Efter en måned med konflikt: Sygeplejersker har ikke vundet større støtte i befolkningen

Flere end en tredjedel af danskerne har fortsat ikke taget stilling til strejken.

Sygeplejersker landet over har strejket i en måned. Men flere end en tredjedel af danskerne har ingen holdning til strejken.

I dag har knap 5.000 sygeplejersker landet over strejket i en måned.

Det har medført patienter på gangene, tusindvis af udskudte behandlinger og pukler, der hober sig op på sygehusene. Og på gader og stræder har kampklare sygeplejersker sunget parolen: Vi er mere værd.

Men selvom sygeplejerskerne nu har strejket i en måned, så har befolkningens holdning til strejken ikke rykket sig undervejs. Det viser en måling, som Epinion har foretaget for DR Nyheder.

Her svarer 40 procent af danskerne, at de støtter strejken. Det er den tredje måling, som Epinion har foretaget for DR Nyheder, og tallet er stort set lig med de foregående målinger.

- Jeg synes, det er godt, at der er så mange, der støtter op, som der nu er. Jeg kunne godt tænke mig, at der var flere, men jeg ser det ikke som et grundlæggende problem, lyder det fra formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Stor andel har ikke taget stilling

Der er fortsat en stor del af danskerne, der ikke har en holdning til konflikten. I alle målinger har flere end en tredjedel af danskerne ikke taget stilling til strejken. I den seneste er det 37 procent af danskerne, der hverken støtter eller er modstandere af strejken.

At det ikke er lykkedes at vinde sympati fra befolkningen undervejs er et problem for sygeplejerskerne. Det vurderer professor i samfundsvidenskab og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve.

- Det betyder, at sygeplejerskerne har et mindre pres på beslutningstagerne. Det afspejler også, at sygeplejerskerne står i det grundlæggende problem, at deres konfliktvåben ikke er så stærkt som andre grupper på arbejdsmarkedet, fordi mange skal indgå i nødberedskaber. Det betyder, at mange eksempelvis ikke har opdaget konsekvenserne af strejken, fortæller han.

Sidste gang sygeplejerskerne strejkede var i 2008. Her strejkede de blandt andet sammen med pædagoger og social- og sundhedshjælpere. I 2018 blev en strejke og lockout afværget i sidste øjeblik. Her var det stort set samtlige offentlige faggrupper, der ville blive udtaget. Denne gang strejker sygeplejerskerne dog mutters alene. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

Grete Christensen fortæller, at hun er interesseret i, at så mange som muligt tager stilling til konflikten. Men hun er ikke ked af, at det ikke er lykkedes at få flere støtter til strejken undervejs.

- Så længe opbakningen holder sig stationær og ikke går nedad, så synes jeg faktisk, det er en stor kadeau til os. Men vi arbejder fortsat på at få flere med, fortæller hun.

I Epinions undersøgelse er 50 procent enten helt enige eller overvejende enige i, at der bør afsættes penge til at hæve sygeplejerskernes løn med mere end det, de i forvejen er blevet tilbudt. Det er dog under en tredjedel, der er villige til at betale mere i skat for at betale for lønstigningen.

58 procent mener, at der bør afsættes penge på finansloven til generelt at løfte lønnen for de offentlige faggrupper med de laveste lønninger.

Tusindvis af udskudte behandlinger

Det er ikke fordi, at strejken ikke mærkes på de danske sygehuse.

36.449 aktiviteter er blevet udskudt i løbet af tre uger. Det er primært ambulant aktivitet, som er blevet udskudt, men også planlagte indlæggelser, udredning, forundersøgelser, behandling og kontroller er blevet ramt af strejken.

DR Nyheder har tidligere kunnet fortælle om patienter på gangene i Aalborg, patientpukler i Region Syddanmark, og nybagte forældre, der må undvære besøg fra sundhedsplejersken.

Antallet af aflysninger falder dog uge for uge og ligger i øjeblikket langt fra de aflysningstal, man så, sidste gang sygeplejerskerne strejkede i 2008. Her var der 370.000 aflysninger af behandlinger og operationer over de syv uger, sygeplejerskerne strejkede.

Ifølge Grete Christensen vidner tallene om, at problemerne vokser i sundhedsvæsenet, jo længere tid strejken varer.

Spørgsmålet er så, om de mange aflysninger i sundhedsvæsenet kan være med til at vende stemningen imod sygeplejerskestrejken.

- Det er altid en frygt, og jeg får henvendelser, der går i den retning. Men jeg får flere henvendelser, der går i en anden retning, hvor patienter, der har fået udskudt deres operation, skriver, at de støtter op.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk