Efter kritik sadler regeringen om: Ny corona-app skifter til Apple og Googles teknologi

Tech-giganternes teknologi har fået ros for at være mere sikker og for bedre at beskytte brugerens privatliv.

Corona-app

- En overvågning af samfundet uden fortilfælde.

Så voldsomme var ordene, da 300 forskere og eksperter i et åbent brev advarede mod netop den type app, som det var planen, Danmark skulle bruge til at spore coronavirus.

Siden har en række partier

opfordret
regeringen til at skrotte den planlagte app, som ville indsamle data om, hvem danskerne mødtes med, centralt på en server.

Og nu sadler Danmark da også helt om og udvikler i stedet en smitteopsporings-app, som bygger på den teknologi, Apple og Google har udviklet og frigivet.

Flere kilder bekræfter over for

DR
Nyheder, at det er den vej, regeringen ønsker at gå.
DR
har desuden set udkastet til den endelige aftaletekst, hvor det også fremgår. Magnus Heunicke har dog ikke ønsket at bekræfte oplysningerne over for
DR
nyheder.

Aftalen er endnu ikke på plads, så der kan komme småjusteringer, men allerede i går sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Folketingets talerstol, at regeringen ønsker en decentral model.

- Og eksperterne vurderer, at decentral opbevaring af data er udtryk for best practice i forhold til privacy by design, og at teknologien fra Apple og Google vil være mest effektiv i forhold til smitteopsporing, sagde han.

Danmark bliver dermed det første land i verden, der direkte tilkendegiver, at vi vælger løsningen fra techgiganterne, som står bag styresystemerne på 99 procent af alle verdens smartphones.

Skal stoppe smittekæder

Det er fortsat frivilligt at downloade smitteopsporings-appen. Den skal via bluetooth registrere og huske, hvem du har været tæt på i mere end et kvarter. Appen skal så give andre brugere besked, hvis du bliver testet positiv og har udsat dem for smittefare - vel at mærke uden de får at vide, hvem den smittede er.

Oprindeligt havde

myndighederne
dog planlagt, at brugernes ‘møder’ skulle gemmes centralt på en server. Det ville betyde, at appen i praksis gav staten et register over, hvem der havde mødtes med hvem.

Derved var risikoen, mente kritikere, at

registeret
kunne havne i de forkerte hænder gennem eksempelvis et
cyberangreb
, eller at
myndighederne
senere ville bruge oplysningerne til andre formål end smitteopsporing i forbindelse med coronavirus.

I Google og Apples model, som Danmark nu i stedet kaster sig over, vil ‘møderne’ kun blive gemt på ens egen mobiltelefon - en såkaldt decentral løsning.

Dermed bliver det muligt for danskerne at bruge appen - og dermed give besked til dem, man eventuelt måtte have udsat for smittefare - uden at

myndighederne
følger med i deres færden.

- Den app, vi får nu, er meget bedre, end det, der lå i udkast tidligere. Nu får vi en app, der tager højde for dit privatliv, og borgerne kan have tillid til, at appen ikke kommer til at blive brugt til alt mulige andre ting, siger Stinus Lindgreen, der er sundhedsordfører for De Radikale

Håbet er derfor, at flere vil downloade det nye bud på en corona-app, hvilket er helt nødvendigt, for at den virker efter hensigten.

- Det betyder rigtig meget, at

opbakningen
til appen er god. Jo flere mennesker, der har appen, jo mere effektiv bliver den automatiske smitteopsporing. En hurtig smitteopsporing er vigtig, fordi der går ret kort tid, fra man bliver smittet, til man kan smitte andre, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på København Universitet.

Kritik af unødvendig overvågning

DR
har gennem den seneste tid afdækket en stigende kritik af, at den danske app ville indsamle mere data, end hvad der var nødvendigt for at opspore coronasmittede.

Regeringen havde oprindeligt tiltænkt at bruge den centraliserede dataindsamling til at kunne lave statistik og blive klogere på udviklingen af corona. Ønsket var, at Statens Serum Institut skulle have adgang til data fra appen for bedre at kunne øje med, hvor mange vi har kontakt med.

Men det er slet ikke formålet med appen, lød kritikken fra Dansk Folkeparti, Radikale, Enhedslisten og Konservative, som krævede, at regeringen skiftede til den decentral løsning, hvor data kun blev lokalt på telefonen.

En lignende debat har fundet sted i mange af vores

nabolande
, hvor det i Europa indtil videre kun er Norge, England og Frankrig, der fastholder den udskældte metode, hvor data om vores færden lagres på en central server.

Kritikken fik i forrige uge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at nedsætte et advisory board, der skulle komme med data-etiske anbefalinger til udviklingen af den danske app.

Og anbefalingerne lød klart og tydeligt på Apple og Googles decentrale løsning.

- Det springende punkt er, at der tages udgangspunkt i dataetik og brugerens ret til privatliv. Vi er ikke interesserede i, at der ligger data om, hvem vi mødtes med hvor og hvor længe, på en central server. Og det er altså heller ikke nødvendigt, siger Christiane Vejlø, der er medlem af i dataetisk råd og regeringens advisory board.

Valget af Google og Apples løsning sætter også en stopper for en funktion i appen, som man ellers havde slået stort op. Det skulle være muligt at se, hvor mange daglige kontakter du har haft. Det bliver ikke muligt med den nye løsning.

Dataindsamling bliver frivillig

I udkastet til aftalen fremgår det dog, at regeringen ikke helt har opgivet håbet om at indsamle data til statistikker over vores kontakt til hinanden via appen. Men nu skal det i stedet være frivilligt at deltage.

Det fremgår, at udviklerne arbejder på, at appen skal kunne indberette, hvor mange brugere af appen, der har været udsat for smittefare - det skal dog ske på et såkaldt aggregeret niveau, så man ikke kan udpege den enkelte person. Det skal hjælpe

myndighederne
til at være på forkant med behovet for coronatests.

Apple og Google-teknologien løser også et andet stort problem, der har drillet udviklingen af appen, nemlig at iPhones slukker for bluetooth-funktionen, når den går i dvale - altså ligger i lommen et stykke tid. Dermed ville den ikke registrere, hvilke andre app-brugere man er i nærheden af, og da halvdelen af alle danske smartphones er iPhones, har det været centralt at finde en løsning på det.

Appens udgivelsesdato er

udskudt
på ubestemt tid, så det er
uvist
, hvornår den udkommer.