kunderne. Banksektoren har ikke brug for flere eksempler på, at vi ikke kan stole på dem, siger Vagn Jelsøe.

- Det er helt nødvendigt, at de får ryddet op, så danske forbrugere kan have tillid til den bank, de handler i. For vi har alle brug for bankerne, siger vicedirektøren.

På Facebook har flere kunder allerede raset over, at de ikke har fået besked om gebyr-sagen af Danske Bank, og Finanstilsynet har rettet en hård kritik mod banken.

De undersøger nu sagen og ventes at komme med en afgørelse senere på sommeren.

Danske Bank kan ende med at blive politianmeldt og få en bøde. Ifølge fungerende erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) undersøger bagmandspolitiet også, om der kan rejses strafansvar.