Efter gebyr-forbud: Banker skruer op for andre gebyrer

Et forbud mod såkaldte formidlingsprovisioner skulle sænke omkostninger for almindelige bankkunder. Men for mange kunder er der sket det modsatte.

(Arkivfoto). (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

Et forbud mod en bestemt type gebyrer, de såkaldte formidlingsprovisioner, skulle gøre det billigere og mere gennemskueligt at spare penge op for over 300.000 bankkunder i traditionelle porteføljeplejeprodukter – hvor man giver banken råderet til at investere sin formue.

Før forbuddet betalte kunderne samlet omkring tre milliarder kroner til de omstridte gebyrer. Men her et år efter den nye lov er trådt i kraft, viser det sig, at selvom udgifterne til det konkrete gebyr er faldet med 1,6 milliarder kroner, så sparer kunderne ikke penge.

Tværtimod så oplever de mest velhavende ikke den store forskel. Mens småsparerne med færre penge på bankbogen rent faktisk betaler højere omkostninger end tidligere.

Det skyldes dels skatte – og momsregler. Men det skyldes også, at bankerne har fundet nye måder at kompensere for den tabte indtjening.

Nogle banker har skruet op for andre gebyrer. Mens andre banker har flyttet kunderne over i nye produkter, der sikrer, at de stadig kan tage de omstridte formidlingsprovisioner. Det viser en temaundersøgelse af forbuddets effekter, foretaget af Finanstilsynet.

Eksperter: Forbrugerne har ikke fået gavn af forbud

Forbrugerrådet Tænk kalder bankernes nye metoder for en omgåelse af loven.

- Jeg mener, at det er en hån mod politikere og forbrugere, siger seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, Troels Holmberg og fortsætter:

- Og det resulterer på den ene side i, at kunderne betaler alt for meget på at spare op og på den anden side, at de ikke får de afkast, de kunne have fået, hvis bankerne satte kundernes interesser før deres egne.

Professor i finansiering ved Århus Universitet, Carsten Tanggaard er formand for Penge – og Pensionspanelet, der er nedsat af Folketinget og har til formål at oplyse forbrugerne om deres privatøkonomi. Heller ikke han er imponeret over effekten af det nye forbud.

- Det er nærmest uændret i forhold til, hvor store omkostningerne er. Og jeg tror faktisk, at jeg vil sige, at det er blevet mere uigennemskueligt.

Nogenlunde samme melding kommer fra Nikolaj Holdt Mikkelsen, der i mange år har været chefanalytiker hos Morningstar, der holder øje med og bedømmer investeringsfonde ud fra blandt andet deres omkostninger og evne til at skabe afkast til kunderne.

- Set med investorøjne er det her ikke noget man står og råber højt hurra for. For de fleste investorer er det jo sådan set status quo. Jeg mener ikke, at den her del af det nye direktiv (EU's Mifid 2-direktiv, red.) har virket efter hensigten på det danske marked, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, der i dag er partner i Dannebrog Invest.

De udskældte gebyrer

For bankerne er det en indbringende forretning at administrere trecifrede milliardbeløb for helt almindelige bankkunder. Over 300.000 forbrugere havde indtil sidste sommer små eller store opsparinger stående på en bankkonto, som de fik forvaltet via en såkaldt porteføljeplejeordning.

Det har i mange år været en populær ordning, særligt for folk der ikke har den store indsigt i investeringer. Via porteføljeplejeordningen giver man nemlig banken en fuldmagt til at passe på ens penge og forvalte ens investeringer. Men selvom ordningerne har meget brugte, har de i mange år også været kritiserede, særligt for en uigennemskuelig gebyrstruktur.

Når banker forvalter kundernes penge, sker der nemlig oftest det, at pengene bliver sendt videre til fonde, der står for køb og salg af værdipapirer. I fondene har der hidtil været tre forskellige typer gebyrer: Formidlingsprovisioner, administration og investeringsforvaltning.

Skjulte rådgivningsgebyrer

Særligt formidlingsprovisioner har været under heftig kritik, ikke bare herhjemme, men også internationalt. Formidlingsprovisioner er nemlig kundernes betaling for den rådgivning, de har fået i forbindelse med investeringerne.

Denne rådgivning foregår i bankerne. Men da gebyret hidtil har ligget i fondene, har det været sværere at opdage, fordi det ikke blev opkrævet direkte, men blev taget fra kundernes opsparing.

