Det skal ikke længere være muligt at snyde med registreringsafgiften, når biler eksporteres.

Det er budskabet fra et enigt folketing, der har indgået en politisk aftale, som giver den udskældte selvanmelderordning det endelige dødsstød.

- Havde der ikke været svindel, havde der ikke været behov for at lave en løsning, som nu også går ud over dem, der efterlever reglerne. Men jeg kan ikke som skatteminister holde til og stå på mål for, at vi har en ordning, hvor vi nærmest indbyder folk til at svindle med registreringsafgiften, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Snyd for 105 millioner i 2016

I årevis har bilbranchens brodne kar ellers haft fri adgang til statskassen via selvanmelderordningen, der har kostet den danske stat milliarder af kroner.

Når en bil føres ud af landet, har bileksportører i dag mulighed for selv at anmelde bilens værdi over for skattevæsenet og få den resterende registreringsafgift refunderet.

Men de angivne værdier har konsekvent ligget over skattevæsenets egne værdier, og adskillige rapporter og undersøgelser har peget på omfattende snyd med ordningen.

Alene i 2016 blev bilerne på selvanmelderordningen værdiansat omkring 215 millioner kroner for højt svarende til formodet svindel med registreringsafgiften for 105 millioner kroner, lyder estimatet i en rapport fra Skatteministeriets Koncernrevision, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Ministeriets gennemgang af de knap 20.000 biler, som blev værdiansat via selvanmelderordningen i 2016, viser, at der i gennemsnit blev udbetalt 8.000 kroner mere per eksporteret bil via selvanmelderordningen end gennem skatteforvaltningens egen ordning.

- Det her viser, at man i god mening kan give en branche en smidig måde at eksportere på, men at man samtidig åbner en ladeport for dem, der vil snyde med registreringsafgiften. Derfor har det været vigtigt for os at få det her lukket så hurtigt som muligt, siger Jesper Petersen, skatteordfører for Socialdemokratiet.

Lukkes først i sommeren 2020

Som erstatning for selvanmelderordningen skal den nyoprettede Motorstyrelse i Aalborg nu udvides med mellem 50 og 100 mand.

For fremtiden bliver det dem, som får til opgave at værdiansætte og føre kontrol med motorområdet, hidtil har blot syv ansatte haft til opgave at føre kontrol med eksporten af biler.

Det nye korps af vurderingsmænd skal finansieres af branchen selv, som bliver pålagt et gebyr på knap 2.000 kroner, hver gang registreringsafgiften på en eksporteret bil kræves retur.

Det tager dog tid at få sådan en ny afdeling på plads, og derfor vil selvanmelderordningen først endeligt blive lagt i graven i sommeren 2020.

- Jeg kan jo ikke bare knipse med fingrene, og så er der ansat 100 mand. De skal læres op, de skal findes, og det tager noget tid. Ind til da øger vi kontrollen og strammer grebet med en række andre initiativer, siger Karsten Lauritzen.

Frem til næste sommer øges kontrollen med selvanmelderordningen fra 10 til 15 procent, og så indføres der fra januar næste år et lovpligtigt udvidet syn, et såkaldt toldsyn, før en bil kan sendes til udlandet.

Saab fra 1999

Sagen om selvanmelderordningen rullede i efteråret sidste år, da DR-programmet Kontant satte fokus på problemet i udsendelsen "Bedrag med brugte biler".

I programmet opsporede Kontant en 20 år gammel Saab-bil, som eksportøren havde indberettet til en værdi på 75.000 kroner hos Skat, hvorefter eksportøren fik udbetalt 32.000 kroner i eksportgodtgørelse.

Men to eksperters vurdering af bilens værdi lød på 21.500 kroner, hvorfor der kun skulle beregnes 3.500 kroner i eksportgodtgørelse.

Et beløb, der i øvrigt falder under minimumsgrænsen. Derfor skulle eksportøren ikke have modtaget en krone i eksportgodtgørelse.

30.000 kroner i godtgørelse

En analyse fra Skats antisvindelenhed konstaterede i 2017 alvorlige mangler med administrationen af selvanmelderordningen.

Analysen angiver blandt andet et konkret eksempel, hvor en bil blev købt til 5.000 kroner i Danmark og derefter solgt til udlandet for 15.000 kroner. Gennem selvanmelderordningen blev bilens værdi anmeldt til 95.000 kroner.

Skat lavede dog et pristjek på bilen, hvorefter den blev nedjusteret til 65.000 kroner, selvanmelderen modtog følgelig 30.000 kroner i eksportgodtgørelse.

Se eksemplet nedenfor:

- Problemerne har været alvorlige, når man har kunnet se provenutab på op mod 100 millioner kroner årligt. Med den her aftale ser vi nu ind i, at hele det potentiale reelt kan komme tilbage i statskassen, siger Per Nikolaj Buch, der er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Estimat på 35 millioner kroner

Da eksportgodtgørelsen blev indført i 2002 estimerede Skat, at ordningen ville koste staten 35 millioner kroner om året.

Ind til selvanmelderordningen blev indført, blev alle eksporterede biler kontrolleret af Skats egne vurderingsmænd. Dengang lå eksporten på cirka 4.500 biler om året.

Men siden er antallet eksporterede biler eksploderet.

Udbetalinger via eksportgodtgørelsen toppede i 2015, hvor 1,4 milliarder kroner blev udbetalt til bilforhandlere.

- Når selvanmelderordningen har fået sådan et omfang, og de tilbagebetalinger, folk får, er vokset så dramatisk, er det en indikation på, at der er noget, som ikke har været fuldstændigt i orden, derfor kan det også undre, at Skat har været så sen til at kigge på det, siger Per Nikolaj Buch.

Ingen kontrol

Et andet problem har været, at Skat ikke har haft mulighed for at besigtige bilerne, efter der er søgt om eksportgodtgørelse.

Systemet har været sådan indrettet, at bilen skulle være ude af landet, før den kunne anmeldes til Skat.

Dermed har Skats besigtigelsesperiode på 14 dage reelt været overflødig, fordi bilen har været væk.

Skats antisvindel-analyse peger på, at svindlen blandt andet har omfattet decideret skrotbunker, som i flere tilfælde ikke har været i stand til at køre på vejene, men for hvilke der alligevel er ansøgt om eksportgodtgørelse.