Derudover kan formidlingsprovisioner være med til at opretholde et fastlåst system, fordi bankerne typisk har sendt kunderne videre til fonde indenfor deres egen koncern og på den måde har sikret sig indtjeningen.

Blandt andet derfor indførte man per første juli 2017 et forbud mod formidlingsprovisioner, i forbindelse med porteføljeplejeordninger. Forbuddet var en forløber for et ny EU-lovgivning det såkaldte Mifid 2-direktiv.

Hvis bankerne fremover vil tage gebyrer for rådgivning i forbindelse med den slags produkter, skal gebyret altså betales direkte til banken i form af et såkaldt plejegebyr.

På den måde skal det både være nemmere for kunderne at gennemskue og fjerne bankernes økonomiske interesser i at sende kunderne videre til sine egne fonde, hvis der eksempelvis findes andre fonde i markedet, der kan sikre kunderne et bedre afkast.

Finanstilsynet: Kunder betaler mere

Men i forsommeren ankom en foreløbig rapport fra Finanstilsynet med en nedslående konklusion om forbuddets hidtidige effekter.

Overordnet set konkluderer rapporten, der tager udgangspunkt i syv af landets største pengeinstitutter, at kunderne ikke har oplevet et samlet fald i omkostninger til porteføljepleje.

Men der bliver nu gjort mere forskel på kunderne. Personer med store formuer og høj risiko har stort set uændrede omkostninger. Mens småsparerne med mindre formuer faktisk har oplevet, at deres udgifter er steget, efter at forbuddet er indført.

Noget af forklaringen på, at mange kunderne nu skal betale mere, skyldes ugunstige skatte – og momsregler.

Det såkaldte plejegebyr, som altså nu skal betales direkte til bankerne, er pålagt moms. Men samtidig viser Finanstilsynets rapport, at bankerne har delt sig i to lejre i forsøget på at fastholde deres indtjening.

Et gebyr forsvinder, et andet stiger

I den ene gruppe af banker bliver kundernes penge nu sendt videre til nye fonde, der er renset for formidlingsprovision. Men kunderne får ikke glæde af hele besparelsen, fordi gebyrerne til investeringsforvaltning pludselig er steget i samme periode.

Den praksis har Finanstilsynet meldt ud, at det vil se nærmere på, fordi bankerne ikke må hæve gebyrerne, hvis ikke omkostningerne bag er steget tilsvarende.

Men hos Forbrugerrådet Tænk er konklusionen klar. Her mener seniorøkonom Troels Holmberg, at der er tale om regnskabsfusk

- Det virker helt usandsynligt, at omkostninger til investeringsforvaltning skulle stige, samtidig med provisionsforbuddets ikrafttræden. Og Finanstilsynet er da heller ikke kommet frem til nogen god forklaring på det. Og derfor må vi gå ud fra, at det handler om, at bankerne forsøger at blive kompenseret for det her provisionsforbud, siger han.

Analytiker: Bankerne laver skrivebordsøvelser

Også Nikolaj Holdt Mikkelsen fra Dannebrog Invest vurderer, at det ser mistænkeligt ud, at gebyrerne til investeringsforvaltning er steget.

- Hele den her øvelse sætter spørgsmålstegn ved, hvad er egentlig den reelle pris? Fordi når man kan sætte sig ind og lave en skrivebordsøvelse, hvor man så bare flytter rundt på posterne og kalder det det ene eller andet, så rejser det jo tvivl om, hvorvidt der reelt set er nogen modydelse bag, siger han og fortsætter:

- Jeg mener, at sådan nogle omkostningsjusteringer bør give anledning til, at Finanstilsynet kigger nærmere på, hvad er det, der er sket her, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Nordea: Gebyrsammensætning ikke vigtig for kunderne

Han har for Morningstar lavet beregninger, der viser, at Nordea hører til de banker, der siden 2014 har hævet sine omkostninger i fondene.

Men hos Nordea Invest anerkender direktør Eric Pedersen ikke regnestykket. Han erkender, at omkostningerne til investeringsforvaltning er steget i nogle fonde, men siger, at langt størstedelen af Nordea Invests kunder samlet set sparer penge.

- Det bliver en meget teknisk diskussion i forhold til det, der er vigtigt. Og det er, hvad kunderne betaler samlet. Og de betaler mindre i dag, end de gjorde før provisionsforbuddet trådte i kraft og de betaler mindre end for fem år siden, siger Eric Pedersen og fortsætter:

- At der så har været nogle svingninger, som har noget at gøre med aktivsammensætningen, det kan jeg ikke se interessen i for kunden og heller ikke for os. For når vi konkurrerer på det her marked, så er det vigtige den pris, kunden betaler, og ikke hvilke komponenter den er skruet sammen af.

Finans Danmark: Bankerne laver egne aftaler

Og hos bankernes talerør, Finans Danmark siger direktør for Investering og Opsparing Birgitte Søgaard Holm, at hun ikke har indblik i de enkelte bankers forretningsmodel til at forklare, hvorfor gebyrer til investeringsforvaltning i fondene ifølge Finanstilsynets undersøgelse er steget.

- Der bliver jo indgået nogle aftaler med forskellige leverandører af forskellige ydelser og det kan vi simpelthen ikke som brancheorganisation dykke ned i. Der kan lægge mange detaljer bag ved det. Og jeg noterer mig også, at det er noget tilsynet vil kigge nærmere på. Og det bakker vi fuldt op om.

Men det er vel påfaldende timing, at i takt med, at et gebyr bliver forbudt, så er der noget andet, der er blevet dyrere?

- Mig bekendt er det første gang, at tilsynet har indsamlet data for det her på den her måde. Så jeg må sige igen, at det er individuelle aftaler, bankerne laver. Og det vil de til enhver tid stå på mål for.

Ny ”skal” til fonde sikrer gebyr

I den anden gruppe af banker er der brugt en helt anden fremgangsmåde. Eftersom forbuddet kun gælder kunder, der har såkaldte porteføljeplejeprodukter, er størstedelen af kunderne nu blevet flyttet over i et anden kategori, nemlig investeringsrådgivning.

Her er kundernes penge blevet placeret i fonde, der som udgangspunkt er renset for gebyrer til formidlingsprovision. Men de fonde køber så underliggende fonde, som stadig opererer med de udskældte gebyrer.

I praksis er der tale om en ”skal-struktur”, som i virkeligheden betyder, at kunderne stort set har de samme investeringer som før, mener Forbrugerrådet Tænk.

- Det er en slags ny indpakning af det produkt, kunderne tidligere fik. Og for mig er der fortsat tale om porteføljepleje, siger Troels Holmberg.

Finanstilsynet vil nu også kigge nærmere på den model. For når kunderne bliver flyttet over i investeringsrådgivning, så kræver det, at de også får konkret rådgivning i forbindelse med investeringer. Det skal nu undersøges nærmere.

Professor: Mere forvirrende for kunder

Samlet set mener professor Carsten Tanggaard, at de nye metoder gør det endnu mere forvirrende for almindelige kunder at holde styr på deres opsparinger og de gebyrer, de betaler.

Men han mener også, at det var et forudsigeligt resultat af den nye lovgivning, fordi man har valgt kun at forbyde formidlingsprovisioner i forbindelse med porteføljepleje, selvom man ifølge det nye EU-direktiv også kunne have forbudt det i forbindelse med investeringsrådgivning

- Man kan ikke lave sådan et delvist forbud og så ikke regne med, at der bliver fundet måder til at sikre den samme indtjening, som der hele tiden har været, siger han.

Professoren understreger, at han ikke har nogen holdning til, om finanskoncernernes gebyrer er for høje. Men hvis man ønsker at gøre noget politisk, der for alvor vil gøre op med de nuværende forhold, så skal man tage helt andre metoder i brug.

Han foreslår, at bankerne skal tvinges til at rådgive kunderne med udgangspunkt i omkostninger og gebyrer og ikke mulige gevinster i fremtiden. Omkostninger er nemlig det eneste, der er sikkert.

- Sådan at det er omkostninger, der driver rådgivningen for helt almindelige effekter. Og ikke nogle mere eller mindre udokumenterede effekter af den givne investeringsrådgivning, siger Carsten Tanggaard.

Forbrugerrådet Tænk efterlyser fuldt forbud

Hos Forbrugerrådet Tænk mener seniorøkonom Troels Holmberg ligesom Nikolaj Holdt Mikkelsen, at Finanstilsynet skal spille en meget mere aktiv rolle i forhold til at sikre sig, at bankerne ikke bare kan skrue op for gebyrer, som de har lyst til.

- Den udfordring må løses ved at Finanstilsynet går ind og kontrollerer regnskaberne og sikrer sig, at der ikke bliver fiflet med gebyrbetegnelserne, siger han og fortsætter:

- Og så må politikere på banen igen og lave et generelt provisionsforbud.

Facebook
Twitter